Annonce

Annonce

Et luftfoto af rismarker, der har været i brand

rismarker i brand afskovning skovfældning. Foto: Colourbox

Nu er menneskeheden igen i minus på naturkontoen

På godt syv måneder har vi opbrugt den mængde naturressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år. Målt per indbygger er Danmark blandt de 15 lande, der trækker mest på ressourcerne.

Fra i dag den 2. august har vi brugt de naturressourcer, som Jordens økosystemer kan nå at generere på et år. Dermed kører vi fra d. 3. august på overtræk året ud. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network, der hvert år beregner verdens landes forbrug af ressourcer og udledning af drivhusgasser.

Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day, der markerer, hvornår vi har opbrugt et års ressourcer, har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det ifølge WWF - Verdensnaturfonden, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug, men underskuddet betyder alligevel, at det vil kræve hele 1,7 jordkloder at være i balance med naturen.

For Danmarks vedkommende faldt Earth Overshoot Day allerede d. 28. marts, hvorefter det i teorien burde være slut for i år med at bygge nyt, fælde træer, fange fisk og udlede flere drivhusgasser. Målt per indbygger har Danmark det 15. højeste forbrug i verden.

Hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO2-udledning med 43 pct. i 2030 sammenlignet med 2010, vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år.

”Vores fortsatte overforbrug rydder verdens have og skove for liv, hvilket leder til hedebølger, skovbrande, tørke og oversvømmelser. Det sætter verdens fødevareproduktion i fare. Tænk bare på oversvømmelserne i Pakistan eller sommerens hedebølge i Sydeuropa, der er hele Europas madkammer. Det er ikke nok kun at stoppe ødelæggelserne. Hvis vi skal undgå naturkatastrofer og fødevaremangel i fremtiden, er vi nødt til at mindske vores fodaftryk på naturen markant,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Han peger på flere tiltag, der kan reducere vores heftige overforbrug:

”Simple ændringer kan flytte Earth Overshoot Day markant. Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 procent til 75 procent, kan vi flytte datoen 26 dage. Hvis vi halverer vores madspild, kan vi flytte datoen med 13 dage. Og hvis verdens banker, pensionskasser og andre store investorer investerer mere bæredygtigt, kan vi flytte datoen med hele 22 dage,” siger han.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt landene har opbrugt et års naturressourcer. Qatar har det største økologiske aftryk, mens Jamaica næsten er i balance med kloden
Der er stor forskel på, hvor hurtigt landene har opbrugt et års naturressourcer. Qatar har det største økologiske aftryk, mens Jamaica næsten er i balance med kloden. Grafik: Global Footprint Network

På globalt plan er der allerede en række tiltag, som skal trække vores forbrug i den rigtige retning og genoprette naturen. I december 2022 vedtog verdens lande den såkaldte Kunming-Montreal-aftale, der skal standse og vende tabet af biodiversitet og beskytte 30 pct. af verdens land, ferskvand og havareal inden 2030. Og i starten af juli i år blev EU-landene enige om en naturgenopretningslov, der skal sikre genopretning af 20 pct. af EU’s natur på land og i havet i 2030.

”Vi er nu forpligtet via både FN og EU til at gøre en indsats for naturen, men det kræver, at vi får sat mål og sætter handling bag vores ambitioner. Her kunne vi blandt andet lade os inspirere af Slovenien, der som det første land har sat et bindende mål for at reducere sit økologiske fodaftryk. Lad os også i Danmark sætte nogle ambitiøse mål og handle på dem, så vi kan være med til at trække i den rigtige retning. Der er ingen tid at spilde, og det er nu, vi skal begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg.

Syv tiltag, der kan flytte datoen for Earth Overshoot Day

  • Reducere madspild: Hvis vi halverer vores madspild globalt, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 13 dage.
  • Udvikle smartere byer: Gør vi vores byer grønnere og smartere ved at udnytte eksisterende teknologier til at gøre både bygninger og el-distribution grønnere samt sikrer mere bæredygtig transport, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 29 dage.
  • Ambitiøse politiske aftaler: Hvis halvdelen af verden implementerer en grøn politisk aftale med samme ambitionsniveau som EU’s Green New Deal, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 42 dage i løbet af de næste 10 år.
  • Bruge (og genbruge) vores tøj i længere tid: Hvis vi bruger vores tøj længere og dermed halverer vores økologiske fodaftryk fra tøj, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 5 dage.
  • Mere vedvarende energi: Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 procent til 75 procent, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 26 dage.
  • Flere grønne investeringer: Hvis vi – blandt andet via vores banker – investerer mere bæredygtigt i vedvarende energi, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 22 dage.
  • Kortere arbejdsuge: Hvis vi forkorter arbejdsugen uden at reducere lønnen, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 11 dage.

Det grundlæggende spørgsmål bag Earth Overshoot Day er: Hvor stort et biologisk areal skal der til for at imødekomme menneskets behov for naturressourcer. Det indebærer både produkter som fødevarer, træ og fibre, plads til veje og bygninger, energiressourcer og kapaciteten til at nedbryde og opsamle affaldsprodukter og vores udledning af drivhusgasser.

Beregningerne hviler på data fra bl.a. FN, Det Internationale Energiagentur og the Global Carbon Project, og hvert land analyseres ud fra ca. 15.000 datapunkter. Disse dækker over forbruget og udledningen af eksempelvis CO2, og hvor meget et naturareal kan nå at producere af råstoffer og opsuge af CO2.

Flere artikler fra samme sektion

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT

Pesticider får nu Tyskland til at anerkende Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget

Sammenhængen mellem pesticider og Parkinsons sygdom er ifølge den tyske regering så velbelyst, at den nu anerkender Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget. Det samme er allerede gældende i Frankrig.

04-04-2024 2 minutter Pesticider,   Udland