Minister erkender fejl i kvælstofberegninger for økologiske grise
Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil have rettet en mulig fejl i kvælstofberegningen, som måler en alt for høj udledning fra grise på friland. Han vil dog ikke begå samme fejl som sine forgængere og atter udskyde en indsats for vandmiljøet.
Den nye kvælstofregulering, der skal træde i kraft 1. januar 2027 for at give vores indre farvande mindre gylle og mere liv, er ramt af nye misvisende beregninger, mener flere fagfolk.
Grøntsagsproducenter er allerede blevet undtaget reguleringen det første år, og siden har Aarhus Universitet erkendt en fejl i data om braklægning, som skal rettes. Nu peger fagfolk på, at udledningen fra økologiske grise i kvælstofmodellen bliver regnet som værende langt højere, end den i virkeligheden er.
Og natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) giver dem ret:
”Det er jeg enig i. Og uden at kunne skrive under i dag, så garanterer jeg, at vi arbejder intenst på at løse den udfordring,” sagde ministeren, da han onsdag mødte økologiske landmænd til et dialogmøde arrangeret af Økologisk Landsforening på Scandic Hotel i Kolding.
Det bliver bare aldrig sådan, at en regnefejl på Aarhus Universitet er et argument for, at vi ikke skal passe bedre på vores jord. Så opgaven ligger fast.
— Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd (S)
Han fortalte, at han selv har spurgt sit embedsværk, hvordan det kan hænge sammen, og at han har fået bekræftet, at beregningerne ikke stemmer overens.
”Og det går jo ikke. Vi skal have Excel-arket og virkeligheden til at passe sammen,” sagde han.
Dobbelt så meget kvælstof på papiret
Spørgsmålet blev rejst af Claus Østergaard, chef i ØkologiRådgivning Danmark, som fortalte om en grisebesætning, der efterlader 3.000 kg N på marken, mens kvælstofmodellen regner med, at marken udleder 6.000 kg N.
”I vores optik svarer det lidt til at blive beskattet med 200 pct.,” sagde Claus Østergaard.
Ifølge ham er fejlene i modellen så store, at det ikke kan lade sig gøre for griseproducenterne at have dyrene udenfor med de nuværende regler. Og det rammer et kerneområde for økologien: ”Grise udenfor er en forudsætning for god dyrevelfærd,” sagde han.
Simme Eriksen, der er chefkonsulent og teamleder for husdyrsystemer ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, pegede på, at fejlen ikke som sådan ligger i måden, som modellen regner på.
Tallet kan godt passe for marker uden græs, mener han - det er bare ikke virkeligheden for langt de fleste økologiske grise.
”Jeg tror ikke, du skal spørge om tallet er rigtigt, for det kan godt være rigtigt for én procent,” sagde han til ministeren.
Løsningen er ifølge Simme Eriksen at lave to koder i kvælstofberegneren frem for den ene kode, modellen har nu: der bør være én for marker uden græs og én for de bedrifter, der holder græsdækket. Ellers risikerer man at lukke halvdelen af erhvervet, advarede han.
”Det er jo det arbejde, vi har kastet os over,” svarede Christian Rabjerg Madsen.
Vil ikke begå fortidens fejl
Ministeren henviste til kartofler, hvor reguleringen også brugte samme udvaskningskode for alle typer, selvom stivelseskartofler står længere i jorden end nye kartofler. Her fik myndighederne rettet fejlen, men han ville ikke love et bestemt resultat for de økologiske grise.
"Jeg håber og tror på - uden at du har hørt mig garantere det - at vi kan finde en løsning, så den reelle udvaskning også afspejler sig i, hvad udvaskningseffekten er."
Han står dog fast på, at selvom lovgivningen og beregningerne ikker er perfekte, udskyder man ikke reguleringen, fordi vandmiljøet allerede har betalt en høj pris for de mange år, hvor man har udskudt handling.
"Udfordringer i datamodeller og nye beregninger bliver ikke en årsag til, at vi udsætter tingene, for så gør vi præcis den samme fejl, som politikere før mig har gjort en masse gange - og det mener jeg ikke ligger inden for mit mandat. Vi skal blive klogere, og jeg vil gerne drøfte robusthed på målinger i Skagerrak, jeg vil gerne drøfte udledninger på forskellige afgrøder, og jeg vil gerne drøfte regnefejl på Aarhus Universitet - selvom jeg helst havde været dem foruden. Det bliver bare aldrig sådan, at en regnefejl på Aarhus Universitet er et argument for, at vi ikke skal passe bedre på vores jord. Så opgaven ligger fast, men selvfølgelig skal vi blive ved med at blive bedre," sagde ministeren.