Hun har kæmpet imod grisefabrikker i 25 år: »Det har til tider været ensomt, men for første gang mærker jeg et skifte i befolkningen«

Andreas Hjørnholm fra Dyrenes Beskyttelse er ca. 182 cm høj og vejer omtrent 82 kg.

Det fortalte han, mens han sad sammenkrøbet i en kasse, hvis højde og bredde illustrerede de 0,65 m2, som en 100 kg slagtegris må have til rådighed i den konventionelle produktion.

Det var ikke let for at ham presse sig ind, og det så endnu mindre behageligt ud, da han sad på hug derinde. Den største udfordring lod til at være, da han skulle folde kroppen ud af kassen igen.

Hans demonstration fandt sted under det såkaldte 'Svinestopmøde', der tirsdag blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg. Bag arrangementet stod Alliancen for et Svinevalg, der tæller flere grønne organisationer, og interessen var så stor, at de ca. 350 pladser blev revet væk, så andre måtte nøjes med at følge begivenheden live på nettet - her viste det rullende seertal op mod 600 seere.

"Vi har drømt om den dag, hvor vi kunne sige, at dyrevelfærd og svineproduktion var blevet en folkesag. Det er den i allerhøjeste grad blevet - nu skal vi bare have den helt i mål," sagde Andreas Hjørnholm, efter at han havde fået trukket kroppen ud af den trange kasse igen.

Han pegede ud i salen mod Helene Meden Hansen og fortalte, at hendes historie gjorde særligt indtryk på ham.

Fortalte om sine gener som nabo

Helene Meden Hansen er uddannet økologisk landmand og bor på landet som nabo til en stor konventionel griseproducent. Hun havde forinden fortalt salen om de gener, man som nabo må leve med. Det handlede både om hendes egne oplevelser og de mange oplevelser, som hun har talt om med andre 'grisenaboer' rundt om i landet.

Ud over at være økologisk landmand er Helene Meden Hansen også stifter af Landsforeningen Mod Svinefabrikker. Efter hendes udsagn er det netop de storindustrielle griseproduktioner, der gør tilværelsen på landet sur.

"Jeg har brugt 25 år af mit liv på at kæmpe imod de her svinefabrikker. Det har været ensomt til tider, men for første gang mærker jeg et skifte i befolkningen og blandt flere politikere. Særligt efter TV 2's dokumentar (Hvem Passer På Grisene?', red.). Uden billeder -" sagde hun og måtte holde en kort pause, da salen brød ud i klapsalver, inden hun fortsatte:

"Billederne driver denne forandring."

Hun viste et slide til forsamlingen om det at være 'Svineramt', som hun kalder det. Her blev konsekvenserne opremset:

• Øjenvidne til grisenes lidelser.

• Giftige partikler i luften fra gyllen og staldene

• Lugt

• Fluer overalt

• MRSA

• Massiv tung trafik på alt for små landeveje

• Tabt ejendomsværdi

• Evig trussel om ny udvidelse

• Fysisk og psykisk belastning

"Ejendomsværdien bare falder og falder. Enhver økonomisk vurdering hviler på naboen: Hvad nu hvis han vil udvide sin produktion?" sagde hun og fortsatte.

"Strukturudviklingen betyder, at folk forlader landsbyerne og efterlader dem øde."

Dybt uenig med Inger Støjbergs fortælling

En fortælling, der står i skærende kontrast til Danmarksdemokraternes Inger Støjberg, som kort før arrangementet argumenterede for, at man får "store døde landområder", hvis man får gennemført det, som Alliancen for et Svinevalg går ind for. Altså hvis man får reduceret den intensive svineproduktion og giver grisene mere plads.

Helene Meden Hansen er dybt uenig med Inger Støjbergs argumentation - tværtimod er det den voksende griseindustri, som skræmmer folk væk fra landområderne, fortæller hun i et opfølgende interview med Økologisk Nu.

”Det her opkøb af de mindre ejendomme, de små husmandssteder, som så bliver til boliger for medarbejdere fra Østeuropa og deslige. Jord lægges ind under store bedrifter. De små jordlodder forsvinder, vi får færre naturforvaltere, færre børnefamilier, og så lukker skoler, den lokale brugs, og busserne stopper med at køre. Der er ikke interesse i at holde husene ved lige, så de forfalder. Den måde, vi har valgt at fremme landbruget på, fremmer affolkningen af landområderne og gør det uattraktivt for en stor gruppe mennesker. Det er en affolkning og ikke en udvikling. Det er ikke danske arbejdspladser, der skabes herude," siger hun, med henvisning til at godt 50 pct. af arbejdspladserne i den danske griseproduktion nu varetages af udenlandsk arbejdskraft.

Helene Meden Hansen understreger, at hendes kritik ikke er rettet mod hendes nabo - eller de enkelte griseproducenter i det hele taget. De følger jo bare loven og gør, hvad de må, som hun siger. Det er derimod et systemproblem skabt af de rammer, som politikerne har fastsat. Det er dém, hun forsøger at råbe op, fastslår hun:

"Det her problem skal løses politisk. Der er nogle borgeres interesser, som ikke bliver varetaget. Der er regulering på alt mulig anden industri. Hvis vi skal have en anden produktion, skal vi have en anden regulering."

Måske en høj pris

Årsagen til, at hun selv er at finde på landet trods de mange gener, skyldes, at hun for fem år siden overtog sit barndomshjem.

Du har kæmpet imod de store griselandbrug i 25 år og alligevel vælger du at blive nabo til én for fem år siden. Hvorfor?

"Det er et godt spørgsmål. Dels er jeg lidt stædig. Jeg synes jo også, at jeg har fået noget naturmæssigt ud af det, som er rigtig meget værd. Det vil jeg rigtig gerne give videre til næste generation, og hvis jeg opgiver kampen og flytter et andet sted hen, bliver mit lille sted formentlig inddraget i svineproduktionen, og det kan jeg ikke holde ud. Så det er en krampagtig fastholdelse af retten til at være og retten til at insistere på at have et liv tæt på naturen. Måske med en høj pris."

Er det dét værd?

"Ja, det bliver jeg nødt til at sige, at det er. Jeg kan jo ikke vide, om det er det værd på lang sigt, men jeg synes, at det er værd at kæmpe imod strukturudviklingen. Jeg har et husmandssted, og dem er der ikke mange tilbage af."

Hun mener, der er behov for en radikal forandring af måden, vi producerer fødevarer på herhjemme, og at vi kun bør producere det antal grise, som vi selv kan spise.

"Vi skal have vores natur og havmiljø, vores rene luft, drikkevand, demokratiske rettigheder og anstændighed over for dyrene tilbage."

Politikere kritiserede produktionsforholdene

Nogle politikere ér begyndt at lytte til Helene Meden Hansen og andre, som kæmper hendes sag. Til arrangementet var både Enhedslistens Peder Hvelplund, SF's Carl Valentin, Alternativets Franciska Rosenkilde og Radikale Venstres Zenia Stampe, som alle bakker op om en mindre griseproduktion i fremtiden, hvor kravene til plads og andre velfærdsforhold forbedres.

Franciska Rosenkilde mener, at produktionen bør lægges om til økologi, og i sin tale langede Carl Valentin ud efter det politiske narrativ om, at den danske produktion sker på "gårde" og har god dyrevelfærd, når næsten alle grise lever i det, han betegner som "fabrikshaller".

"Det her kan kun lade sig gøre, fordi den animalske industri har smidt al etik på møddingen. Nej, det er ikke en analyse lavet fra mit skrivebord på Christiansborg. Jeg har været derude. Jeg har set, hvad der foregår, jeg har hørt skrigene fra grise, når de slås, lugtet stanken når man tvinger tusindvis af dyr sammen i en fabrikshal, jeg har stået på landbrugsbesøg og set blodet løbe ned ad benene på dyr, der var bidt i halerne af frustrerede artsfæller," sagde Carl Valentin og fortsatte:

"Jeg har set aktindsigter - masser af aktindsigter - om haltende grise med klovbylder, skuldersår, blodører, broksække, åbne sår, ledbetændelse, med udskudte endetarme, rådne fostre i livmoderen, hjernebetændelse og halebid. Ingen skal fortælle mig, at jeg har brug for at se mere – jeg har set nok."

Økologisk Nu har forelagt kritikken for H. C. Gæmelke, der er formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. Læs hans svar her.