Regeringen står fast på økologimålet, selvom det ikke er gået »specielt godt«

Siden 2021 har det været en politisk målsætning, at økologien skal være dobbelt så stor i 2030.

Siden er øko-arealet og antallet af bedrifter faldet. Vi er altså nu længere fra de ca. 21 pct. økologi, som er arealmålet om godt tre år, end for fem år siden.

Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd (S), kalder det en "meget ambitiøs" målsætning, men han tror stadig på den.

"Det er jo ikke en udvikling, som de senere år er gået specielt godt, men det er en ambition, som vi (regeringen, red.) holder fast i - og en ambition, som jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi nok skal nå," sagde han, da han onsdag deltog i et dialogmøde i Kolding arrangeret af Økologisk Landsforening.

Årsagen til hans optimisme skal findes i den store omlægning af landbruget, som er i gang - både hvad angår den kommende kvælstofregulering, det nationale sprøjteforbud på sårbare grundvandsarealer og den grønne trepart.

Altsammen politiske aftaler, som Christian Rabjerg Madsen forventer vil have den afledte effekt, at flere vil lægge om til økologi.

"Altså, når vi stiller hårde krav til kvælstof, får vi en regulering ude på markerne, som gør, at det bliver mere attraktivt at være økolog. Når vi stiller krav til sprøjtegifte, bliver det mere attraktivt at være økolog. Så vi kommer til at få en positiv sideeffekt af nogle af de ambitioner, vi har for vores land, som vil skubbe flere i retning af økologi, og det er enormt positivt," argumenterede han.

Han mener, at udbredelsen af økologi er vigtig, fordi han anser den for en "schweizerkniv", der kan løse flere af de problemer, som landbruget og miljøet står med i dag.

"Hvad angår dyrevelfærd, er I en del af løsningen. Når jeg kigger på udfordringer i relation til vores miljø, det kan både være biodiversitet, men også kvælstof, er I en del af løsningen. Når vi taler drikkevand uden pesticidrester, er I en del af løsningen. Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken. Det er bedre at række ind i skabet efter nogle af de dybe tallerkener, som allerede står derinde, og dér er I svaret," sagde han til de ca. 80 tilhørere, der fyldte lokalet på Scandic Hotel.

Kritik af finanslovsforslaget

Ambitionerne er dog svære at få øje på i regeringens nylige finanslovsudspil. Ifølge økologibranchen er det ikke nok at få flere til at omlægge til økologi - det er lige så vigtigt at øge forbruget og eksporten af økologi.

Alligevel har Det Økologiske Spisemærke, som skal øge professionelle køkkeners brug af økologi, kun fået bevilget midler til at blive videreført i ét år, selvom branchen længe har opfordret til en mere permanent løsning. Andre poster i finanslovsforslaget er barberet, og der er ikke afsat midler til en eksportfremmende indsats - selvom eksport af økologi er en del af fordoblingsmålet.

Senest har støttepartierne Enhedslisten og Alternativet kritiseret udspillets planlagte besparelser på godt 45 mio. kr. Partierne mener, at besparelserne er i strid med fordoblingsmålet for økologien.

Ser man tilbage på de forgangne år, har det med få undtagelser været et næsten identisk billede af skuffelse over finansloven: Økologien får sjældent tilført nye midler, og de flerårige bevillinger, der ikke prisreguleres, bliver mindre og mindre værd pga. inflationen.

"Det er rigtigt nok, at der er en mindre nedgang, men det er en nedgang til et relativt højt basisniveau, hvis man ser på det over årene. Det er jo ikke den eneste kilde til at leve op til en målsætning på. Der er også betydelige forskningsmidler sat af," sagde ministeren efter dialogmødet til Økologisk Nu.

"Det, der gør mig mere optimistisk, med hensyn til om vi når vores målsætninger, er, at vi lige nu kaster os over en regulering både i forhold til kvælstof og drikkevand, som - hvis vi gør det her rigtigt - udgør et kæmpe incitament til at kunne løfte det økologiske areal. Så man skal fokusere på hele paletten, når man taler økologi, omlægning og incitament," tilføjede han.

Men der er også behov for mere fokus på afsætning og markedsfremme - her mangler jo noget?

"Jeg er enig i, at markedsfremme er et vigtigt element, og det er også noget af det, vi skal se på, når vi tager fat i både fødevarestrategien (udarbejdes næste år, red.) og grisefirparten. Så skal vi sørge for, at forbrugerne og afsætningsleddet kommer med."