Landbrugsorganisationers rolle i pengefordeling er igen under lup

Der er atter fokus på tildelingen af fondsmidler i landbruget, efter at Radio24syv har rejst en debat om bestyrelsessammensætningen i Fonden for Økologisk Landbrug, der uddeler midler til landbrugsorganisationers projekter. 

2/3 af bestyrelsen udgøres nemlig af medlemmer, som er indstillet af de to store landbrugsorganisationer Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

Frederik Waage, der er ekspert i forvaltningsret og dr. jur. på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet påpeger over for radiokanalen, at der ikke umiddelbart er noget juridisk problem i, at repræsentanter fra organisationer behandler ansøgninger fra deres egne organisationer, fordi reglerne om inhabilitet er mindre strenge, når det ikke drejer sig om private virksomhedsejere. Han mener dog, at der er et tillidsproblem med hensyn til inhabilitet og organisationernes indflydelse, når pengene skal fordeles.

Michael Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, mener, at det er hensigtsmæssigt, at landbruget er repræsenteret i bestyrelsen, da personerne herfra bidrager med relevant viden, men at man kan overveje, "om balancen er den rigtige".

Parter afviser kritikken

Både L&F, ØL og formanden for fonden, Poul Pedersen, afviser over for Radio24syv, at der skulle være nogen favorisering af organisationerne.

"Vi prøver at tildele pengene til de projekter, hvor vi mener, at de bringer mest kvalitet, og det har vi altid prøvet, og så kigger vi ikke så meget på, hvem der søger," siger Poul Pedersen.

L&F's direktør, Morten Høyer, skriver i en kommentar, at projekterne vurderes "sagligt og fagligt, uanset hvem ansøgeren er," mens ØL's formand, Per Kølster, fastslår, at der i bestyrelsen er både en skarp viden og meget lang erfaring, som ligger til grund for bedømmelserne af ansøgningerne:

"Jeg mener virkelig, at vi er uvildige," siger Per Kølster.

I selve radiointerviewet uddyber han og siger bl.a.:

"Jeg synes faktisk, at det er en opgave, som stiller nogle krav til én, som er engageret i selve økologien."

Bestyrelsen er sammensat efter loven

Landbrugsstyrelsen, der fører tilsyn med fondene, oplyser til Økologisk, at bestyrelsen er sammensat efter Landbrugsstøtteloven, som siger, at Landbrug & Fødevarer samt et repræsentativt udsnit af økologer står for at indstille repræsentanter til 2/3 af posterne, der i sidste ende udpeges af Miljø- og Fødevareministeren. 

I bestyrelsen sidder bl.a. formanden og næstformanden for Økologisk Landsforening. Også formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer har en plads.

Den sidste 1/3 af bestyrelsespladserne indstilles af offentlige repræsentanter. Disse fire pladser er lige nu besat af én fra Forbrugerrådet Tænk, én fra fagforeningen 3F og to forskere.

Jakob Ellemann-Jensen (V), vil dog ikke afvise, at der kan ske ændringer i landbrugsfondene, efter at Socialdemokratiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, har bedt om en redegørelse fra ministeren om den nye kritik.

Kritikken af fondsarbejdet har været oppe at vende før; senest i december, da FødevareWatch interviewede flere virksomhedsledere, der rettede kritik mod bestyrelsens sammensætning og opfordrede til, at en uvildig instans stod for uddelingen af midlerne. Dengang gik kritikken specifikt på fondens "særpulje for Eksportfremme", som flere af virksomhederne også bejler til.

Rigsrevisionens kritik medførte ændringer

I 2016 var der også kritik fra Rigsrevisionen, der gik på manglende opfølgning fra Miljø- og Fødevareministeriet samt landbrugets fonde; de to promilleafgiftsfonde, Fonden for Økologisk Landbrug og 12 produktionsafgiftsfonde. 

Efterfølgende blev der iværksat en række ændringer af arbejdet, der skulle imødekomme revisionens kritik.

Det resulterede i en ny administrationsbekendtgørelse, som trådte i kraft 1. januar 2017 og bl.a. medførte krav om egenkontrolprogrammer i fondene, at fondenes revisor skal sikre, at reglerne er fulgt, og at man i fondene arbejder ud fra ens tildelingskriterier for at sikre, at det er de samme kriterier, der følges, når ansøgningerne vurderes.

Derudover er der løbende møder mellem Landbrugsstyrelsen og fondenes administratorer, og styrelsen læser bestyrelsesreferaterne igennem og kan gribe ind, hvis den vurderer, at habilitetsvejledningen - også skærpet efter kritikken - ikke er fulgt.

"Ud fra referaterne kan man udlede, hvilke overvejelser bestyrelsen havde med hensyn til habilitet og inhabilitet. Åbenheden er altså øget," siger Mette Justesen, teamleder for den del af Landbrugsstyrelsen, der fører tilsyn med landbrugets fonde, til Økologisk.

I habilitetsvejledningen kan man læse, at vurderingen af inhabilitet altid vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, men at parter fra organisationer, der selv har indsendt ansøgninger, ikke nødvendigvis er inhabile:

"Selv om et bestyrelsesmedlem fra erhvervssiden kommer fra den branche, som en ansøgning vedrører, så er der ikke tale om generel inhabilitet hos det pågældende bestyrelsesmedlem, idet det netop er et krav, at bestyrelsessammensætningen skal være i besiddelse af branchespecifik viden inden for det pågældende området".