’Fra niche til norm’ skaber behov for at diskutere nye teknologier

Med den grønne trepart, EU’s grønne pagt og regeringens og EU’s mål om mere økologi skal der i disse år tages nogle beslutninger, som er afgørende for, hvilke teknologier økologerne vil tillade fremover - og dermed hvilke betingelser økologerne har, når deres produktionsareal skal øges.

»Økologien repræsenterer lige nu en niche. Den har nået en arealandel på 11-12 pct. herhjemme, og skal den blive meget større, så må vi nok forvente, at man flytter sig på nogle områder,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og tilføjer:

»Der er et meget stort fokus på grøn omstilling i landbruget, og det presser økologien, da den ikke længere står som det eneste og tydeligste bud på et grønnere landbrug. Det giver anledning til at se sig selv i øjnene og spørge, hvordan vi undgår at blive kørt over, og hvordan økologien kan styrke sin position og være det stærkeste bud på et bæredygtigt landbrug for hele landbruget, som er den egentlig vision for økologien.«

Fem emner til debat

Hun nævner fem områder, som foreningens repræsentantskab allerede har nikket til, at det gerne vil drøfte i de kommende år med afsæt i foreningens strategi og mål om at flytte økologi fra niche til norm.

Det er også noget af det, som deltagerne på foreningens generalforsamling d. 7. marts fik mulighed for at diskutere, da der blev afholdt såkaldte samtalesaloner, hvor man i grupper skulle diskutere en række dilemmaer:

1. Berigelse af økologiske fødevarer, f.eks. tilsætning af vitaminer til plantedrikke

2. Nye planteforædlingsmetoder

3. Gødning fremstillet af vedvarende energi

4. Nitrifikationshæmmere

5. Gylleforsuring

»Det er nye muligheder, der er behov for, at økologerne forholder sig til. Skal man gå fra niche til norm, kan der muligvis være behov at tage nye løsninger i brug, og det er en refleksion, der er behov for at drøfte i foreningen, så alle bliver bevidste om, at vi med de nuværende regler risikerer at begrænse os til fortsat at være en niche. Det har været nemt at få de fleste til at sige, at vi skal have 100 pct. økologi, og i det ligger jo, at vi skal blive normen, men vi har ikke haft en aktiv diskussion af, om og at det måske kan indebære, at vi er nødt til at ændre på nogle restriktioner,« siger Sybille Kyed.

Dynamisk frem for statisk

Hun minder om, at de nuværende restriktioner i økologien afspejler den tid, som de blev formuleret i, og derfor er man efter hendes mening nødt til at se på det økologiske regelsæt som dynamisk frem for statisk og tage stilling til de nye teknologier, når de kommer frem.

Det betyder ikke, at man skal give køb på de grundlæggende principper såsom forbud mod syntetiske sprøjtegifte og traditionel GMO samt dyrs ret til at komme ud

»Det er vigtigt, at man ikke tager nye teknologier i brug for at undlade at lave de nødvendige systemforandringer, som økologien repræsenterer. Teknologierne gør ikke i sig selv systemet bæredygtigt, men omvendt kan visse nye teknologier i et omstillet system måske gøre, at økologien leverer endnu bedre. Det er som sådan meget naturligt at se regelsættet som dynamisk. Det er jo svært at forudse, hvilke muligheder fremtiden byder os, og den generelle anerkendelse af, at vi skal have et grønnere landbrug, betyder, at man udvikler løsninger, som gerne skal hjælpe os i den retning. Med et statisk regelsæt afskærer økologireglerne os fra de muligheder, som de konventionelle landmænd får. Der bliver investeret rigtig meget i nye teknologier, og hvis det kun er de konventionelle landmænd, der kan bruge dem, så bliver økologien nedprioriteret både politisk og hos dem, der har midler til investering,« mener hun.

Er der ikke en risiko for, at økologien rykker grænserne så meget, at balancen tipper, og det begynder at ligne et konventionelt landbrug?

»Jo, det er helt klart en udfordring, hvis man ukritisk tillader nye teknologier og ikke fastholder indsatsen for at arbejde med systemomstilling og bedre økologi. Økologerne skal ikke bare kopiere det konventionelle landbrugs løsninger. Økologien har behov for at adskille sig fra det konventionelle landbrug for at kunne trække en omstilling. Omvendt har det aldrig været et selvstændigt mål at have et økologisk landbrug ved siden af et konventionelt landbrug. Når økologien har et regelsæt med et tilhørende mærke og kontrol er det for at give forbrugerne en mulighed for at stemme med fødderne, deri ligger også, hvis økologien lykkes, at på et tidspunkt er reglernes funktion udspillet. Det er et dilemma, for hvis forskellen mellem økologi og det konventionelle bliver for lille, så kan økologien ikke trække en omstilling. Omvendt; hvis økologien forbliver en niche, så mister økologien også effekt, og samfundet går glip af den samfundsnytte, som økologien kunne tilbyde.«