Annonce

Annonce

En masse smågrise står tæt i en klump

Ifølge rapporten 'The Economics of the Food System Transformation' vil 640 millioner mennesker stadig være underernærede i 2050, mens overvægt vil stige med 70 pct., hvis vi fortsætter som hidtil. Fødevaresystemet vil til den tid stå for en tredjedel af vores udledninger af drivhusgasser. Der er behov for en omstilling af produktionen og vores madvaner, lyder det i rapporten. Foto: Colourbox

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

I 1940'erne var ca. 75 pct. af Costa Rica dækket af skov. 45 år senere var mellem en tredjedel og halvdelen af skoven fældet. Årsagen var en lempelig landbrugs- og miljøpolitik, der favoriserede den animalske produktion og udvidelsen af vejsystemer.

En økologisk krise var under opsejling i landet, og politikerne indså, at de måtte gribe ind. De indførte en banebrydende støtteordning, der belønnede naturforvaltere økonomisk for at beskytte skov- og naturområder, og forbød fældning, medmindre man havde søgt om tilladelse først.

Fra at have en af de højeste rater af afskovning, vendte Costa Rica som det første tropiske land udviklingen og øgede sit skovareal - i dag dækker det ca. 60 pct. af Costa Rica, og flere end 18.000 familier har gennem årene været i berøring med tilskudsordningen.

"Vi har erfaret, at lommen er den hurtigste vej til hjertet," har daværende miljøminister Carlos Manuel Rodríguez udtalt til CNN og refererede til, at det er mere sandsynligt at få folk til at passe på naturen, hvis det kan blive en indkomst for dem.

Koster mere i BNP, end det skaber

Ordningen i Costa Rica er fremhævet i en ny rapport om det globale fødevaresystem som et eksempel på, hvordan man ved at ændre landbrugsstøtten kan bidrage til en omstilling af landbruget og gøre det bæredygtigt både for kloden og økonomien.

Rapporten, der er den største af sin slags med bidrag fra over 60 forskere og økonomer fra the Food System Economics Commission (FSEC), konkluderer, at landbruget i sin nuværende form koster verdenssamfundet mere i værdi, end det tjener ind igen, produktionen understøtter fejlernæring og truer naturen, klimaet og biodiversiteten.

Faktisk regner eksperterne med, at de skjulte omkostninger forbundet med den nuværende produktionsform hvert år løber op i 10 pct. af det globale BNP - hvilket er mere, end fødevaresystemet bidrager med til BNP.

Rapportens hovedbudskaber

  • En grøn omstilling af fødevaresystem kan skabe værdier for 35-70 billioner kroner hvert år
  • Fødevaresystemet koster mere i BNP, end det skaber. Der er skjulte omkostninger for op mod 70 billioner kr. årligt.
  • At få fødevaresystemet på en grøn kurs kræver et eftersyn af fødevarepolitikker, investering i innovation og at få befolkninger til at spise sundere og mere bæredygtigt
  • Den grønne omstilling koster relativt lidt, i forhold til hvor meget man får igen
  • Nye økonomiske modeller viser, at fødevaresystemet har en unik styrke i, at det både kan bidrage til at løse kriserne inden for klima, natur og folkesundheden på samme tid - samtidig med at det sikrer en bedre tilværelse for millioner af mennesker

Kilde: The Economics of the Food System Transformation

"Økonomien i nutidens fødevaresystem er desværre totalskadet. De såkaldte 'skjulte omkostninger' skader vores helbred, nedbryder planeten, samtidig med at de gør den globale ulighed større. Det er afgørende for vores håndtering af klimaforandringerne, beskyttelsen af biodiversiteten og arbejde for en bedre fremtid, at vi ændrer måden at producere og forbruge mad på. Det er tid til radikal forandring," siger Nicholas Stern, professor i økonomi og statskundskab samt formand ved Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment på London School of Economics. Han bidrog ikke selv til rapporten.

Skjulte omkostninger på 70 billioner kr.

Ifølge rapporten vil 640 millioner mennesker stadig være underernærede i 2050, mens overvægt vil stige med 70 pct., hvis vi fortsætter som hidtil. Fødevaresystemet vil til den tid stå for en tredjedel af vores udledninger af drivhusgasser og bidrage til en opvarmning på 2,7 grader i slutningen af århundredet. Det koster op mod 70 billioner kr. årligt i skjulte omkostninger for naturen, miljøet og folkesundheden.

"Regningen for ikke at handle og forandre det ødelagte fødevaresystem vil formentlig blive højere, end beregningerne viser, idet verden fortsætter ned ad den ekstremt farlige rute, hvor den sandsynligvis ikke kun bryder 1,5 graders-grænsen (jf. Paris-aftalen, red.), men også vil ligge over temperaturgrænsen i flere årtier, før den i slutningen af århundredet måske atter kommer ned på 1,5 grader. At bryde grænsen selv med bare 0,1-0,3 grader vil lægge massive sociale omkostninger oven i regningen. Derudover er den eneste måde at få opvarmningen ned på 1,5 grader at udfase fossile brændstoffer, værne om naturen og ændre fødevaresystemet, så det ikke bliver en kilde til, men at lager for drivhusgasser. Det globale fødevaresystem holder derfor menneskehedens fremtid i hænderne," siger Johan Rockström, rektor for FSEC og direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research, der medvirkede til rapporten.

Ignorerer vi landbrugets udfordringer vil det ifølge rapporten fastlåse systemet på en kurs, hvor de negative konsekvenser vil eskalere. Alligevel er det netop, hvad der er foregår lige nu; politikerne afholder sig fra at tage fat i landbruget, når der skal findes løsninger på problemer som klimaforandringer, lyder det i rapporten.

Senest illustreret ved, at EU-Kommissionen efter landmændenes protester slettede specifikke reduktionsmål for landbruget, både hvad angår klimagasser og pesticidforbruget.

Flere plusser end minusser

Rapporten konkluderer dog, at en grøn omstilling vil give flere plusser end minusser på bundlinjen.

"I stedet for at belåne vores fremtid og opbygge stigende omkostninger, som vi bliver nødt til at betale tilbage på et tidspunkt, er politikerne nødt til at se fødevaresystemets udfordring direkte i øjnene og foretage de ændringer, som vil høste enorme kort- og langsigtede fordele i hele verden. Denne rapport bør åbne for en meget tiltrængt samtale blandt nøgleinteressenter om, hvordan vi kan få adgang til disse fordele uden at efterlade nogen på perronen," siger dr. Ottmar Edenhofer, med-direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research og medformand for FSEC.

Der ér nemlig en anden vej, som sikrer et mere bæredygtigt og klimaneutralt landbrug, der trækker flere drivhusgasser ud af atmosfæren, end det udleder, giver mere plads til natur, sikrer mad nok til alle og øger landbrugets indtjening.

Figuren viser, at hvor den nuværende retning for landbruget ikke vil nedbringe drivhusgasudledningerne mærkbart frem mod 2050, vil en omstilling af landbruget (FST), som rapporten foreslår det, trække flere drivhusgasser ud af atmosfæren, end landbruget udleder. FXT-scenariet indebærer både en omstilling af landbruget og andre dele af samfundet, bl.a. udfasning af fossile brændstoffer og en lavere befolkningstilvækst end ventet
Figuren viser, at hvor den nuværende retning for landbruget ikke vil nedbringe drivhusgasudledningerne mærkbart frem mod 2050, vil en omstilling af landbruget (FST), som rapporten foreslår det, trække flere drivhusgasser ud af atmosfæren, end landbruget udleder. FXT-scenariet indebærer både en omstilling af landbruget og andre dele af samfundet, bl.a. udfasning af fossile brændstoffer og en lavere befolkningstilvækst end ventet. Grafik: The Economics of the Food System Transformation

Rapporten fremsætter to scenarier, hvoraf det ene er business as usual, og det andet betegnes som det bæredygtige scenario: Food System Transformation (FST).

FST-scenariet, der bl.a. forudsætter en mere grøn og sammenhængende politik på tværs af landegrænserne, vil i 2050 ikke kun skabe billioner i værdi; det vil sammenlagt have reddet 174 millioner mennesker fra en for tidlig død som følge af dårlig ernæring, det vil være klimaneutralt, 1,4 mia. hektar skånes for opdyrkning, kvælstofoverskuddet kan næsten halveres, biodiversitetstabet bremses, og 400 mio. landmænd vil kunne leve af det.

Desuden vil madspildet per indbygger blive reduceret med 24 pt. i 2050 i forhold til 2020, hvilket står i kontrast til det nuværende scenario, hvor madspild bliver øget med 16 pct.

Kræver bred opbakning fra befolkningen

Denne gennemgribende omstilling af landbruget vil kunne skabe økonomiske fordele til en værdi af 35-70 billioner kr. årligt, men det er også en omstilling, der er så omfattende, at den kræver de helt rette politiske tiltag, hvis hele fødevaresektoren og borgerne skal bakke op om den.

Rapporten nævner flere eksempler på politiske tiltag, der har vist sig at kunne ændre på folks kostvaner: næringsvejledninger på emballagen, afgifter på sukker og en regulering af markedet for usunde fødevarer rettet mod børn.

At bruge ord som 'transforming a broken food system' støder mig, for jeg synes, at vi langt hen ad vejen har næsen i sporet.

— Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer

Det er imidlertid ikke en omstilling, der er gratis - og en forudsætning for en succesfuld transformation er, at den ikke graver kløfter mellem befolkningsgrupper, men får alle med, argumenteres der; derfor er der brug for både investeringer og en ny og mere sammenhængende landbrugspolitik, end vi har i dag.

I 2050 vil råvarepriserne i landbruget være steget med ca. 28 pct., hvilket dog er en lavere stigning end tendensen i det foregående årti. De øgede priser vil til dels blive kompenseret af højere indkomster og ændrede kostvaner, men risikoen for, at særligt de fattigste ikke har råd til prisstigningen, betyder, at en økonomisk håndsrækning på op mod 300 mia. dollars om året vil være nødvendig - den kan fx komme ved at tilbageføre indtægter fra afgifter til dem med de laveste indkomster. Der foreslås afgifter på de mest forurenende fødevarer, fx i form af en afgift på drivhusgasser og kvælstof.

Skal reducere forbruget af kød

Det er også nødvendigt at understøtte landbrugets udvikling og teknologien, så produktionen ikke flytter til mere forurenende lande, og så skal vores kostvaner ændres: Indbyggerne i høj- og mellemindkomstlande skal reducere deres indtag af animalske fødevarer med hhv. 68 og 62 pct. og øge indtaget af frugt, nødder, grønsager og bælgfrugter, mens lavindkomstlande bør øge forbruget af animalske fødevarer, lyder det.

Faktisk er kostændringen den isoleret set største faktor for den grønne omstilling, da den alene står for 70 pct. af de afledte positive effekter, både fordi folkesundheden styrkes, og arealbehovet sænkes.

"Forskningen her viser, at en retfærdig omstilling af det globale fødevaresystem giver fordele for folkesundheden, planeten og økonomien. Ved at opfordre til og øge adgangen til bæredygtige, sunde kostvaner har verdenslederne mulighed for at redde millioner af liv, trillioner af dollars og de naturressourcer, vi er så afhængige af. WHO ønsker at støtte alle lande og udviklingspartnere, som forandrer fødevaresystemet og sikrer, at det er sundt for os alle," siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for verdenssundhedsorganisationen WHO.

Derudover bør landbrugsstøtten ændres, så den målrettes produktioner af sunde og bæredygtige fødevarer, og der skal iværksættes støtteordninger og muligheder for videreuddannelse til dem, der mister deres job i forbindelse med omstillingen.

Investeringerne vil dog være små, i forhold til hvad vi får tilbage i det lange løb.

Stødt over formulering

”Det er et spændende og nødvendigt men også skræmmende indlæg i den udfordrende debat, vi står overfor, om omstilling af landbruget. Man kan givet drøfte beregningerne, og man skal huske i opgørelsen af værdien af landbrugsproduktionen, at vi har et landbrug, fordi vi skal producere mad - det er en grundlæggende betingelse for vores liv. Og det spiller også ind, at prisen på vores mad er alt for lav. Men der er næppe nogen, der er i tvivl om, at landbruget står overfor store forandringer," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, er mere kritisk. Han finder dele af rapporten spændende og mener, at økologien tapper ind i mange af løsningerne, men han føler sig stødt over dens problematisering af nutidens landbrug.

"Til forskel fra dem, der har leveret input til rapporten, anskuer jeg den også lidt fra den praktiske side. Altså hvad er muligt, og hvad kan vi få til at virke. At bruge ord som 'transforming a broken food system' støder mig, for jeg synes, at vi langt hen ad vejen har næsen i sporet, og vi alle udvikler os med stor hastighed - hvad enten det er landmænd eller virksomheder. Der bliver bl.a. peget på ny teknologi, og der er vi allerede langt fremme," siger Hans Erik Jørgensen og tilføjer:

"I en tid hvor vi landmænd skal levere på så mange andre parametre end blot at producere mad, er det vigtigt at have fokus på motivation, respekt og stolthed blandt landmændene, og det skaber man ikke med overskrifter som 'transforming af broken food system'. Skal vi i mål, skal vi have alle til at trække og være motiverede."

Han vil ikke gøre sig til dommer over, hvor mange husdyr der skal være i fremtiden, men påpeger, at værdien af husdyrhold er vigtig at have med i regnestykket, fordi de også bidrager til kulstoflagring, natur, biodiversitet og udnyttelse af græsarealer.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg