Længe ventet rapport er klar og foreslår tre modeller for en CO₂e-afgift i landbruget

Så kom de. Anbefalingerne fra den længe ventede Svarer-rapport, der i to år har undersøgt mulighederne for en CO₂e-afgift i landbruget.

Ekspertgruppen bag rapporten foreslår tre forskellige modeller for en afgift i landbruget, der alle skal bidrage til at finde de nødvendige reduktioner, så Danmark når sin målsætning om en 70 pct.’s reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030.

Siden 1990 har landbruget reduceret sine udledninger med knap 20 pct., men de seneste 15 år har udledningerne været stort set uændrede.

I den første model skal landbruget betale 750 kr. per ton CO₂e, hvilket vil nedbringe CO₂e-udledningerne med 3,2 mio. ton i 2030. Det vil give den største reduktion, men vil være den dyreste løsning for landbruget - omvendt er det den samfundsøkonomisk billigste løsning.

Den vil koste erhvervet 5,9 mia. kr., men vil give et overskud i statskassen på 1,2 mia. kr., der kan tilbageføres til landbruget. Et halvt kg. konventionelt oksekød vil samtidig stige 4,5 kr. - prisstigningen på det økologiske er uvis og kan være både lavere og højere, for på den ene side udleder økologien mindre per hektar, på den anden side har økologerne ikke samme adgang til teknologi som fx fodertilsætningsstoffet bovaer.

Den mellemste model lyder på 375 kr. per ton og nedbringer CO₂e-udledningerne med 2,8 mio. ton, men allerede her opstår et hul i statskassen, fordi modellen kræver et højere tilskud til landbruget. Modellen med den laveste afgift lyder på 125 kr. Den vil nedbringe udledningerne med 2,6 mio. ton og vil være den dyreste for staten, fordi den indebærer mest kompensation til landbruget.

Hver gang afgiftsniveauet sænkes, bliver det billigere for landbruget og koster færre arbejdspladser, men dyrere rent samfundsøkonomisk og giver færre reduktioner.

Alle modeller lever dog op til klimaloven, og Svarer-gruppen vurderer, at tabet af arbejdspladser vil være marginalt i det store billede, og at der er så høj efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, at beskæftigelsesnedgangen i landbruget modsvares af stigninger i andre erhverv.

Landbrugets andel stiger uden en afgift

Fra landbruget har det igen og igen lydt, at man er på vej, men ifølge ekspertgruppen viser beregninger, at det slet ikke er nok: Landbruget vil udgøre næsten halvdelen af de danske udledninger i 2030.

Ekspertgruppen har også undersøgt, om der burde lægges en afgift på forbruget frem for produktionen, men det vil ikke have en tilstrækkelig effekt på at nedbringe emissionerne fra dansk landbrug, fx berører det slet ikke den produktion, som Danmark eksporterer. Anbefalingen er således klar fra Svarer-gruppen: Afgiften bør lægges på produktionen og ikke forbruget.

Tænketanken Kraka ser positivt på to af modellerne, men anser modellen med den laveste afgiftssats for at være alt for usikker.

”Alle modellerne indeholder et element af en drivhusgasafgift på landbruget. En afgift giver rigtig god mening, da den er et afgørende element i at nå i mål med de danske klimamålsætninger billigst muligt. Det er egentligt meget enkelt: Jo mere af omstillingen, der drives af en afgift, jo billigere bliver det for samfundet,” siger Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka.

Men Ulrik Beck peger også på en udfordring med afgiften, nemlig at den rammer landmænd hårdt på deres levebrød, hvilket kan føre til konkurser og få store personlige konsekvenser for den enkelte.

”Der er derfor et behov for, at man tager hånd om de landmænd, der kommer i klemme som følge af omstillingen. Ekspertgruppens modeller indeholder ikke løsninger på, hvordan man håndterer konkursrisikoen for den enkelte landmand. Der bliver derfor en betydelig opgave for politikerne i at sikre denne balance,” siger han.

Advarer mod den laveste afgift

Selvom alle tre modeller som udgangspunkt er skruet sammen, så både Danmarks egne målsætninger og dem, vi er blevet pålagt af EU, kan nås, er det ret usikkert, hvorvidt målet nås i ekspertgruppens tredje model, vurdere Kraka – og politikerne bør derfor være varsomme med at vælge denne model:

”Model tre er den samfundsøkonomisk dyreste mode, og der er stor risiko for, at den ikke bidrager til at nå klimamålene, da den bl.a. baserer sig på et håb om, at en teknologi som pyrolyse i fremtiden mindsker udledningen af CO₂e endnu mere, end teknologien er i stand til i dag. Men håb er som bekendt en dårlig strategi,” siger Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i Kraka.

Den økonomiske tænketank Cepos anbefaler politikerne at vælge modellen med den højeste afgift, fordi det er den billigste model for samfundet.

”De klimamål, politikerne har valgt, stiller landbruget over for kæmpe økonomiske udfordringer. Men løsningen er ikke en lav afgift på landbrugets drivhusgasser. Det vil gøre den grønne omstilling dyrere,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Skuffelse hos økologer

Hos Økologisk Landsforening (ØL) er man skuffet over, at afgiftsmodellerne ikke tager højde for andre faktorer end klimaet. Foreningen har tidligere fremlagt en afgiftsmodel, der foreslår at indrette landbrugsstøtten anderledes, så landmændene i højere grad belønnes for grønne tiltag, der gavner naturen, biodiversiteten, vandmiljøet og klimaet.

”Et bæredygtigt landbrug står på flere ben, og det bør en afgift afspejle. Derfor ærgrer vi os over, at Svarer-udvalget har lagt en anbefaling frem, der helt misser den pointe. Der er lagt op til en siloløsning, hvor man i stedet burde tænke helhed,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

”Desuden er vi kritiske overfor, at man ikke peger på, at afgiften kan bygges ind i EU’s landbrugsstøtte. Det er et erklæret mål for denne som for tidligere regeringer at nedbringe bureaukratiet, så det vil være en fordel for alle at bruge et eksisterende system frem for at rulle endnu et bureaukratisk system ud. Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det også vil betyde, at vi vil få en afgiftsmodel, der umiddelbart kan udbredes til de øvrige EU-lande. Der er forslag om en milliardkompensation, men vi frygter, at den vil blive brugt på tilskud til teknologi, der vil fastholde en landbrugsstruktur, der giver meget lidt plads til natur, og som ikke levner plads til, at landbrugsdyrene kan leve gode og naturlige liv,” tilføjer hun.

Nu skal næste kapitel i sagaen skrives af politikerne, efter at de grønne trepartsforhandlinger mellem politikerne, branchen og NGO'er finder sted.