Annonce

Annonce

En mand er ved at binde et nyplantet træ fast til en kæp i jorden.

Et nyt EU-projekt skal undersøge, hvilke fordele der er i at gøre landbrugene mere alsidige, eksempelvis ved at inddrage skovlandbrug sammen med andre afgrøder eller husdyr. Foto: Colourbox

Fremtidens landbrug skal hente inspiration i fortiden

I stedet for mere specialisering i landbruget skal forskere nu undersøge, hvilke principper fra fortidens landbrug der kan gavne klimaet og miljøet.

Fortidens måde at drive landbrug på kan potentielt gemme på flere fordele for klimaet og miljøet, og derfor skal forskere nu i et stort EU-projekt undersøge, hvordan fortidens landbrug kan blive en del af fremtidens. Hensigten er at fokusere på blandede produktioner som et alternativ til øget specialisering på bedrifterne, eksempelvis ved at inddrage skovlandbrug sammen med andre afgrøder eller husdyr.

Det er udfordringerne fra klimaforandringerne, forurening og ressourceforbruget, der har gjort det nødvendigt at finde frem til andre måder at drive landbruget på, og Aarhus Universitet har sammen med Icrofs fået til ansvar at lede det såkaldte MIXED-projekt, der har et samlet budget på syv mio. euro.

”Vores hypotese er, at systemer, som er blandede (red. mixed), ofte både er økonomisk effektive og klima- og miljøeffektive. De er mere forandringsparate. Og det er det, vi sammen med vores mange samarbejdspartnere vil undersøge nærmere i projektet,” fortæller Tommy Dalgaard, professor ved Institut for Agroøkologi, på universitetets hjemmeside.

Uhensigtsmæssig koncentration af husdyr

Lise Andreasen fra Icrofs nævner, at den høje grad af specialisering bl.a. betyder, at monokultur er udbredt i store dele af Europa, og at man ser områder med høj husdyrtæthed, der giver en uhensigtmæssig koncentration af næringsstoffer.

"Ved blandede landbrug optimerer man på flere parametre både når det gælder biodiversitet, klima, og bæredygtighed i det hele taget. For eksempel ser vi også en stigende interesse for forskellige former for skovlandbrug i Danmark både pga. en øget kulstofbinding og en effekt på biodiversitet," forklarer hun.

Projektet, der også omfatter Økologisk Landsforening som partner, samt forskere og landmænd fra i alt 10 EU-lande, varer i fire år og har til hensigt at opbygge et internationalt netværk, hvor landmænd og forskere kan dele ny viden om problemstillingerne og løsningerne - og evt. indgå samarbejder.

"Vi kommer til at benytte alle vores kompetencer her, men jeg er ikke i tvivl om, at den viden, vi får ud af projektet vil øge bæredygtigheden og robustheden for landbruget i Europa, ikke mindst i forhold til klimaforandringer,” siger Tommy Dalgaard.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed