Ny rapport: Danske grise kan få markant mere plads for en beskeden pris
Mere staldplads til grise fører til fald i griseproduktionen, men betydningen for dansk beskæftigelse og økonomi er meget lille, da landbruget blot står for få procent af landets bruttoværditilvækst.
Politikerne står nærmest i kø for at love bedre dyrevelfærd til de danske grise, og nu viser en ny rapport, at selvom det kan lyde som et dyrt løfte, er det ikke tilfældet.
I rapporten har Kraka Economics på foranledning af Dyrenes Beskyttelse regnet på, hvad det vil koste samfundet at give danske grise 50 pct. mere plads i staldene.
De viser, at den markante forbedring vil medføre et årligt tab på blot blot 4,6 mia. kr. for det danske samfund i 2050, svarende til 0,1 pct. af bruttoværditilvæksten. Grisene kan altså få meget mere plads for et lommepengebeløb i den danske økonomi, skriver Kraka Economics i en pressemeddelelse.
Beregningerne lægger til grund, at de nye krav træder i kraft i 2031, men at de meldes ud i 2026.
Den intensive griseproduktion, hvor der hvert år fødes op mod 40 mio. grise, har konsekvenser for både miljøet, klimaet og dyrevelfærden. Myndighedernes kontrolrapporter finder årligt problemer i ca. 1/3 af de undersøgte grisebesætninger, og produktionen er med til at udlede store mængder nitrat, kvælstof og pesticider, fordi den samtidig kræver store foderarealer, som skal dyrkes.
Regner man værdien af den lavere miljøbelastning med, fordi der bliver færre grise, vil det reelle økonomiske tab være endnu mindre.
”Hensyn til dansk økonomi, beskæftigelse og fødevarepriserne har længe blokeret for at hæve dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Med de her beregninger i hånden falder de økonomiske argumenter mod bedre dyrevelfærd bort. Et kommende Folketing kan derfor trygt sikre mere plads til grisene”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
En meget lille effekt på priserne
Effekterne på fødevarepriser, eksport og beskæftigelse er desuden på lang sigt meget små. Effekten på beskæftigelse af at indføre krav om 50 pct. mere plads til grise beregnes i analysen til en nedgang på cirka 1.000 job i landbruget. Alle tidligere ansatte forventes dog at få nye job i andre erhverv. Samlet set understreger effekterne, hvor beskeden en pris mere dyrevelfærd kan gennemføres for.
Selvom landbruget i Danmark i dag blot står for mellem 1 og 2,5 pct. af Danmarks bruttoværditilvækst, afhængigt af hvad der tælles med, står erhvervet for en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og 70 pct. af kvælstofudledningerne.
Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager med 27 mia. kr. i Danmarks bruttoværditilvækst, men halvdelen af bidraget forsvinder pga. skadesvirkninger på klima, havmiljø og luftkvalitet. Det er endda et meget konservativt skøn, der ikke tager højde for landbrugets mange ikke-kvantificerbare skader på biodiversiteten, grundvandet og dyrevelfærden. Det regnestykke bør også indgå i den politiske prioritering af vores landbrug, påpeger Kraka Economics.