Kontrol afslører ulovlig brug af antibiotika i grisestalde - også dyrlæger er involverede
I knap halvdelen af de kontrollerede grisebesætninger fik næsten samtlige pattegrise antibiotika i deres første leveuge. Flere af de kontrollerede grisedyrlæger fik også indskærpelser i kontrollen.
Et for højt og forkert forbrug af antibiotika er den vigtigste drivkraft bag resistente bakterier, som er et voksende sundhedsproblem for både dyr og os mennesker.
Alligevel får pattegrise i mange danske grisestalde antibiotika, næsten fra de bliver født - selvom det er ulovligt at give antibiotika rutinemæssigt.
Fødevarestyrelsen har netop udgivet en længe ventet rapport med tal fra en kontrolkampagne i 2024, hvor man undersøgte 50 grisebesætninger, der alle var udvalgt, fordi de havde et højt antibiotikaforbrug.
I 22 af dem - 44 pct. - blev mere end 95 pct. af pattegrisene behandlet med antibiotika i deres første leveuge, og i 11 af de 50 besætninger, svarende til 22 pct., blev antibiotika brugt rutinemæssigt.
Hvad gør Fødevarestyrelsen
De målrettede kontroller er blevet fulgt op med en række indsatser, der skal medvirke til nedsat antibiotikaforbrug:
- Grænseværdierne i den såkaldte gult-kort-ordning er sænket med 20 pct for fravænnings- og slagtegrise siden 2010. Når besætninger overskrider gult-kort-ordningens grænseværdier, får de påbud om at nedbringe antibiotikaforbruget samt opfølgende gebyrbelagte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.
- Fødevarestyrelsen har fra 1. januar 2026 gjort kontrol af rutinemæssig antibiotikabehandling til et fast kontrolpunkt på ordinære medicinkontroller i bl.a. grise- og kvægbesætninger.
- Fødevarestyrelsen har i 2026 udført supplerende kontroller af antibiotikaforbruget hos pattegrise. Kontrollerne viste fortsat tendens til rutinemæssig behandling af raske dyr.
- Fødevarestyrelsen forventer at udføre nye målrettede kontroller af antibiotikaforbruget hos pattegrise i 2027.
I yderligere fem af grisebesætningerne fik mellem 51 og 95 pct. af pattegrisene antibiotika i første leveuge. I de sidste 23 besætninger var det under halvdelen. De hyppigste diagnoser var ledbetændelse, diarré og navlebetændelse.
"En kedelig tendens"
Ifølge reglerne må antibiotika ikke bruges til at kompensere for dårlig hygiejne, mangelfuldt husdyrhold, manglende omsorg for dyrene eller dårlig forvaltning af besætningen. Forebyggende behandling er kun tilladt i særlige tilfælde. Det gælder et enkelt dyr eller et begrænset antal dyr, når risikoen for infektion er meget høj og konsekvenserne sandsynligvis alvorlige.
"Det er kritisk, at næsten alle pattegrise i tæt ved halvdelen af de kontrollerede besætninger i 2024 blev behandlet med antibiotika så tidligt i livet. Den meget tidlige start på antibiotikabehandling er en kedelig tendens, som besætningsejerne og dyrlægerne har et ansvar for at ændre på. Det kan bl.a. ske ved at rette op på management i besætningerne hos de yngste aldersgrupper," siger enhedschef Christian Strøyer fra Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
I 34 pct. af grisebesætningerne blev dyrlægens anvisning ikke fulgt. I 20 pct. var medicinoptegnelserne mangelfulde eller manglede helt. I 4 pct. blev receptpligtig medicin opbevaret i strid med reglerne efter ordineringsperioden.
Også 50 slagtekalvebesætninger og 40 dyrlæger blev undersøgt. Kalvebesætningerne var ligeledes udvalgt pga. et højt antibiotikaforbrug, mens dyrlægerne var tilknyttet de udvalgte besætninger.
Dyrlæger fik også indskærpelser
Også hos dyrlægerne fandt styrelsen problemer. Af 20 kontrollerede grisedyrlæger fik 11, svarende til 55 pct., indskærpelser.
Krav i økologien
Økologireglerne stiller skrappere krav til brugen af medicin, så der anvendes generelt mindre medicin, herunder antibiotika, i det økologiske husdyrbrug end i den øvrige husdyrproduktion. Medicinbehandling kræver, at en dyrlæge har konstateret et behov for medicinering. Når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning. Der er også regler for, hvor mange gange et dyr må få medicin for forsat at kunne opretholde sin økologiske status.
Ved halvdelen af kontrollerne havde dyrlægen anvendt lægemidler i strid med markedsføringstilladelsen, altså på en anden måde, end lægemidlet er godkendt til. Ved 30 pct. fandt styrelsen overtrædelser af reglerne for profylaktisk brug - altså at dyrene fik antibiotika forebyggende, inden symptomer på sygdom viste sig.
I 30 pct. var der også overtrædelser af forbuddet mod rutinemæssig brug. I 25 pct. levede dyrlægernes besætningsdiagnoser ikke op til kravene, og i 15 pct. var rapporterne efter rådgivningsbesøg mangelfulde.
I slagtekalvebesætningerne var billedet et andet. Her blev medicinreglerne i overvejende grad fulgt, og styrelsen gav kun to indskærpelser. Til sammenligning blev der givet indskærpelser ved 22 af de 50 kontroller i grisebesætningerne, svarende til 44 pct. Nogle besætninger fik flere.
Blandt de 20 kvægdyrlæger fik syv indskærpelser, svarende til 35 pct.
Det politiske mål var at reducere antibiotikaforbruget til grise med otte pct. i perioden 2019–2022 i forhold til 2018, men målet blev ikke nået. Deadline blev siden udskudt til udgangen af 2027.
Sygdomme relateret til resistens koster hvert år ca. 1,27 mio. mennesker livet verden over.
Omtalt af Information i maj
Rapportens fund har været kendt i månedsvis, selvom rapporten først er offentliggjort nu. I maj skrev Dagbladet Information om tallene efter at have fået aktindsigt i styrelsens kontrolrapport.
Dengang sagde Nicolai Rosager Weber, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Sundhed & Veterinær Data, til Information, at "branchen tager afstand fra enhver overtrædelse af reglerne – både hos producenter og praktiserende dyrlæger".
Mette Rørbæk Gantzhorn, forperson for Den Danske Dyrlægeforening, sagde i samme forbindelse til Information bl.a.:
"Det er ikke i overensstemmelse med reglerne og på ingen måde optimalt – men så længe reglerne tillader en produktion, som er så presset, at dyrene bliver syge af at være i den, vil det være svært helt at undgå."
Styrelsen skriver i rapporten, at den blev forsinket pga. den "parlamentariske situation under og efter folketingsvalget 2026".