Tidligere dyrlæge i landbruget: TV 2's billeder fra staldene var ikke fra en dårlig dag - de viste virkeligheden
Niels Peter Baadsgaard har arbejdet med grise for landbrugets videnscenter Seges, men for ca. 10 år siden fik han nok. Avlsstrategien med, at søerne skulle have endnu flere pattegrise, var dråben, der fik hans bæger til at flyde over.
Niels Peter Baadsgaard har altid haft en fascination af landbruget. Optimering og produktivitet var noget af det, der fangede hans interesse, og som dyrlæge i landbrugets videnscenter Seges med speciale i grise fik han rig mulighed for at opleve sektorens optimering på nærmeste hold.
Til gengæld var det hans oplevelse, at dyrevelfærd ikke var noget, man talte synderligt meget om. Det fortalte han på tirsdagens 'Svinestopmøde' på Christiansborg, hvor en alliance af grønne NGO'er har valgt at sætte fokus på den konventionelle griseindustris omkostninger for dyrevelfærden, miljøet og folkesundheden.
"Billederne fra TV 2 (dokumentaren 'Hvem passer på grisene?', red.) var ikke fra en dårlig dag eller et uheld. Jeg har selv været der. Det er virkeligheden, I har set. Og det kan også være værre end dét," fastslog han fra scenen.
Hvad der for ca. 10 år siden fik ham til at opsige sin stilling var netop dilemmaerne om dyrevelfærd, og det var særligt avlsprogrammet, der var udslagsgivende for hans beslutning.
"Jeg kunne ikke forlige mig med en strategi, hvor soen skal føde 20 pattegrise frem for 14," sagde han og henviste til, at sodødeligheden har været stigende og nu ligger på 16 pct.
"De dør ikke af alderdom. De dør af den belastning, som de udsættes for."
Mindre og mere skrøbelige pattegrise
Avlsstrategien, som har betydet, at søerne nu får flere unger, end de naturligt har været udviklet til, betyder også noget for pattegrisene. Niels Beter Baadsgaard forklarede, at når en livmoder skal rumme flere fostre, vil det medføre, at fostrene i sig selv bliver mindre. Så hvor en normalt fødselsvægt før var på ca. 1,5 kg., kan den nu være på det halve.
"Det har store konsekvenser for grisene. Det betyder bl.a., at de er meget små ved fødslen, og dermed er de også meget små, når de skal fravænnes, og så er man nødt til at bruge mere antibiotika."
Økologerne har også førhen benyttet sig af de konventionelt fremavlede grise, men er i stigende grad gået over til racer, som får færre og mere robuste pattegrise. I dag arbejder Niels Peter Baadsgaard som dyrlæge hos Hestbjerg Økologi og ifølge ham har den nye genetik betydet, at dødeligheden er faldet endda under niveauet i den indendørs, konventionelle produktion.
"Når pattegrisene og soen er stærke, sker netop dét," sagde han og nævnte, at den positive udvikling også sker i de konventionelle besætninger, som er begyndt at have grise, som er avlet til at få mindre og mere robuste kuld.
Dyrevelfærd er ikke eneste udfordring
Men selv med bedre dyrevelfærd i hele branchen, kommer man ikke udenom de andre problemstillinger, der er forbundet med at have så stor en produktion som i Danmark, hvor der er ca. fem grise per indbygger.
"Svineinfluenzaen trives i produktionen, og man frygter, at de vira kan opformere sig og give en ny pandemi blandt mennesker. Derudover har vi en masse tungmetaller i gyllen, fordi man bruger zink og kobber som vækstfremmer. I høje doser er det giftigt," forklarede han og henviste til, at tungmetallerne ender i den danske natur via grisenes afføring, der spredes som gylle.
"Udviklingen i landbruget har fyldt mig med fascination, men også sorg og frustration."
H. C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, er blevet forelagt dyrlægens udsagn om, at TV 2's billeder viser virkeligheden i staldene og ikke er fra en dårlig dag. Han svarer, at det afhænger af, hvilke billeder Niels Peter Baadsgaard taler om.
”Er det de døde grise, er det rigtigt: Der vil dø grise hver dag. Uanset om man synes, det er mange eller få, så er der døde grise. Der vil også være grise, som desværre ikke er håndteret korrekt. Vi vil gerne eliminere alle fejl, men det er der ingen, der kan, så vi skal prøve at minimere fejlende alt det, vi kan," siger H. C. Gæmelke og fortsætter:
"Jeg er helt med på, at vi har at gøre med levende væsener, og derfor skal vi håndtere det bedst muligt, men vi kommer aldrig ned på nul fejl. Det ville være at lyve, hvis jeg lovede det."