Annonce

Annonce

køer på græs med en vindmølle i baggrunden

En klimaafgift herhjemme vil få en positiv effekt på klimaet, og effekten vil blive endnu større, jo mere andre lande også arbejder på at sænke deres udledninger, vurderer Concito. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Analyse: Dansk CO2e-afgift skubber kun udledninger til udlandet i begrænset omfang

Der vil sandsynligvis være en vis CO2e-lækage til udlandet, hvis Danmark indfører en klimaafgift. Men CO2e-forøgelsen på den anden side af grænsen vil være begrænset, og dermed vil en dansk afgift stadig være en gevinst for klimaet, vurderer tænketanken Concito.

En del af dansk landbrugs CO2e-udledning vil formentlig flytte til udlandet, hvis det pålægges en afgift. Denne såkaldte CO2e-lækage vil dog sandsynligvis være begrænset, og derfor vil en klimaafgift i landbruget stadig give en klimagevinst.

Det vurderer tænketanken Concito i en ny analyse, hvor tænketanken har gennemgået eksisterende viden om risikoen for CO2e-lækage og defineret syv faktorer, der påvirker graden af lækage, hvoraf seks af dem vurderes at sænke lækageeffekten.

"Den vigtigste overordnede konklusion er, at omfanget af denne lækagerate ligger væsentligt under 100 pct. Med andre ord vil stigningen i udlandets udledninger, som følge af en dansk afgift, være lavere end faldet i de danske udledninger. Dermed opfyldes også klimalovens krav om, 'at danske (klima)tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser'." skriver Concito.

En lækage over 100 pct. betyder, at udledningen flyttes til udlandet og bliver højere, end den var herhjemme, mens en lækage under 100 pct. vil betyde en klimagevinst. En lækage på fx 50 pct. betyder, at fjerner vi 1 ton CO2e herhjemme gennem en afgift, vil udledningen stige 0,5 ton i udlandet, fordi forbruget flytter sig.

Væsentlige usikkerheder

I analysen har Concito regnet på to afgiftsbeløb; 375 kr. og 750 kr. per ton CO2e, som pålægges bedriftens udledninger. Ved den høje afgift skønnes salgsprisen på mælk og oksekød at stige med 10-15 pct., og det vil tilskynde nogle forbrugere til at vælge billigere animalske produkter fra udlandet.

Concito henviser dog til en forbrugeranalyse fra Det Økonomiske Råd, som har vist, at nogle forbrugere i stedet vælger at købe mindre af det givne produkt, fordi de stadig foretrækker at købe danskproducerede fødevarer, og her opstår dermed en klimagevinst.

Concito peger også på, at drivhusafgiften giver landmændene et incitament til at gøre produktionen mere klimavenlig, så de undgår afgiften, hvilket igen giver en klimagevinst og reducerer lækagen.

Derudover kan politikerne skrue på visse håndtag for at mindske lækagen. Ifølge Concito vil den mindskes, hvis en del af indtægterne fra en afgift tilbageføres til landbruget som støtte til grøn teknologi.

"Med en afgift på landbrugets drivhusgasudledning vil Danmark gribe ud efter rollen som et grønt foregangsland. Men samtidig er en stor del af den udenlandske landbrugsproduktion, som vi konkurrerer med, også omfattet af klimamål. Stigende klimakrav i udlandet vil derfor også reducere lækagen fra dansk klimapolitik," skriver Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito, på altinget.dk.

Tidligere analyser fra Kraka og Det Økonomiske Råd har vurderet lækagerater på mellem 11 og 85 pct. alt efter afgiftens størrelse, men modelberegningerne har også væsentlige usikkerheder. Trods dem vurderer Concito stadig, at lækageraten "med stor sikkerhed" vil være under 100 pct.

Lækageeffekt ved en CO2-effekt

Concito har defineret syv faktorer, der påvirker graden af lækage. Seks af dem sænker lækageeffekten, og én øger den.

  1. Øget forbrug af udenlandske varer
    Hvis udenlandske varer uden afgift bliver billigere end danske varer, vil nogle forbrugere af danske varer købe udenlandske varer i stedet. Hvis varerne, der erstatter de danske varer, samtidigt er mere klimabelastende, øges de globale udledninger.
  2. Skift væk fra klimabelastende varer
    Hvis prisen på danske varer stiger, vil nogle forbrugere reducere deres forbrug af netop disse klimabelastende varer. Udledninger vil falde.
  3. Dansk landbrugs markedsmagt
    Dansk landbrug har en markedsmagt. Selv hvis prisen stiger vil nogle forbrugere stadig foretrække danske varer og være villige til at betale mere. Samtidigt vil forbruget og dermed udledninger falde.
  4. Skift til mere klimavenlig produktion
    Danske varer skifter til mere klimavenlig produktion. Det har en positiv klimaeffekt. Samtidigt undgår landmænd en del af afgiftsbetalingen ved tilpasning af produktion, og prisstigningen, dermed lækage mindskes.
  5. Kompenserende tiltag
    Støtteordninger fører penge tilbage til landbruget, så prisstigningen mindskes.
  6. Klimaeffektiv udenlandsk produktion
    Dansk landbrug er effektivt, men det er de producenter, som vi konkurrerer med også.
  7. Opfyldelse af klimamål
    Bindende klimamål i udlandet gør, at reduktionen i Danmarks udledninger ikke kan genopstå i udlandet, uden at der reduceres i udledninger andre steder.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet