Annonce
Annonce
Andelen af økologi i de danske offentlige køkkener ligger på 22 pct., mens den i Sverige ligger på 39 pct. Foto: Jakob Brandt
Forbund: Regler hæmmer økologiomlægning i kommunerne
Mens omlægningen til økologi i landets største kommuner går stærkt, står den mere eller mindre stille i mange øvrige kommuner. Det er en opgave for landspolitikerne at få løst, mener Kost- og Ernæringsforbundet.
Omstillingen til økologi går stærkt i flere offentlige køkkener - halter det med omlægning særligt i provinsen. Det er noget, som politikerne på Christiansborg bør løse, mener Kost- og Ernæringsforbundet, der har ca. 8.500 medlemmer, som arbejder professionelt med ernæring. Det skriver fødevarewatch.dk.
"Vi er godt på vej med økologien generelt, men det kræver mere politisk opbakning og klare målsætninger for at komme videre. Det er ikke bare lige sådan at få lov til at købe økologisk ude i køkkenerne, fordi indkøbsaftalerne begrænser det," siger Kost- og Ernæringsforbundets næstformand, Michael Allerup Nielsen, der er enhedschef på Bispebjerg Frederiksberg Hospital, til fødevarewatch.dk.
Han mener derfor, at økologi bør være en fast del af det offentlige udbud, der sætter rammerne for de indkøb, som offentlige køkkener foretager.
Sverige er langt foran
Andelen af økologi i de danske offentlige køkkener ligger på 22 pct., mens den i Sverige ligger på 39 pct., og i Norge er helt nede på ét pct ifølge en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Professor Carsten Daugbjerg, der har udarbejdet rapporten, forklarede i forbindelse med dens udgivelse først på året, at Sverige er et eksempel på, at man på landsplan kan nå et højt niveau af økologiske fødevarer i den offentlige sektor, og han vurderede derfor, at der stadig er masser af potentiale for mere økologi i Danmark.
I Sverige har man valgt en strategi, der kobler økologi sammen med sundhed, og man har sat konkrete økologimål i køkkenerne, som kommunerne skulle leve op til.
I Danmark har man benyttet sig af forskellige støtteordninger til eksempelvis efteruddannelse af køkkenpersonale, økologikontrol og udviklingen af Det Økologiske Spisemærke, som efter Carsten Daubjergs vurdering har spillet en stor rolle for omlægningen.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.