Griseformand reagerer på 'Svinestopmødet': »Det går hen og bliver et rum, hvor vi ikke kan tale sammen«

Den højintensive griseproduktion med 40 mio. fødte grise om året har fået en stor rolle i valgkampen. Så stor at flere partier var med, da der tirsdag på Christiansborg tirsdag blev afholdt det såkaldte 'Svinestopmøde', som Alliancen for et Svinevalg stod bag.

Branchen har da også noteret sig den store opmærksomhed, for Landbrug & Fødevarer Sektion for Gris har nu lanceret hjemmesiden 'Svinevalg'.

"I branchen gemmer vi os ikke fra debatten, men vi insisterer på, at den skal være oplyst," står der på forsiden.

Og i et interview med Økologisk Nu fortæller sektionens formand, H. C. Gæmelke, at branchen har lanceret en syvpunktsplan, der skal forbedre velfærden i de konventionelle grisestalde. Han mener derfor, at tirsdagens 'Svinestopmøde' sparker en allerede åben dør ind, men han bryder sig til gengæld ikke om tonen fra protestbevægelsen.

"Det går hen og bliver et rum, hvor vi ikke kan tale sammen, fordi man slet ikke ønsker vores produktion, og det har jeg svært ved at se meningen i. Specielt fordi vi har så flot en produktion i Danmark, og hvis man først melder sådan nogle initiativer ud om at sænke produktionen og går til valg på det, så stopper det al innovation i branchen. Og dét højner ikke dyrevelfærden, det får man ikke nye stalde eller nye initiativer af. Al innovation stopper. Vi vil gerne være med til at sætte os sammen og tale om, hvordan vi rykker vores branche, men det skal ikke være baseret på ultimatummer. Men jeg er godt med på, at der er valgkamp, og der kan indtræffe en anden virkelighed efter valget," siger H. C. Gæmelke.

Har erkendt, at avlsmål skal ændres

Har branchen gjort nok for at forbedre grisenes velfærd og miljøaftrykket? Her tænker jeg f.eks. på den stigende sodødelighed, fortsatte halekupering, den uændrede pattegrisedødelighed, udledningen af kvælstof, der har stået stille i efterhånden 10 år, og de mange sanktioner der hvert år gives til producenterne – er det en tilfredsstillende udvikling?

"Der er nogle elementer i de ting, du ridser op, som ikke er helt rigtige, ud fra den viden jeg har. Jeg er med på, at sodødeligheden har stået stille. Det, vi kan se nu i Seges-tal fra en række besætninger, er, at vores tiltag begynder at slå igennem, så vi ser sooverlevelsen stige. Det samme ser vi med pattegrisene, hvor overlevelsen er stigende. Og når vi ser på avlskernen i alle tre racer, vi bruger, har vi den højeste overlevelsesprocent, i den tid vi har kunnet måle. Men man må ikke tro, at det er et quickfix. Det er en biologisk proces. Vi har erkendt at vi skal ændre avlsmålene, så vi får mere robuste grise. Kvælstofudledningen er halveret siden 1990’erne, og det har tilsyneladende ikke slået igennem. Vi kan i hvert fald se, at der stadig er iltsvind, så spørger jeg bare: Er det den rigtige indsats? Vi har mindre næringsstof tilgængeligt, når vi skal sprede vores næringsstoffer, men har det været den rette løsning, hvis vi ikke kan se det i vandmiljøet? Måske skulle man kigge mere på fosfor i nogle områder?"

Anerkender du, at mange naboer til de store grisestalde lever med gener i form af MRSA, lugt, fluer, tung trafik, daglige skrig og hyl fra grisene og tabt ejendomsværdi?

"Der er elementer i det, som jeg godt vil anerkende. De nye moderne stalde, som nu er større end før i tiden, gør, at der er mere tung transport til og fra, men med de nye teknologier, vi har, er der mindre lugtgener og bedre håndtering af gylle og ammoniak. Der vil altid være et element af fluer, men i forhold til tidligere er der færre. Overdækning af gylletanken hjælper også. Jeg hører det med, at nogen føler sig generet - jeg trækker ikke på skuldrene af det - men det er også en del af det at bo i det åbne land. Uanset produktionsformerne vil det generere former for bæretrafik, der vil være flere fluer, og der vil være lugtgener."

Hvad foretrækker du selv: At bedrifterne bliver større og mere intensive, eller at man havde flere, mindre produktioner, der heller ville være så dyre at overtage?

"Uanset produktionsform - om det er konventionelt eller økologisk - kan man konstatere, at de bedrifter vokser. Det er for at samle nogle af de større investeringer, vi foretager for at passe på klimaet og miljøet. Vi ser jo også andre erhverv blive større, men de er i modsætning til landbrug isoleret i industrikvarterer i byområderne. Vi ligger i det åbne land."

Men lad os sige at du sidder rundt om bordet i et selskab og diskuterer strukturudviklingen - har du så virkelig ikke en personlig holdning til, hvilken udvikling du foretrækker?

"Min personlige holdning til min egen produktion er, at jeg ikke har lyst til at have 2.000 søer. Jeg kan godt lide, at jeg kan nå ud i alle hjørner hver dag. Jeg forstår samtidig godt dem, der lader deres produktion vokse. Der kan opstå et arbejdsmiljø og en arbejdsplads, som, man synes, er fedt at være i. Og på branchens vegne og med de investeringer, vi skal lave, kan jeg godt forstå, hvis man vælger at udvide."

Fokus er blevet "helt vildt"

Hvad mener I, der skal gøres konkret for, at branchen kan adressere den tilsyneladende udbredte utilfredshed blandt borgerne?

"Det er blevet helt vildt med det fokus. Det er ikke, fordi vi har glemt at fortælle, hvordan vi producerer, men så måske alligevel. Det er ikke for sjov, at vi gør det, og selvfølgelig har vi virksomheder, som skal tjene penge, men jeg synes også, vi har et godt produkt, uanset om det er kød eller planter. Det med at vi har kontrol over, hvad vi gør med vores fødevarer, kan jeg godt lide. Vi skal gøre det med så lidt antibiotika som muligt og så miljøvenligt som muligt. Vi skal have stoltheden tilbage i vores erhverv. Vi skal være lidt bedre i dag, end vi var i går.

Men kan du forstå, hvorfor danskerne er skeptiske, når de ser TV 2's dokumentar med billeder af døde grise, der er lagt i skraldespande, syge grise, der ikke har fået behandling, og de ser lukkede produktionssystemer, når de kører ture på landet?

"Altså for mit eget vedkommende filmede man groft sagt måske 14 grise, som skulle være håndteret anderledes. De filmede ikke de 3.500 andre grise, som havde det godt den dag. Der knækker filmen lidt for mig. Fair nok; jeg havde ting, der skulle rettes op på, og det kan jeg love dig for, at det er blevet. Men vi kan ikke levere nulfejlskultur. Men ser man på dét billede, forstår jeg godt danskernes skepsis, men her synes jeg, at journaliststanden har fejlet, for man har lavet en dokumentar, hvor man fremstiller ulovlige optagelser fra aktivister med en politisk dagsorden som fakta. Det er meget unuanceret."

Hvad ville du gerne have haft med i dokumentaren? 

"At de havde vist produktionen, som den er. Ja, der er metalbøjler, men det er for at beskytte pattegrisene. De render ikke med sår alle sammen, de render ikke med skavanker. Man kunne have interviewet to af vores medarbejdere, som er så forelskede i vores grise, at de står på hovedet hver dag for dem. De ser dem nærmest som deres kæledyr. Men uanset hvad vi gør, uanset hvad vi kæmper for og vil efterleve, vil der være ting, hvor vi enten har vurderet eller handlet forkert. Vi kan ikke lave nul fejl. Og velfærdskontrollerne viser jo også, at uanset om du har en stor eller lille produktion, vil der ske fejl."

Vil gerne stoppe kastration

Hvad er den allerstørste dyrevelfærdsudfordring, som I står med lige nu?

"Jeg synes, der er en palette af ting: Vi vil gerne stoppe kastrationen, vi vil gerne lave flere grise med hele haler, have færre tilskadekomne dyr, der ikke er håndteret korrekt - og gerne færre tilskadekomne dyr helt grundlæggende. Flere der overlever. Det med overlevelse – der er mange tusinde, der dør, men det er der jo også i naturen – vi er på vej et rigtig godt sted hen. Vi har ændret vores avlsmål for længe siden.

 Gik man for langt med avlen?

"Det er svært at sige. Et af avlsmålene var, at man gik efter at lave noget der var mere bæredygtigt, en gris der udnyttede foderet bedre, så vi ikke belastede klimaet så meget, men så fik vi mindre robuste grise. Det er svært at sige, om man gik for langt. Man havde ikke øje for, at det kunne ske."

Var der virkelig ikke bare en dyrlæge, som forinden havde advaret om, at det kunne være konsekvensen, hvis man ville avle soen til at få flere grise, end den selv kunne passe?

"Der findes ikke et avlsselskab i verden, der har en so, som kan passe alle de grise, den får. Det er 100 pct. vores avlsmål at skabe en robust gris der kan passe alle sine grise, og der er vi godt på vej hen. Jeg har bare erfaring med flere søer, som kun har 14 patter, men som afleverer både 16 og 18 grise til fravænning.

SF foreslår, at grisene skal have mindst 1 m² per 100 kg. Vil du gå med til det?

"Altså, jeg tror ikke, vi nødvendigvis skal gøre det op i antal kvadrameter. Kan vi producere en gris med en hel hale på 0,65 m², ville det for mig at se være en indikator på, at den her gris har det godt. Så kan det være lige meget, om den har 0,65, 0,70 eller 1 m².

Men mere plads giver vel bedre forudsætninger for, at grisen kan have det godt?

Man lavede en undersøgelse med søer, som fik mere plads, og det gav ikke bedre velfærd. Men de skal selvfølgelig have den plads, der er nødvendig. Kan man lave en gris med en hel hale og lade være med at kastrere dem, er vi kommet rigtig langt. Vi har Finland og Sverige, som er foran os på nogle parametre, men jeg synes, vi er kommet langt. Vi havde en ambition om at lave to mio. helhalede grise i 2027, og den ambition vil jeg gerne hæve til tre mio."