Undren i Økologisk Landsforening: Hvor er den økologiske offensiv i finansloven?

Det er ved at være længe siden, at man har set en regering, som er offensiv på økologien.

Det mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, efter hun har set regeringens udspil til en finanslov for 2025.

Igen må man se langt efter "nye" penge til økologien - i finansloven er der ikke fundet flere midler, end dem man allerede har afsat i tidligere finanslove og senest i Grøn Fond fra foråret.

Og det undrer hende, når nu regeringen har et mål om at fordoble økologiens areal.

"Jeg har desværre snart svært ved at huske et år, hvor det er den siddende regering, der er offensiv med midler til økologi. Alle regeringer forventer, der skal være en indsats på økologi, men de overlader det til oppositionen at forhandle midlerne hjem via forhandlingsrummet. Det håber jeg også, vi vil se i år, men jeg kan godt forstå, hvis der er en vis modvilje hos oppositionen mod at være dem, der skal få regeringens økologistrategi i mål," siger hun.

Usikkerhed om spisemærke

I udspillet er der dog - i modsætning til sidste år - fundet midler til at bevare Det Økologisk Spisemærke, men kun ét år frem i tiden, og dermed skaber regeringen atter usikkerhed om det ellers så udbredte mærke.

Hun kalder udspillet for "skuffende" og "uskønt", især set i lyset af at regeringen sælger det med en overskrift om, at der er fokus på grøn omstilling.

"Økologi er det stærkeste bud på en bæredygtig forandring og fremtidssikring af landbruget og leverer på det, som Klimarådet i sin nylige rapport betegner som "Ny Hverdag" (hvordan vi sænker klimaaftrykket med nye vaner og allerede kendte virkemidler, red.). Hvis det ikke berettiger til en fokuseret investering på finansloven, hvad gør så?" spørger hun retorisk.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er der imidlertid glæde over flere punkter i udspillet, bl.a. at der bliver afsat en stor forskningsreserve, som skal realisere den grønne treparts ønske om udvikling af grønne teknologi i fødevareproduktionen.

"Udover at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, vil det også kunne styrke vores position som foregangsland for udvikling og eksport af bæredygtige løsninger,” siger Morten Boje Hviid, der er direktør for politik, bæredygtighed og kommunikation i L&F.

Ønsker debat om skolemad

Regeringen foreslår også at afsætte i alt 100 mio. kr. i 2024 og 108 mio. kr. årligt i 2025-2027 til udviklingen i landdistrikterne, hvilket også hilses velkomment i L&F.

”Det er glædeligt, at regeringen vil give vores landdistrikter og den lokale udvikling et løft ved at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelserne. Det har længe været et ønske fra os, og derfor er vi glade for, at regeringen har lyttet og nu vil prioritere uddannelsesmuligheder lokalt i endnu højere grad – til gavn for både bosættelse, vækst og livet lokalt,” siger Morten Boje Hviid.

Til gengæld havde han gerne set, at finansiering af skolemad havde fundet vej til udspillet og håber derfor, at det vil være et emne, som partierne vil tage op under finanslovsforhandlingerne.

”Jeg håber, at Folketingets partier vil starte en dialog om, hvordan man på sigt kan finansiere et obligatorisk tilbud om skolemad til alle børn, fx ved at sikre finansiering til nogle frontløber-kommuner. På den måde vil vi i praksis kunne se effekterne af skolemad på børns sundhed, trivsel og læring. Skolemad kan være et vigtigt strukturelt tiltag til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben og reducere den ulighed i sundhed, der kun bliver mere og mere udtalt.”