I 2009 brød vi tre af klodens ni grænser - nu bryder vi seks og truer klodens balance

Presset på klodens økosystemer fortsætter med at vokse.

En ny stor undersøgelse med bidrag fra 29 forskere fra otte lande viser, at menneskeheden nu overskrider seks af klodens ni planetære grænser. Grænserne er overskredet for klimaet, udledningen af næringsstoffer, vores arealbrug herunder afskovning, tabet af biodiversitet, mangel på rent ferskvand og menneskeskabt forurening som fx syntetiske pesticider, mikroplast, genetisk modificerede organismer og atomaffald.

Yderligere to grænser for luftforurening og forsuring af havet er i risikozonen for at blive brudt. Kun grænsen, der omhandler ozonlaget, betragtes som overholdt, hvilket skyldes, at globale forbud mod nedbrydende gasser har medført, at ozonlaget er begyndt at komme sig igen.

"Vi ved ikke, hvor længe vi kan blive ved med at overskride disse grænser, før det samlede pres vil føre til uoprettelige ændringer og skader," siger studiets medforfatter Johan Rockström, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) og professor i miljøvidenskab ved Stockholm Resilience Centre, Stockholm University.

Som at have forhøjet blodtryk

De planetære grænser blev defineret i 2009 og er et udtryk for, hvor stort et pres man kan lægge på det enkelte økosystem, før der er en alvorlig risiko for, at hele systemet ændrer sig drastisk i forhold til den relativt stabile tilstand, der har kendetegnet kloden som helhed siden den seneste istid for 10.000 år siden, og som det moderne menneske har været vant til.

"Vi ved med sikkerhed, at menneskeheden kan trives under de forhold, som har været på kloden i 10.000 år - vi ved ikke, om vi kan trives under store, dramatiske ændringer, og menneskets påvirkning på klodens system som helhed stiger fortsat," siger professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet Katherine Richardson, der ledte studiet, til den britiske avis The Guardian.

Hun tilføjer, at det ikke er ensbetydende med dommedag, hvis en grænse overskrides, men at det svarer til at leve med for højt blodtryk og dermed en øget risiko for alvorlige følgevirkninger.

"Et blodtryk over 120/80 er ikke en garanti for et hjerteanfald, men det øger risikoen for det. Derfor prøver vi at få det ned igen. For vores egen og vores børn skyld er vi nødt til at reducere presset på disse seks planetære grænser," siger Katherine Richardson.

Forskerne advarer desuden i studiet om, at klimamålene er i overhængende fare for at blive brudt, medmindre vi letter presset på kloden.

"Ved siden af klimaforandringer er integriteten af biosfæren den anden søjle for stabiliteten på vores planet. Vores forskning viser, at reducere global opvarmning og bevare en fungerende biosfære for fremtiden skal gå hånd i hånd," understreger medforfatter Wolfgang Lucht, leder af PIK’s afdeling for analyser af jordsystemer.

Landbrug spiller en rolle

Landbruget er en af de store årsager til vores markante aftryk på kloden, bl.a. på grund af brugen af kvælstof og fosfor.

Forskerne har beregnet, at vi på verdensplan ikke må udlede over 11 mio. ton fosfor fra ferskvand til havet, da det vil forårsage store problemer med iltmangel i havet. Denne grænse er overskredet. Også på regionalt niveau har de fastsat en grænse for, hvor meget fosfor vi må tilføre jorden fra gødning, for at forhindre forurening af ferskvand. Denne grænse overskrides også i øjeblikket, fordi vi bruger meget mere gødning, end vi burde. Derudover er brugen af kvælstof næsten dobbelt så høj som den planetære grænse, forskerne har fastsat.

De planetære grænser blev første gang defineret i 2009 og opdateret i 2015. Først overskred vi tre grænser, og siden steg antallet til fire, men dengang havde man kun viden nok til at definere syv planetære grænser og manglede således at kvantificere de sidste to.

Det centrale i denne type forskning er interaktionen mellem klodens systemer; hvilket samspil de har, deres balance i forhold til hinanden, energibalancerne, evne til selvregulering, og hvilke konsekvenser det kan få at rykke ved det. Forskerne skriver, at man lige nu typisk behandler problematikkerne separat, fx håndteres klimaforandringerne separat fra biodiversitetskrisen, men de opfordrer til, at man i højere grad begynder at betragte alle problemerne i en sammenhæng med hinanden.

"Hvis du trækker i den ene ende, påvirker du faktisk noget et andet sted. Og jeg tror ikke, at folk virkelig forstår dette," siger Victor Galaz, politisk forsker med fokus på klimapolitik ved Stockholm Resilience Center, til det videnskabelige medie Scientific American. Han var ikke en del af studiet.

ØL ønsker mere helhedstænkning

Hos Økologisk Landsforening (ØL) håber man, at politikerne vil lytte både til forskernes advarsel og råd om at se på klodens økosystemer i en sammenhæng frem for at løse problemstillingerne uafhængigt af hinanden.

"At vi nu har overskredet den sjette grænse understreger nødvendigheden i at tænke i helheder, når vi skal løse de forskellige kriser. Forskernes budskab taler lige ind i vores dagsorden, men det er jo på en kedelig baggrund. Nu begynder vi at have videnskabelig evidens for, at man skal samtænke disse kriser, og det håber vi vil begynde at præge de politiske beslutninger," siger forperson Louise Køster.

Hun henviser til foreningens forslag 'Pris på Bæredygtighed' om, at klimakrisen ikke løses alene ved hjælp af en klimaafgift, men at man også samtidig vurderer brugen af sprøjtemidler, naturhabitater på bedriften o.lign., så biodiversiteten og miljøet også tilgodeses.

"Jeg synes, at vi er klar med en løsningsmodel til, hvordan vi kan få skabt et mere bæredygtigt landbrug," siger hun.

At menneskeheden nu overskrider flere grænser end før afspejler til en vis grad, at forskerne i dag har mere data til at kvantificere alle ni grænser og påvirkninger, men de konkluderer, at belastningerne også ér øget siden den seneste rapport i 2015. Graden af overskridelse er blevet større for samtlige af de grænser, der også tidligere var overskredet.

"De videnskabelige opdateringer og analyser, som vi præsenterer her, bekræfter, at menneskeden i dag sætter et historisk højt pres på klodens system," skriver forskerne i studiet.