Annonce
Annonce
I studiet eksponerede man rundorme for hhv. aktivstoffet glyphosat og det færdige ukrudtsprodukt Roundup, forskerne så, at begge produkter øgede forekomsten af krampetrækningslignende anfald hos ormene. Foto: Tim Reckmann/flickr/CC BY NC 2.0
Forskere mistænker Roundup for at skade centralnervesystemet
Et nyt studie tyder på, at både Roundup og selve aktivstoffet glyphosat kan påvirke receptorer i centralnervesystemet, der har betydning for menneskers bevægelse, søvn og humør.
Verdens mest udbredte ukrudtsmiddel Roundup kan være skadeligt for nervesystemet og små organismer i jorden.
Sådan lyder det i et nyt studie, der viser, at selv en dosis langt under den anbefalede dosis til forbrug, medførte krampetrækninger i rundormen Caenorhabditis elegans, der lever i tempererede jordmiljøer.
"Der har været foretaget studier tidligere, som har vist potentielle farer, men vores studie går skridtet videre med nogle ret dramatiske resultater," siger Ken Dawson-Scully, professor ved Division of Research and Economic Development, Nova Southeastern University, til Florida Atlantic Universitys (FAU) hjemmeside.
I studiet eksponerede man rundormene for hhv. aktivstoffet glyphosat og det færdige ukrudtsprodukt Roundup (der indeholder glyphosat) i doser langt under den anbefalede mængde, og her kunne forskerne se, at begge produkter øgede forekomsten af krampetrækningslignende anfald hos ormene.
Mest alvorligt var det, når rundormene blev eksponeret for Roundup, idet 19-33 pct. af dem ikke kom sig i løbet af de fem minutter, de blev filmet. Blev de eksponeret kun for glyphosat var andelen af orme, der ikke kom sig inden for tidsrammen, 12,9 pct. Så snart de fik antiepileptisk medicin, kom de sig alle igen.
Påvirker receptorer i centralnervesystemet
Resultaterne tyder kraftigt på, at glyphosat påvirker de ionotrope GABAA-receptorer i centralnervesystemet, som er afgørende for menneskets bevægelser og har stor betydning for både at regulere søvn og humøret. Ifølge Florida Atlantic University blev der i perioden 2005-2014 sprøjtet 6,1 mia. kg glyphosat rundt om i verden, og forskergruppen mener, det er nødvendigt at undersøge, om hyppig eksponering kan føre til neurodegenerative lidelser såsom Parkinsons sygdom.
"Som det er nu, er der ingen viden om, hvordan eksponeringen af glyphosat og Roundup kan påvirke mennesker diagnosticeret med epilepsi og andre krampelidelser," siger Ken Dawson-Scully og fortsætter:
"Vores studie peger på, at der er en signifikant påvirkning på bevægelser, og det bør give anledning til yderligere studier af hvirveldyr."
Producent afviser risiko
Akshay S. Naraine, projektleder og ph.d.-studerende ved FAU og International Max Planck Research School for Synapses and Circuits, forklarer, at den anbefalede dosis for 'Roundup Super Concentrate' er 0,98 pct. glyphosat, svarende til ca. 5 spiseskefulde Roundup per 4,5 liter vand.
"Et markant fund i vores studie er, at blot 0,002 pct. glyphosat - en forskel på ca. 300 gange mindre herbicid end den laveste anbefalede dosis til forbrug - har en bekymrende effekt på nervesystemet," siger Akshay S. Naraine.
"Det er bekymrende, hvor lidt vi ved om glyphosats påvirkning på nervesystemet. Mere og mere evidens viser, hvor udbredt glyphosat er, så dette arbejde vil forhåbentlig få andre forskere til at arbejde videre med disse fund og fastlægge, hvor vores fokus bør være," siger han.
Bayer, der er producent af Roundup, mener dog ikke, at studiet kan bruges til at vurdere risikoen for mennesker. I en udtalelse til mediet The Hill skriver Bayer, at studiet "ikke lever op til de videnskabelige kriterier for at kunne vurdere en muligt effekt på mennesker eller andre pattedyr med henblik på at lave en risikovurdering for et pesticid".
Producenten skriver desuden, at: "Forskere, som har gennemgået alle tilgængelige data har konkluderet, at hverken glyphosat eller de andre ingredienser i glyphosat-baserede herbicider i doser meget højere, end noget menneske vil blive eksponeret for, skader centralnervesystemet."
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.