ØL: Selvfølgelig kan landbruget nedbringe sin klimabelastning

Plantning af træer, halmnedmuldning, mere græs i sædskiftet, flere efterafgrøder og bedre ressourceudnyttelse af bl.a. dyr og foder.

Det er nogle af de tiltag, som de danske landmænd her og nu kan gøre på deres bedrifter for at sænke klimabelastningen uden for store omkostninger. 

Det fortæller Mette Kronborg, klimakonsulent i Økologisk Landsforening, som modsvar til klimaminister Lars Chr. Lilleholts udtalelser i et nyligt samråd, hvor han bl.a. sagde:

"Regeringen har ikke tænkt sig at sætte sig ned med hænderne i skødet. Vi har tænkt os at finde en metode, hvor vi sikrer, at dansk landbrug og fødevareproduktionens fortsatte konkurrenceevne går hånd i hånd med, at vi også får reduceret udledningerne af CO₂ fra landbruget. Men der er ikke de metoder i dag, hvor det kan lade sig gøre effektivt, uden at det kommer til at koste danske arbejdspladser, dansk fødevareproduktion og dansk eksport af landbrugsprodukter," sagde ministeren på samrådet ifølge Altinget.

• Læs også: Ny viden får økologer til at opdatere klimakatalog til landmænd
  

"Det er forkert at sige, at landmændene ikke kan gøre noget. I forskningsverdenen siger man, at der reelt er et reduktionspotentiale i landbruget," siger Mette Kronborg efter at have nævnt ovenstående eksempler på klimatiltag på bedriften.

Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, er enig.

"Det står den enkelte frit for at analysere sin virksomhed og gå i detaljer med, hvordan man kan forbedre sin klimaperformance," siger han og tilføjer:

"Vi tror på mange bække små - at det er de mange initiativer på den enkelte bedrift, der kommer til at gøre forskellen. Men det skal selvfølgelig understøttes af et system, der sikrer et økonomisk grundlag."

Særligt vil større indsatser som investering i biogasanlæg og udtagning af lavbundsjorde være så omkostningstunge, at de kræver en økonomisk kompensation, vurderer han.

Færre kvier og ældre køer

Et andet tiltag, som mælkeproducenterne ifølge Mette Kronborg kan gøre, er at producere færre kvier og lade køerne blive ældre. Derudover kan alle med husdyr se på at optimere fodereffektiviteten.

Hun medgiver dog, at mens landmændene kan øge kulstoflagringen og dermed sænke atmosfærens indhold af CO₂, er det en anden opgave at sænke udledningen af lattergas og metan, som er de to væsentligste drivhusgasser i landbruget, og samtidig dem, der indgår i landbrugssektorens andel i det nationale regnskab, som Danmark indberetter til FN. 

Udledningen af CO₂ og landbrugets kulstofopbygning er således ikke en del af regnskabet, bl.a. fordi man mangler viden om den eksakte effekt, og hvor mange landmænd der evt. har implementeret et eller flere af tiltagene

• Læs også: Forskere: Sådan kan landmænd sænke deres klimaaftryk betragteligt
  

"Men vi ved stadig, at de har en positiv effekt. Landmændene kan altså godt handle på noget, selvom det ikke indgår i det nationale regnskab - det er klimaet jo ligeglad med. Skal vi lade være med at gøre noget, bare fordi det ikke kommer med i regnskabet?" spørger hun retorisk.

Forbrugerne stiller krav

Ud over de politiske krav om drivhusgasreduktioner vil der under alle omstændigheder komme et øget krav fra forbrugerne og afsætningsdelen af fødevareindustrien om klimavenlige varer, vurderer Mette Kronborg. 

Derfor vil en klimaindsats i landbruget heller ikke koste arbejdspladser og flytte produktionen til udlandet i den udstrækning, sådan som Lars Chr. Lilleholt advarer om, mener hun. Og jo længere tid, man venter med at gøre noget, desto dyrere kan det blive, fordi reduktionen skal ske over en endnu kortere periode og fordi produktionssystemerne kan være opdateret uden at tage hensyn til en mere klimavenlig produktion.

Faktisk kan der tilmed være en gevinst for landbruget, hvis den opbygger mere kulstof i jorden. Ligesom der kan være en økonomisk gevinst behæftet nogle af de metan- og lattergasreducerende tiltag, som allerede findes.

"Opbygning af kulstof gør jorden mere frugtbar og mere robust. Udbytterne vil formodentlig blive højere, og jorden vil have en bedre dræningsevne," fortæller hun.

Per Kølster minder desuden om, at nye teknologiske løsninger såsom udviklingen af græsprotein som foder og mad, kan blive eksporteventyr for Danmark i fremtiden og fremtidssikre det danske landbrug.  

Ændr landbrugsstøtten

Hun foreslår, at landbrugsstøtten i højere grad gives på baggrund af landmandens bidrag til samfundsgoder frem for at være en passiv arealstøtte. Dermed kan den kompensere landmanden for de evt. økonomiske tab, der kunne opstå.

• Læs også: Økologer går i offensiven i debatten om klimaet
  

Per Kølster bakker op om en ændring af landbrugsstøtten, så landmanden i højere grad kompenseres for samfundsgoder såsom en klimaindsats. Landbrugsstøtten er dog en del af EU's landbrugspolitik (CAP), og den kommende CAP - herunder fremtidens landbrugsstøtte - er under udarbejdelse.

"Hvis man venter på, at CAP'en skal finansiere det her, så er det altså meget usikkert, hvor den lander lige nu. Samtidig er der muligheder nationalt, og vi er uforstående over for, at regeringen ikke er meget mere handlingsorienteret med hensyn til at finde nationale løsninger. Det komme til at koste penge, men hvis der er noget, som er værd at bruge penge på, er det at sikre vores børns fremtid," siger Per Kølster.

I samrådet gjorde Enhedslistens Søren Egge Rasmussen også opmærksom på flere muligheder for at nedbringe landbrugets klimabelastning.

"Vi kunne starte i morgen med at plante mere skov. Vi kunne starte i morgen med de lavtliggende arealer, som i øjeblikket bliver pløjet, og hvor der bliver brændt CO₂ af hvert eneste år. Det vil have en kæmpe miljøeffekt, hvis man lod være med at pløje de arealer og i stedet havde permanent græs," sagde han.