Blind vinkel i kontrollen? Forskere mistænker massevis af stoffer i pesticider for at øge risikoen for brystkræft

Forskere mistænker, at hundredvis af kemikalier, som bl.a. bruges i pesticider, kan øge risikoen for brystkræft. Det gælder både aktivstofferne og hjælpestofferne i pesticiderne, viser en ny undersøgelse fra det amerikanske forskningsinstitut Silent Spring Institute. Flere af dem findes også i pesticider brugt i Danmark.

Forekomsten af brystkræft er stigende verden over, og det kan ikke fuldt ud forklares med kendte risikofaktorer som rygning, overvægt, genetik, og at kvinder får børn i en senere alder. Bedre diagnosticering forklarer det heller ikke. Det tyder altså på, at der er noget andet på spil.

Herhjemme er brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinder med ca. 5.200 nye tilfælde hvert år, og ifølge Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, ses også i Danmark en stigning i tilfældene, særligt blandt kvinder under 45 år, som ikke kan forklares med de kendte risikofaktorer.

"Derfor er det naturligvis interessant at søge efter forklaringer på den store andel af brystkræft, som vi endnu ikke kender årsagen til," siger han til Økologisk Nu. Han var ikke selv en del af forskerholdet bag studiet.

Han finder studiet interessant, fordi det benytter en ny metode til at udpege stoffer, der kan være relevante for brystkræft:

"Men det er samtidig også en videnskabelig svaghed at benytte ikke velafprøvede robuste metoder. I øvrigt er det interessant ved studiet, at der fokuseres på de 'samlede bekæmpelsesmidler' og ikke kun på de 'aktive stoffer'," siger han til Økologisk Nu.

Er det her nok til, at man som kvinde eller kræftpatient bør overveje at købe økologisk frem for konventionelt ud fra et forsigtighedsprincip?

"Man kan godt tolke studiet således, at det kan understøtte et politisk forsigtighedsprincip om at undgå visse kemikalier, herunder bekæmpelsesmidler, hvilket kan gøres ved at spise økologisk mad frem for konventionel mad."

En "blind vinkel"

For at forstå de nye fund skal vi spole tiden to år tilbage. I 2024 var Jennifer Kay, der forsker i kemikaliers kræftfremkaldende virkning ved Silent Spring Institute, med til at udgive et andet studie, der identificerede 920 forskellige stoffer, som alle mistænkes for at øge risikoen for brystkræft.

Mistanken skyldes deres evne til at fremkalde tumorer i mælkekirtlerne hos dyr eller forstyrre hormonbalancen på måder, der fremmer brystkræft. Det sker f.eks., når de får cellerne til at producere mere østrogen eller progesteron - hormoner, som netop spiller en rolle i udviklingen af brystkræft.

Hun og hendes kolleger satte sig så for at finde frem til kilderne bag disse potentielt skadelige stoffer, og det er i den forbindelse, at pesticiderne dukkede op.

De fandt nemlig ud af, at 485 af de 920 stoffer enten dokumenterbart eller sandsynligvis findes i pesticider som aktiv- eller hjælpestoffer. Af dem er 145 i dag godkendt som aktivstoffer i USA, mens 77 er hjælpestoffer, som er eller har været godkendte. Nogle af stofferne kan både hjælpe- og aktivstoffer.

"Vores resultater fremhæver en regulatorisk blind vinkel, hvad angår de såkaldte hjælpestoffer," siger Jennifer Kay i en pressemeddelelse.

"Når vi tænker på pesticidsikkerhed, fokuserer vi som regel på aktivstoffet, men folk bliver eksponeret for hele blandingen, og vores resultater viser, at mange af de andre kemikalier muligvis også udgør en risiko," fortsætter hun.

Hjælpestoffer tilsættes af flere grunde; det kan være for, at aktivstoffet kan opløses i vand, at planten eller skadedyret hurtigere optager midlet eller for at forlænge holdbarheden.

"Det tyder ikke kun på, at de aktive stoffer i pesticider ikke bliver grundigt testet for deres virkninger på brystet, men også på, at hundredvis af andre potentielt risikable stoffer i pesticidblandingerne slipper ubemærket hen som angiveligt inaktive stoffer (hjælpestoffer, red.)," siger Jennifer Kay.

Økologisk Nu har ved hjælp af AI-værktøjet Claude sammenholdt stofferne i det amerikanske studie med Miljøstyrelsens liste over godkendte bekæmpelsesmidler (per 29. september) og efterprøvet resultatet. Mindst 30 af stofferne indgår som aktivstof i sprøjtemidler og biocider, der er godkendt i Danmark. Fire af dem har fremkaldt tumorer i mælkekirtlerne i dyreforsøg.

Tumorfund bliver afvist

De amerikanske myndigheder kender den fulde sammensætning af pesticiderne, for producenterne skal oplyse den, når et middel skal godkendes, men der er forskel på, hvor meget myndighederne vægter de forskellige dele af datagrundlaget.

I 2020 gennemgik forskere fra Silent Spring Institute over 400 dokumenter fra det amerikanske miljøagentur EPA, der beskriver sundhedseffekterne af de registrerede pesticider. Her fandt de 28 pesticider, som i dyreforsøg var forbundet med tumorer i mælkekirtlerne.

"Brystkræft er stærkt påvirket af kønshormoner, som får cellerne i brystet til at dele sig og gør det mere modtageligt for tumorer. Derfor er det vigtigt, at myndighederne tager den slags evidens i betragtning. Hvis de ikke gør det, risikerer de at udsætte folk for pesticider, der er brystkræftfremkaldende," sagde Ruthann Rudel, der er forskningschef ved Silent Spring Institute, dengang.

EPA anerkendte dog kun den øgede risiko for ni af de 28 stoffer og afviste sammenhængen for de resterende 19.

Hundredetusindvis af ton udledt til luften

Udover stofferne i pesticider, identificerede forskerne 500 af de potentielt brystkræftfremkaldende stoffer i forbrugerprodukter, 462 stoffer i fødevarer, 162 i drikkevand, 142 i lægemidler og 106 i byggematerialer.

Forskerne skriver i studiet, at de brystkræftmistænkte stoffer er så udbredte, at eksponeringen for dem er "allestedsnærværende": Alene i 2020 blev der udledt hundredetusindvis af ton af stofferne til luften.

"Når det gælder kræft, er vi nødt til at se på den samlede eksponering. Folk bliver i løbet af livet eksponeret for hundredvis af kemikalier fra mange forskellige kilder, og de eksponeringer lægger sig oven i hinanden. Men myndighederne vurderer ikke disse eksponeringer samlet," siger Jennifer Kay.

Ifølge hende er et andet problem, at hormonforstyrrende stoffer kan give skader ved lave doser, men ikke nødvendigvis ved høje. Når myndighederne tester stofferne i høje doser, kan de derfor overse risici ved de små mængder, vi udsættes for i hverdagen, siger hun i et interview med The Guardian.

Traditionelt antager man, at jo større dosis, jo større effekt. Derfor tester man stoffer i høje doser på forsøgsdyr. Man finder den dosis, hvor der ikke længere ses skader, og sætter grænseværdien et stykke under. Logikken er: Hvis stoffet er ufarligt ved høj dosis, er det også ufarligt ved lav dosis.

Sådan er det dog ikke nødvendigvis.

Kroppens egne hormoner virker i ekstremt små mængder. Stoffer, der efterligner hormoner, kan derfor også have effekt ved meget lave doser. Ved høje doser kan effekten forsvinde eller ændre sig. Det kan f.eks. ske, fordi hormonreceptorerne bliver mættede eller "lukker ned", eller fordi andre giftvirkninger overskygger hormoneffekten. Det kaldes ikke-monoton dosis-respons.

EU's fødevaresikkerhedsorgan Efsa har tidligere bekræftet, at ikke-monoton dosis-respons forekommer i visse studier. Fænomenet er særligt relevant for effekter, der går via receptorer, altså netop den måde, hormoner og hormonlignende stoffer virker på. Hvis effekten optræder ved lave doser, kan det påvirke den nuværende risikovurdering, har Efsas videnskabelige komité vurderet.

Studiets medforfatter Ruthann Rudel, forskningsleder ved Silent Spring Institute, råder også til at minimere folks pesticideksponering:

"Brystkræft kan tage årevis om at udvikle sig, så det er en afgørende del af kræftforebyggelsen at overvåge og reducere folks eksponering for pesticider fra forskellige kilder, og det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden," siger hun i pressemeddelelsen fra instituttet.

Er det ikke en mulighed konsekvent at vælge økologisk, kan man alternativt nøjes med at udskifte de fødevarer, som er kilder til det største indtag af pesticidrester. Det drejer sig typisk om frugt, grøntsager og mel, viser opgørelser fra DTU Fødevareinstituttet.

Ros og kritik

Michael Antoniou, professor emeritus i molekylærgenetik og toksikologi ved det engelske King's College London, der ikke selv bidrog til studiet, roser det for at være højst relevant og veludført.

"Der foreligger nu et omfattende bevismateriale fra laboratorieundersøgelser med dyrkede celler og – hvad der er endnu vigtigere – i dyremodeller, der er relevante for lovgivningen, herunder forskning fra min egen forskningsgruppe, som viser, at kommercielle pesticidblandinger er langt mere giftige end det aktive stof alene – hvilket beviser, at hjælpestofferne er yderst toksiske. Ikke desto mindre har de statslige tilsynsmyndigheder endnu ikke fuldt ud inddraget hjælpestofferne i deres risikovurdering af pesticider," siger han til Science Media Centre.

Oliver Jones, der er kemiprofessor ved det australske RMIT University, er derimod skeptisk og kalder studiet for "alarmistisk", bl.a. med henvisning til at de ikke har målt koncentrationerne, som man eksponeres for.

"For eksempel er både alkohol og UV-stråler i sollys kræftfremkaldende stoffer i klasse 1. Det betyder ikke, at et glas vin eller at gå udenfor vil give dig kræft. På samme måde betyder det ikke automatisk, at noget er skadeligt, blot fordi det findes i miljøet. Et kemikalie kan påvises, uden at det automatisk betyder, at det vil give dig kræft," forklarer han og fortsætter:

"Det er også forkert at sige, at risikovurderinger ikke tager højde for den fulde blanding. Kemikere og toksikologer er klar over, at der findes mere end ét kemikalie ad gangen i verden. Det er bl.a. derfor, de indregner store sikkerhedsfaktorer i kemiske risikovurderinger."

Brancheorganisationen American Chemistry Council, der repræsenterer knap 200 virksomheder i kemikalieindustrien, mener, at der er flere usikkerheder i det nye studie:

"Forfatterne påpeger selv, at mange af de eksponeringsskøn, der er anvendt i analysen, er baseret på forudsigelsesmodeller, der bygger på begrænsede data og antagelser og er behæftet med betydelig usikkerhed," siger en talsperson til mediet Inside Climate News.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

Økologisk Nu har kontaktet Miljøstyrelsen med flere spørgsmål, men styrelsen er ikke vendt tilbage inden deadline.