EU har sænket sit klimaaftryk - men det er sket på trods af landbruget

CO₂e-udledningen i EU faldt markant i 2023. Faktisk var udledningen hele otte pct. lavere end i 2022, viser beregninger lavet ud fra 32 lande, herunder de 27 EU-lande.

Det er den mest markante årlige reduktion målt i flere årtier, hvis man lige ser bort fra det usædvanlige 2020, hvor covid førte til nedlukninger i samfundet.

EU's drivhusgasemissioner er nu 37 pct. lavere end i 1990.

Det er den gode nyhed, som en ny statusrapport fra European Environment Agency (EEA) bringer.

Den mindre gode er, at mens nogle sektorer er nået langt, står andre næsten i stampe. EEA har vurderet fem store sektorers vej mod 2030-målet: energi, industri (energitunge produktioner af fx jern, stål og cement), bygninger, landbrug og transport, og den største CO₂e-reduktion kommer fra energisektoren, som har reduceret udledningerne med 19 pct. fra 2022 til 2023 grundet massiv udbygning af vedvarende energi, lukninger af kulkraftværker og et lidt lavere energiforbrug.

I samme periode har både industri- og bygningssektoren hver reduceret deres udledninger med 6 pct. - om end det for industriens vedkommende kan være et resultat af en faldende produktion.

Modsat ser det ud for landbruget og transportsektoren, som blot har reduceret udledningerne med hhv. 2 og 1 pct. i fra 2022 til 2023.

"Notoriske smertensbørn"

Ser man på reduktionerne helt tilbage i 2005 og frem, har landbruget også haft svært ved at følge med andre sektorers reduktioner.

Over for tv2.dk kalder Jens Mathias Clausen, programchef for EU i klimatænketanken Concito, de to områder - landbrug og transport - for de "notoriske smertensbørn" inden for klimapolitik.

Fællesnævneren her er, at de sektorer, der har skåret mest i reduktionerne, er kvotebelagte, mens landbruget og transportsektoren er en del af ikke-kvote-sektoren, og derfor ikke pålægges omkostninger for at udlede drivhusgasser. I stedet har EU gjort det til de enkelte EU-medlemslandes egen opgave at reducere udledningen fra de to sektorer:

"Men det har man haft ekstremt svært ved at lykkes med i landene, og det ser vi så reflekteret nu. Det er simpelthen her, der mangler at blive gjort noget," siger Jens Mattias Clausen til tv2.dk.

Klimaminister Lars Aagaard (M) er enig i problematikken og peger på, at den grønne trepart skal sørge for en grøn omstilling af landbruget herhjemme. Han håber, at aftalen kan vise vejen for andre lande.

EU står til at misse klimamål

EEA vurderer samtidig, at landbrugssektoren kommer til at reducere mindst frem mod 2030, når man sammenligner de fem sektorer, som indgår i analysen.

Med til historien hører dog, at landbruget har reduceret sin udledning per produceret enhed, men det modsvares af en tilsvarende højere produktion.

Trods fremgangen på klimafronten viser beregninger dog, at EU alligevel står til at misse sit mål om at reducere udledningerne med 55 pct. i 2030: Fortsætter vi med at reducere i det hidtidige tempo, vil reduktionen lande på 43 pct. Implementeres og lykkes de allerede politisk besluttede tiltag, vil reduktionen lande på 49 pct.