Landbrugsforening: Spørgsmålet er ikke, om svineindustrien skal udfases, men hvordan
DEBAT: Svinevalget bør handle om afvikling af svineindustrien uden kompensation. I stedet skal midlerne gå til etablering af økologiske, naturnære jordbrug, der er nyttige for samfund, miljø og klima i en helt anden skala end både den animalske og den vegetabilske industridrift.
Af: Ole Kjærulff Davidsen, formand, Frie Bønder - Levende Land
Svinestopmødet på Christiansborg tirsdag d. 03-03 blev afholdt med Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og andre centrale spillere på den grønne fløj som hovedaktører, men landbrugsorganisationer som Økologisk Landsforening og Frie Bønder - Levende Land var højst til stede på afdæmpet vis.
Står en afvikling af industriel svineproduktion da ikke på den økologiske dagsorden?
For Frie Bønder - Levende Lands vedkommende er svaret: "Jo, selvfølgelig, men det er en åben dør, man sparker ind."
Spørgsmålet er ikke, om svineindustrien skal udfases, men hvordan.
Direktør trak i land
Danish Crowns direktør Niels Duedahl søgte nylig at forklare sine udtalelser i efteråret om 10 mio. flere slagtesvin årligt med, at de lå i forlængelse af det opdrag, han havde fået som medlem af regeringens ”Vækstteam for fremtidens landbrug, fødevarer og biosolutions”.
Betragter man imidlertid teamets sammensætning og kommissorium, vil man hurtigt indse, at fremtiden her forventes at tilhøre biosolutions. Så hvorfor dog disse ganske urealistiske forventninger om mange flere svin?
Svaret skal findes i minkskandalen, der rummer drejebogen for, hvordan en håbløst underskudsgivende og etisk uholdbar erhvervsgren kan afvikles med et sidste brag af en kassegevinst. 30 mia. kr. blev det til, så hvad kan svineindustriens svanesang ikke indbringe?
Opskriften på bingo rummer to hovedingredienser:
Dels hævder man at være blevet behandlet urimeligt af staten, som jo her har tilskyndet til investeringer, som den nu vil stoppe for og forhindre forrentningen af. Det må kompenseres, vil man kræve, skønt der altid er tale om risiko ved investering i produktion.
Dels vil man gentage narrativet om den hårdt og ærligt arbejdende bondefamilie, der nu må se sig truet på sin eksistens. Forfatteren M. W. Clark har nøje beskrevet fremgangsmåden i forbindelse med minkene. Med lidt held lykkes det igen at bedrage den brede offentlighed, der længes efter fortidens bønder og nødig vil vide om nutidens godsejere, milliardærer, pengeinstitutter og kapitalfonde, som kompensationen i alt væsentligt vil tilfalde.
Afvikling uden kompensation
Svinevalget bør derfor handle om afvikling uden kompensation. I stedet skal midlerne, der meget langt fra er ubegrænsede, gå til etablering af økologiske, naturnære jordbrug, der er nyttige for samfund, miljø og klima i en helt anden skala end både den animalske og den vegetabilske industridrift.
Ud over hvordan svineindustrien skal afvikles, stiller sig altså også spørgsmålet om hvad, der skal afløse den. Her kommer man ikke uden om, at strukturudviklingen er drevet alt for langt, og at landet som helhed er kommet ud af balance.
Et svinevalg skal derfor også blive et valg om at genfordele råderetten over jord og om prioritering af landdistrikterne.