Annonce
Annonce
Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers
Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

Forskere vil analysere 35 års data fra ca. 5.000 deltagere i det såkaldte CARDIA-studie for at undersøge mulige sammenhænge mellem demenssygdomme og kemikalier som bl.a. pesticider. Foto: Colourbox
Hvilken rolle spiller pesticider potentielt for udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers?
Det har forskere fra flere amerikanske universiteter nu modtaget en stor bevilling på 11 mio. dollars, ca. 78 mio. kr., fra det amerikanske National Institutes of Health Grant til at undersøge. Ud over at se på pesticider skal de også vurdere, hvilken risiko eksponeringen for andre kemikalier spiller.
Resultaterne kan potentielt føre til nye sundhedspolitikker på miljøområdet, så forekomsten af degenerative hjernesygdomme reduceres, vurderer studiets ledende forsker, Aimin Chen, ph.d. og professor i epidemiologi ved Penn Medicine, University of Pennsylvania Health System.
"Vi arbejder på at forstå oprindelsen til den øgede risiko for Alzheimers sygdom og relaterede demenssygdomme. Hvis der er en miljømæssig forbindelse, kan vi opfordre til at reducere den miljømæssige eksponering tidligt i livet og i midten af livet, årtier før kognitiv svækkelse og andre demenssymptomer opstår," siger han i en pressemeddelelse.
Vil bruge flere årtiers data
Forskerne vil analysere 35 års data fra deltagere i CARDIA-studiet, som begyndte i 1983 og inddrage både blod- og urinprøver. Her indgår ca. 5.000 personer, som i gennemsnit var 25 år ved studiets begyndelse.
Med disse data vil forskerne kunne se niveauer af pesticider, metaller, polychlorerede biphenyler (kemikalier, der tidligere blev brugt i papir, lim, plastik og elektriske transformatorer) og polybromerede diphenylethere (tidligere ofte anvendt som flammehæmmende materialer i møbler, tæpper og andre genstande). Også andre både kendte og eventuelt ukendte kemikalier vil blive analyseret.
Disse data vil så blive sammenlignet med testpersonernes hjerneskanninger og kognitive test for at undersøge, om der f.eks. er en sammenhæng mellem bestemte pesticider og en øget forekomst af demenssygdomme.
Forskerne vil også undersøge, hvordan sociale faktorer som uddannelse, indkomst og bopæl kan spille en rolle for risikoen for neurologiske sygdomme som Alzheimers. Hvis en befolkningsgruppe udsættes for højere kemisk eksponering, f.eks. fra nærliggende industri eller landbrug, kan det bidrage til forskelle i sygdomsrisiko.
"Disse faktorer er sjældent blevet adresseret i tidligere studier, men de kan spille en væsentlig rolle, især når det handler om uligheder i sundhed," forklarer Lifang Hou, ph.d. og professor i forebyggende medicin ved Northwestern University.
Forskerteamet inkluderer også samarbejdspartnere fra State University of New York i Albany og University of Alabama i Birmingham.
Flere artikler fra samme sektion
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.
Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.