Det skulle være et mindre skadeligt PFAS-stof - men det ophober sig mere i fødekæden end det stof, det erstattede
For hvert trin man går opad i fødekæden, fordobles PFAS-koncentrationen, viser ny forskning. Det gør særligt mennesker udsatte for høje koncentrationer. "Vores fund kræver øjeblikkelig handling på flere politiske fronter," siger en af forskerne.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
Et kemikalie, der blev markedsført som et sikrere alternativ til det forbudte industrikemikalie PFOS, ophober sig mere i fødekæden end det stof, det skulle erstatte.
Det viser en ny global meta-analyse publiceret i tidsskriftet Nature Communications.
Kemikaliet, som også er en PFAS-forbindelse, hedder F-53B og bruges primært som tågehæmmer i Kinas galvaniseringsindustri. Det blev introduceret som erstatning for PFOS, efter at store producenter begyndte at udfase den sundhedsskadelige langkædede PFAS-forbindelse fra begyndelsen af 2000'erne.
Men ifølge det nye studie har F-53B en såkaldt trofisk forstørrelsesrate – et mål for, hvor kraftigt et stof ophober sig, når det bevæger sig op gennem fødekæden – på 3,07, mens PFOS' tilsvarende tal er 3,02. F-53B er dermed det stof i hele analysen, der ophober sig kraftigst.
"Vores fund afslører, at nogle nyere PFAS, der markedsføres som sikrere alternativer, kan have samme eller endda forværre de ophobningseffekter, som man så med ældre PFAS," siger studiets hovedforfatter Lorenzo Ricolfi, ph.d.-studerende ved UNSW Sydney til universitetets hjemmeside.
Der er akut behov for forskning i sundhedseffekterne af disse nye kemikalier, inden de bliver lige så udbredte og problematiske som de PFAS, de erstatter.
— Lorenzo Ricolfi, ph.d.-studerende, UNSW Sydney
F-53B er fortsat ureguleret på internationalt plan og er kun i begrænset omfang underlagt nationale regler. Selvom brugen primært er koncentreret i Kina, er stoffet nu påvist i dyreliv og økosystemer i Sydkorea, Grønland, USA og Europa – og i blodet hos dele af den kinesiske befolkning, hvor det er sat i forbindelse med en række helbredsproblemer.
"Der er akut behov for forskning i sundhedseffekterne af disse nye kemikalier, inden de bliver lige så udbredte og problematiske som de PFAS, de erstatter," siger Lorenzo Ricolfi.
Koncentrationerne fordobles ved hvert led
Meta-analysens hovedformål var at kortlægge, hvordan PFAS-kemikalier ophober sig i fødekæden. Forskerne gennemgik 64 studier og analyserede 1.009 målinger fra 119 fødekæder – både i vand og på land – fordelt over hele kloden.
PFAS er en betegnelse for over 12.000 kemikalier, der er meget svære for naturen at nedbryde og dermed ophober sig. De stammer bl.a. fra industriel forarbejdning, pesticider, emballage, tøj, elektronik og meget mere.
Det overordnede resultat i studiet er, at PFAS-koncentrationer i gennemsnit fordobles for hvert trin opad i fødekæden. Det betyder, at toprovdyr som store fisk, havpattedyr og mennesker kan være udsat for kemikaliebelastninger, der er langt højere end dem, man måler i omgivelserne.
"I betragtning af hvad vi ved om PFAS-toksicitet fra andre undersøgelser, tyder denne ekstreme ophobning i rovdyr højt oppe i fødekæden på alvorlige sundhedsrisici," siger Lorenzo Ricolfi og fortsætter:
"Det skaber en kaskade af økologiske risici: Top-rovdyr udsættes for uforholdsmæssigt høj eksponering, selv i relativt lavt forurenede miljøer.«
Forskerne peger på, at international regulering af PFAS i dag primært hviler på vurderinger af akut giftighed – ikke på, hvor kraftigt et stof ophober sig i fødekæden. Det er et problem, mener de og argumenterer for, at forbindelser, der er mere tilbøjelige til akkumulering, kræver større kontrol, især dem, der ikke er reguleret.
"Vores fund kræver øjeblikkelig handling på flere politiske fronter," siger Lorenzo Ricolfi.
Bør ikke vurderes under ét
Forserne mener, at myndigheder bør tage højde for ophobningsniveauerne i lovgivningen i stedet for kun at se på akut toksicitet.
De argumenterer også for, at myndighederne hurtigst muligt bør se på nyere, uregulerede kemikalier, der er tilbøjelige til ophobning, inden deres brug bliver mere udbredt - især dem der skal erstatte forbudte kemikalier.
Analysen viser desuden stor variation mellem de 72 PFAS-forbindelser, man undersøgte. Udover F-53B og PFOS er det særligt PFDA og PFUnDA, der ophober sig kraftigt, mens nogle af de andre forbindelser ophober sig i mindre grad.
Forskerne advarer på den baggrund mod en ensartet regulering af alle PFAS under ét og anbefaler i stedet, at myndighederne regulerer på baggrund af den enkelte forbindelses specifikke egenskaber.