Klimarådet: Usikker klimaplan for landbruget kan forhindre Danmark i at nå sit klimamål

Regeringen får ros for omsider at have skitseret sin plan for, hvordan Danmark når sit klimamål for 2030. Til gengæld er planen behæftet med væsentlige usikkerheder og høje risici, og den lever ikke op til forventningerne om store CO₂-reduktioner.

Nogenlunde sådan kan man opsummere Klimarådets årlige statusrapport, hvori den siddende regerings klimaindsats vurderes.

Ifølge rådet er der især tre årsager til, at der er stor risiko for, at vi ikke når 2030-målet om en reduktion på 70 pct. i udledningen af drivhusgasser, og den ene årsag omhandler landbruget. Regeringens planer for reduktioner i landbruget er simpelthen for usikre. Klimarådet skriver, at reduktionerne er baseret på umodne teknologier og flere præmisser, som kan blive svære at opfylde; fx må konkurrenceevnen ifølge regeringsgrundlaget ikke forringes ved indførelsen af en drivhusgasafgift, men det kan blive svært at undgå med en afgift, og regeringen har endnu ikke vist hvordan, lyder det fra Klimarådet.

”Både elproduktionen og varmen til vores bygninger skal i 2030 være stort set fossilfri, og industrien skal have skåret mere end halvdelen af sine udledninger væk. Også i landbruget er der brug for markante reduktioner. Der er lang vej i mål, og der er fortsat brug for, at alle dele af samfundet bidrager,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Mindre animalsk og mere plantebaseret

For at skabe større sikkerhed om reduktionerne i landbruget anbefaler Klimarådet derfor, at regeringen får indført en effektiv drivhusgasafgift. Klimarådet har for nylig udgivet en analyse om landbrugets omstilling, som viste, at implementering af kendte teknologier ikke er nok til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt - der er også behov for at ændre stukturen i landbruget, så det producerer mindre animalsk og mere vegetabilsk. Dette vil samtidig være en omkostningseffektiv måde at omstille landbruget på, vurderer rådet.

"Hvis den nuværende produktionsstruktur fastholdes, vil udledningerne for nogle bedrifter reduceres mindre, end de ellers ville. Det betyder, at der skal findes dyrere reduktioner andre steder i landbruget eller i helt andre sektorer, og dermed øges de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå en given reduktion," står der i rapporten.

Klimarådet anbefaler også, at regeringen har massivt fokus på implementering inden for blandt andet CCS (opsamling og lagring af CO₂), udtagning af lavbundsjorder og udbygning med vind- og solenenergi. For at sikre, at skattereformen fører til de forventede reduktioner, bør regeringen løbende være opmærksom på, om afgiften er høj nok.

”Der er brug for nye klimapolitiske initiativer, så udover implementeringen fremhæver vi en række områder, politikerne bør rette fokus mod. Det gælder især landbrugets udledninger, som er helt essentielle. Både for at nå 2030-målet, for at nå vores EU-forpligtelser og for at sætte gang i den langsigtede omstilling af landbruget,” siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

For høje forventninger

Foruden landbruget er de to andre årsager til usikkerhederne vedrørende regeringens klimaplan, at de forventede reduktionseffekter fra skattereformen for industrien er behæftet med stor risiko, og at regeringen formentlig har for høje forventninger til effekten af CCS, da det endnu er en uprøvet teknologi. 

Rapportens konklusioner får nu Enhedslisten til at kaldte klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd. Også SF og Alternativet er kritiske over for regeringens indsats.

”Der sker simpelthen for lidt, når det handler om at få elektrificeret transporten og omstillet landbruget. Og det bliver altså ikke nemmere af, at vi udskyder, tværtimod vokser opgaven," siger klimaordfører for SF Signe Munk ifølge agriwatch.dk.

Danmark skal reducere sine nationale drivhusgasudledninger med 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. Der udestår et reduktionsbehov på 0,9-4 mio. ton CO₂e. Derudover skal vi reducere vores nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030. Her udestår et reduktionsbehov på 5,5 mio. ton CO₂e.

Danmark er forpligtet over for EU til at opfylde en række mål på klimaområdet. Klimarådets statusrapport viser, at der udestår et samlet reduktionsbehov på cirka 18 mio. ton fra 2021-2030 for at opfylde de mest centrale EU-forpligtelser.