Annonce
Annonce
EU-præsident Ursula von der Leyen har netop offentliggjort sit nye hold af EU-kommissærer, og her er for første gang udnævnt en kommissær for dyrevelfærd. Foto: Colourbox
Historisk: EU udnævner for første gang en kommissær for dyrevelfærd
Den nye kommissær for dyrevelfærd skal sørge for at modernisere reglerne for dyrevelfærd. World Animal Protection kalder det en "fantastisk god nyhed", efter at området har været "skammeligt underprioriteret".
RETTELSE: Artiklen er præciseret d. 20/9, så det fremgår mere tydeligt, at Olivér Várhelyi er nomineret til posten og først skal godkendes af parlamentet, før han officielt er kommissær
Danmark har grund til at være stolt, mener Gitte Buchhave, der er direktør for World Animal Protection, Danmark. Det er nemlig efter bl.a. dansk pres, at EU nu for første gang har udnævnt en kommissær for dyrevelfærd.
EU-præsident Ursula von der Leyen har peget på den ungarske politiker Olivér Várhelyi til posten, som foruden dyrevelfærd også omfatter sundhed.
"Dyrevelfærd har været skammeligt underprioriteret, nu får vi endelig en særlig dyrevelfærdskommissær, og det er historisk," siger Gitte Buchhave, som mener, at dyrevelfærden alt for længe er faldet mellem to stole, selvom det burde fylde meget med den store landbrugsproduktion, EU har.
"Det har både været vores og en del danske parlamentarikeres mærkesag, så det er en fantastisk god nyhed, at vores hårde arbejde har båret frugt. Vi er utrolig stolte af at vores gentagne appel om, at lade dyrene få deres egen kommissær, nu endelig er blevet til virkelighed," siger hun.
Også Niels Fuglsang (S), der er medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i dyrevelfærdsudvalget, er begejstret for nyheden:
"Jeg ser det som en kæmpe sejr for dyrevelfærden i Europa, at vi nu har en kommissær med dyrevelfærd som særskilt kompetence. Siden jeg blev valgt til Europa-Parlamentet, er det noget jeg har kæmpet hårdnakket for. Alt for længe er ansvaret for, hvordan vi behandler dyr blevet kastet rundt mellem forskellige myndigheder og institutioner. Det bliver der nu taget et opgør med. For nu vi ved vi, hvem der har kompetencerne, og vi ved derfor også hvem, der har ansvaret! Derfor er i dag er en god dag for dyrene i Europa."
Og mens man hos den europæiske dyreværnsorganisation Eurogroup for Animals ligeledes glæder sig over den nye post, er glæden mere behersket, når det kommer til valget af den ungarske politiker. Eurogroups politiske chef, Stephanie Ghislain, mener nemlig ikke, at han har nogen erfaring på området.
Efterlyser kompetencer
Adolfo Sansolini, kampagnekoordinator for EU for Animals, der har indsamlet over 300.000 underskrifter for at få en kommissær for dyrevelfærd, er heller ikke begejstret over valget:
»(Váhelyi, red.) lader ikke til at have nogen kompetencer til jobbet, og det burde være et basalt krav for en EU-kommissær,« siger han til politico.eu.
Dyrevelfærdskommissæren får bl.a. til opgave at modernisere reglerne for dyrevelfærd. Den skal også foreslå tiltag, der kan reducere europæernes madspild og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion, bl.a. via den økologiske produktion.
Christophe Hansen fra Luxembourg er valgt som landbrugs- og fødevarekommissær og får bl.a. til opgave at sikre tiltag, der kan understøtte landmændenes omstilling mod en mere klima- og miljøskånsom landbrugsproduktion.
Danske Dan Jørgensen (S) er udpeget som ny energi- og boligkommissær.
Alle kandidater skal først igennem en høring i EU-Parlamentet, hvorefter de skal godkendes af parlamentet.
Flere artikler fra samme sektion
Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere
Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.
Ny analyse af lavere moms på frugt og grønt viser både fordele og ulemper
Det giver danskerne flere sunde leveår og mere luft i budgettet, hvis politikerne sænker momsen på frugt og grønt. Til gengæld er det dyrt på andre poster, viser en ny analyse fra Skatteministeriet.
Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning
I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.