Landbruget vil stå for næsten alle Danmarks drivhusgasser i 2050

I 2050 vil dansk landbrug stå for op mod 90 pct. af de danske drivhusgasudledninger, uanset hvilket scenario Klimarådet ser mod i sin nye rapport.

Derfor er vi nødt til at arbejde hårdt på at skabe negative udledninger - det vil sige metoder til at opsamle og lagre endnu flere drivhusgasser fra atmosfæren, hvis Danmark skal nå at blive en netto-nul-udleder i 2045. Altså at vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi kan opsamle igen.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget.

Klimarådet har i sin analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag.

Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed.

”Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil,” siger Peter Møllgaard

Klimarådet påpeger dog, at regeringens grønne trepartsaftale, som indeholder en CO₂-afgift, ikke bringer landbruget i mål.

"Aftalen og de besluttede virkemidler giver ikke landbruget tilstrækkeligt incitament til at igangsætte den nødvendige strukturelle omstilling væk fra det animalske landbrug og over mod det plantebaserede," skriver rådet, som derfor har analyseret fire scenarier, som kan bringe os i mål.

Produktionen skal blive mindre animalsk

I scenarierne kommer vi ikke uden om at omstille den nuværende landbrugsproduktion, og her er en af rådets anbefalinger, at produktionen skal blive mindre animalsk og mere plantebaseret. Det vil øge vores fødevaresikkerhed og frigøre arealer, som kan bruges til andre formål, lyder det.

I alle scenarier vil der ske en stor ændring af anvendelsen af det danske areal. I dag lægger landbrugsafgrøder til fødevarer og foder beslag på omkring 60 pct. af landarealet, men i scenarierne nedjusteres dét tal til mellem 42 pct. og 25 pct. Altså kan landbrugsarealet gå fra at fylde næsten to tredjedele af Danmark til en fjerdedel, og det vil give plads til mere græs og skov, der er nogle af de værktøjer, som er vigtige for at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren.

De fire scenarier udspringer fra to forskellige hovedveje, vi kan vælge at gå mod et lavere klimaaftryk:

• Den ene vej - 'Ny Hverdag' - baserer sig på en strukturel omstilling - hvor vi ændrer rejseadfærd og forbrugsvaner. Her vil det eksisterende landbrug reduceres med mellem 34 og 42 pct. i 2050.

• Den anden - 'Ny teknologi - er en omstilling primært hjulpet på vej af teknologiske tiltag. Her vil landbrugsarealet bliver 28 pct. mindre.

• Hver vej har så to scenarier - '100' og '110' - alt efter om man reducerer udledningerne med 100 eller 110 pct. i forhold til 1990.

I alle fire scenarier indgår både skov og pyrolyse som værktøjer til at fjerne drivhusgasser fra luften, men i de to teknologi-scenarier fylder det relativt uprøvede koncept Direct Air Carbon Capture and Storage, hvor teknologi indfanger CO₂ fra luften og lagrer det i undergrunden, relativt meget. Det gør det til gengæld ikke i 'Ny Hverdag'-scenarierne, som i højere grad beror på skovrejsning og græsarealer.

I scenariet 'Ny Teknologi 100' vil landbrugets udledninger i 2050 fylde mest med næsten 8 mio. ton CO2e i 2050. Det skyldes især, at der her er den største animalske produktion sammenlignet med de tre andre scenarier.

Vi kan få et større produktionsoverskud

Begge scenarier i 'Ny Hverdag' har en væsentlig mindre udledning i 2050, da den animalske produktion er hhv. 60 og 80 pct. mindre end niveauet i 2020. Udledningen fra landbruget vil således være 4-5 mio. ton CO₂e i 2050.

”Det er fornuftigt at sætte ambitiøse klimamål på den lange bane, og vores analyse viser, at de vil kunne indfris. Men der er behov for politiske beslutninger og afvejninger af forskellige hensyn. Det gælder, uanset hvordan man vægter eller kombinerer de to forskellige tilgange,” siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.

Samtlige scenarier giver mulighed for et større produktionsoverskud af fødevarer og foder, end vi har i dag. Det skyldes en antagelse om, at udbyttet per hektar fra de danske landbrugsjorder fortsat vil stige frem mod 2050, og at landbruget vil producere langt flere plantebaserede fødevarer. Disse fødevarer er mere arealeffektive end animalske, og derfor kan der samlet set produceres flere fødevarer på et mindre areal.