Forskere har fundet bakterier, der æder PFAS

Et forskerhold fra det katolske universitet i Piacenza har isoleret omkring 20 bakteriearter, som kan nedbryde PFAS – de svært nedbrydelige fluorstoffer, der i stigende grad bekymrer både myndigheder og forbrugere.

Bakterierne blev fundet i jord fra den italienske region Veneto, hvor industrielle udledninger har ført til udbredt PFAS-forurening. De udvalgte bakterier var i stand til at vokse i laboratoriemiljø, hvor PFAS var eneste kilde til kulstof – med andre ord: De kunne bruge stofferne som energikilde.

"Vi har isoleret de mest lovende mikroorganismer gennem en berigelsesproces, hvor de kun havde PFAS at leve af. Vi har nu hele deres genom og data på, hvor effektivt de nedbryder PFAS," fortæller professor Edoardo Puglisi, der har ledet forskningen.

I samarbejde med kemikere fra universitetet har forskerne målt nedbrydningsrater på over 30 pct. for visse PFAS-forbindelser. Det er højt for denne gruppe stoffer, der normalt betragtes som nærmest uforgængelige.

Stadig meget arbejde forude

Bakterierne tilhører blandt andet slægterne Micrococcus, Rhodanobacter, Pseudoxanthomonas og Achromobacter, som i forvejen er kendt fra miljøteknologiske oprensningsopgaver. De er som regel ikke farlige for mennesker og kan nemt dyrkes i et laboratorie.

Der arbejdes nu på at teste bakteriernes nedbrydningsevne i mere virkelighedsnære laboratorieforhold, og næste skridt kan blive kontrollerede feltforsøg. Målet er at kunne anvende bakterierne som led i en bæredygtig og naturbaseret oprensningsstrategi.

Ifølge forskerne ligger der dog stadig et stort arbejde foran dem, før bakterierne eventuelt kan bruges i praksis til oprensning.

Resultaterne blev præsenteret i maj på den europæiske konference for miljøtoksikologi og kemi (SETAC).

Fluorstoffer med lang levetid

PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) har været anvendt i industrien siden 1940’erne og bruges i dag i alt fra regntøj til pesticider og brandskum. Deres evne til at afvise fedt og vand har gjort dem populære – men også problematiske, så de nu findes i både jord, drikkevand, fødevarer og i blodet på mennesker og dyr.

Den stærke binding mellem kulstof og fluor gør PFAS meget vanskelige at nedbryde i naturen. De kan ophobe sig i både jord, grundvand og levende organismer, og flere PFAS-forbindelser er blevet koblet til hormonforstyrrelser, diabetes og andre sundhedsproblemer.

I Italien har PFAS-forureningen især ramt provinserne Vicenza og Padova, hvor koncentrationer over 1.000 nanogram per liter er blevet målt i drikkevand og jord.