Forskere: Vi er nødt til at give mindst 20 pct. af produktionsjorden til naturen

Hvis vi skal bremse arternes tilbagegang, er vi nødt til at give de hjemmehørende arter plads på mindst 20 pct. af produktionsjorden.

Faktisk råder forskere i et nyt studie til, at andelen skal øges til 50 pct. i de områder, hvor man i forvejen har reserveret 20 pct. af arealet til naturen, og enkelte steder er det nødvendigt at give naturen over 50 pct. af arealet. Det kan tilmed gøres, uden at det nødvendigvis hæmmer produktiviteten, lyder det.

"Vores analyse har vist, at det kan gøres på måder, som minimerer kompromisser og sågar kan gøre landbrugene mere produktive ved at værne mod plantesygdomme, gavne bestøvningen og forhindre tab af næringsstoffer og vand fra jorden. Produktionsjorderne kan stadig blive afgræsset, slået, høstet eller brændt, så længe disse aktiviteter sørger for at bevare eller genopbygge diversiteten blandt de hjemmehørende arter," skriver fire af de medvirkende forskere i en kronik på The Conversation.

De nævner blandt andet tiltag som blomsterstriber og plantning af lokalt forekommende planter iblandt afgrøderne. Af andre tiltag kan man udvide allerede eksisterende levesteder, etablere natur på lavproduktive arealer og ved miljøfølsomme områder, samt langs veje, hegn og nær huse og designe markerne, så striberne af natur bliver sammenhængende.

"Hjemmehørende vegetation forebygger erosion og renser vandet, som vi drikker, og luften, vi indånder. Det lagrer kulstof, modvirker klimaforandringer og fungerer som en buffer mod oversvømmelser, jordskred og storme. De vilde arter, som tiltrækkes, vil måske bestøve afgrøderne eller hjælpe med at holde skadedyr eller plantesygdomme nede," skriver de og nævner samtidig, at den vilde natur også har en positiv effekt på menneskers velfærd.

I forbindelse med studiet undersøgte de 82 landes lovgivning vedrørende beskyttelsen af natur på produktionsjord, og her fandt de, at kun 38 pct. af dem har love, der kræver, at en vis del af produktionsarealet dedikeres til naturen. De fleste af disse lande er europæiske og kræver, at blot 5 pct. af arealet holdes vildt. I mange lande reguleres skovbrug, mens græsningsarealer og andre truede landskaber bliver ignoreret.

Deres studie er baseret på produktionsarealer på mindst 10 ha, hvor der produceres på over 80 pct. af arealet.

Fraråder mere intensivt landbrug

Forskerne peger på, at der er i den internationale Aichi-aftale om biodiversitet er et mål om at beskytte 17 pct. af Jordens landarealer senest i år, men at det ikke dækker over, hvor meget af produktionsarealerne der bør beskyttes. De når selv frem til 20 pct. ud fra allerede tilgængelig forskning på området og nævner, at det er et minimum.

De opfordrer samtidig til, at man flytter fokus fra at se kortsigtet på produktionen og i stedet ser langsigtet på, hvordan arbejdet med landarealerne kan være med til at sikre fremtidens fødevareforsyning, så man ikke lader sig afskrække af tiltagene, hvis man ikke mærker en produktionsmæssig gevinst med det samme.

Forskerne fraråder derfor en fortsat udvidelse af det intensive landbrug og anbefaler i stedet et skifte til mere forskelligartede og multifunktionelle landskaber, der understøtter naturlige levesteder sammen med grøntsags-, frugt- og nøddeproduktionen. En produktionsform, som tilmed kan øge produktiviteten af mere næringsrig mad per arealenhed, argumenterer de.

"I over et århundrede har naturbeskyttere arbejdet på at redde truede arter ved at beskytte dem inde i store nationalparker eller tilflugtssteder. Det har tydeligvis ikke været nok: Kloden mister planter og dyr over 100 gange hurtigere end den naturlige hast, i det som nogle forskere mener er Jordens sjette masseudryddelse," skriver de.

Studiet 'Working landscapes need at least 20% native habitat' er publiceret i tidsskriften Conservation Letters.