Annonce

Annonce

Giftdræbt fiskeørn

Den femte giftdræbte havørn på Tåsinge fra efteråret 2020 er blot en af mange rovfugle, som er forgiftet med den ulovlige gift carbofuran, som det var lovligt at bruge som pesticid i EU frem til 2008. Foto: Poul Rasmussen/DOF BirdLife.

Fuglevenner efterlyser dyredetektiver hos det danske politi

Forbrydelser mod naturen har brug for sin helt egen politienhed, mener Dansk Ornitologisk Forening.

Opklaringer af faunakriminalitet er stort set ikke-eksisterende, og i kølvandet på første afsnit af DR-dokumentaren ”Ørnedræberne”, som satte fokus på forgiftning af rovfugle, lancerer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) et forslag om at etablere et faunapoliti.

DR-programmet fortalte 13. november historien om de fem giftdræbte havørne på Tåsinge fra efteråret 2020. Det er stadig uvist, hvem der for to år siden forgiftede fem havørne og en rød glente på Tåsinge.

Den voldsomme sag er en af de seneste på en lang liste over uopklarede sager om drab på danske rovfugle. Og det viser med al tydelighed, at der er behov for flere ressourcer til at efterforske sager om faunakriminalitet, mener Egon Østergaard, der er formand i Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark.

”Der er desværre næsten ingen konsekvenser ved at tage livet af fredede dyr i den danske natur. I de fleste tilfælde skyldes det, at sagerne ikke bliver opklaret, men havner i arkivskabet fremfor i byretten, siger Egon Østergaard i en pressemeddelelse.

Vi skal helt i mål

Uanset om vi kalder det faunapoliti, økokrim eller dyredetektiver, mener han, at det er nødvendigt, at politiet får en enhed, der bliver eksperter i at efterforske forbrydelser mod naturen som giftdrab på rovfugle, ulovlige fælder eller nedskydning af fredede dyr, siger han.

Der er fundet forgiftede fugle i det meste af landet (klik for at se hele kortet)
Der er fundet forgiftede fugle i det meste af landet (klik for at se hele kortet). Grafik: DOF

”Det er gået rigtig godt med at passe på de danske rovfugle de seneste årtier, hvor de fleste arter er stabile eller i fremgang. Men nu skal vi helt i mål. Det skal være fuldstændig slut med at rovfugle dør for menneskers hånd, og et af midlerne er et faunapoliti, der kan finde de brodne kar og virke præventivt overfor folk med ondt i sinde,” siger Egon Østergaard.

Tidligere drabschef undersøger ørnedrab

Sagen om de fem havørne og en rød glente, der alle blev fundet forgiftet med den ulovlige gift carbofuran blev i sommeren 2021 henlagt af Fyns Politi efter en ufrugtbar efterforskning. Men nu er sagen blevet aktuel igen.

I DR premiere på programserien 'Ørnedræberne', forsøgte en journalist sammen med den tidligere drabschef i Københavns Politi, Jens Møller Jensen, at finde frem til, hvem der har dræbt de seks rovfugle på Tåsinge.

”Jeg synes, at det ville være dejligt, hvis der var et faunapoliti. Det er relativt få af sådan nogle miljølovsovertrædelser, der bliver efterforsket,” siger den tidligere drabschef i programmet 'Ørnedræberne'.

Programserien ’Ørnedræberne’ om forgiftningen af fem havørne og en rød glente på Tåsinge havde premiere den 13. november på DR2 og alle afsnit kan ses på DRTV.

Fakta om danske giftsager:

  • DOF BirdLife kender til 36 sager om forgiftninger i den danske natur.

  • Havørn (14), rød glente (12) og musvåge (12) er de hyppigste arter i giftsagerne.

  • I langt de fleste giftsager er der tale om den ulovlige gift carbofuran.

  • Carbofuran har været brugt som pesticid, men har været forbudt at opbevare og anvende i EU siden 2008.

  • Giften lammer vejrtrækningen, og ganske små mængder kan dræbe både fugle, pattedyr og mennesker.

  • Carbofuran kan virke i adskillige måneder efter at være blevet lagt i naturen.

Kilde: DOF

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed