De offentlige køkkener i Sverige serverer meget mere økologi end de danske

Når det gælder det samlede økologiforbrug ligger danskerne helt i top og et pænt stykke foran vores svenske og norske naboer, men en ny rapport fra Københavns Universitet viser, at det er svenskerne, som har den nordiske førertrøjen, mens Norge ligger helt i bund, når det gælder forbruget af økologiske råvarer i de offentlige køkkener.

Af rapporten fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi fremgår det, at Sverige er det skandinaviske land, der klarer sig bedst med en andel på 39 procent økologiske fødevarer i den offentlige køkkener. Danmark ligger på 22 procent, mens de norske omlægningsambitioner stort set ikke er omsat til praksis, da kun en pct. af råvarerne i landets offentlige køkkener er produceret af en økolog.

Både regeringerne i Danmark, Norge og Sverige ønsker alle at øge mængden af økologiske fødevarer i hospitalskøkkener, børnehaver og kantiner i den offentlige sektor, fordi det er til gavn for miljø, biodiversitet og dyrevelfærd og i højere grad efterspørges af forbrugeren.

Sverige og Danmark viser vej

Det fremgår også, at Sverige især har haft succes med omlægningen til økologi, fordi landet i højere grad end Danmark har koblet økologi med sundhed, mens den danske stat har valgt en anden strategi.  

''Særligt Sverige, men til dels også Danmark, må anses som lande, der har haft pæn succes med at indføre økologi i den offentlige sektor, mens Norges indsats ser ud til at have fejlet,'' siger professor Carsten Daugbjerg, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, der har udarbejdet rapporten.

De svenske erfaringer viser, at man på landsplan kan nå et højt niveau af økologiske fødevarer i den offentlige sektor,og Carsten Daugbjerg vurderer, at der stadig er masser af potentiale for øget omlægning i Danmark.

I Sverige er økologi sundt

Ifølge rapporten har svenskernes strategi bl.a. været at sætte konkrete mål for hvor meget økologisk mad, der skulle laves i de offentlige køkkener, som kommunerne så skulle leve op til, og ifølge Carsten Daugbjerg har mange svenske kommuner fulgt op på anbefalingerne fra staten.

''Samtidig har svenskerne italesat økologi i en bredere kontekst og koblet det med generel sundhed. Det er en væsentlig forklaring på svenskernes succes med at få økologien ind i de offentlige køkkener, men nok også, at der i Sverige er en større grad af autoritetsfølelse hos kommunerne over for de målsætninger, der kommer fra Stockholm,'' siger Carsten Daugbjerg.

Han peger desuden på, at den svenske skolemadsordning, som siden 1975 har sikret gratis skolemad til alle 6-15-årige elever, betyder at der bliver serveret langt flere offentlige måltider i Sverige og at skolemaden formentlig er med til at hæve økologiprocenten.

I Danmark har der gennem årene været forskellige lokale forsøg på at etablere økologiske skolemadsordninger. Den mest succesfulde er EAT-konceptet i København, men der er ikke noget, som tyder på, at de hjemmelavede madpakker får sparket på landsplan.

Størst indsats i Danmark

I Danmark er der ifølge Carsten Daugbjerg faktisk lavet en større indsats for at få udbredt økologien i de offentlige køkkener, end der er i Sverige, og det er også lykkedes at skabe en kobling imellem økologiske fødevarer og f.eks. bæredygtighed.

''Fra offentlig side har man ikke på samme måde som i Sverige fremhævet en sammenhæng mellem sund mad og økologi i Danmark. I Sverige har de et koncept for sund økologisk mad i den offentlige sektor, kaldet SMART, som kobler økologisk mad til folkesundhed. Og kommunerne bruger faktisk dette koncept i deres madordninger,'' siger Carsten Daugbjerg.

Men forsøget på at koble økologi til sundhed har været langt svagere i Danmark end i Sverige. De danske politikere har i højere grad forsøgt at hjælpe omlægningen på vej via forskellige støtteordninger til eksempelvis efteruddannelse af køkkenpersonale, økologikontrol og udviklingen af Det Økologiske Spisemærke, som efter hans vurdering er en vigtig driver for omlægningen. 

Norge hænger i bremsen

Den norske stat forsøgte ikke at koble økologisk mad med sundhed - tværtimod blev der stillet spørgsmål til koblingen i deres strategi for økologisk landbrug. Samtidig fokuserede den norske stat på Oslo, hvor strategien var at omstille køkkener i hovedstadsområdet først og derefter skalere indsatsen op til resten af landet.

''Ud over svag italesættelse af økologi som en bæredygtig løsning kan utilstrækkelig mobilisering og aktivering af markedsaktører i den norske økologiske fødevaresektor have spillet en væsentlig rolle i Norges fejlslagne indsats,'' siger Carsten Daugbjerg i universitetets omtale af rapporten.

Efterspørgslen skal følge produktionen

I forbindelse med EU's planer om at udlægge mere jord til økologiske landbrug, peger Carsten Daugbjerg på, at det næppe er nok at kickstarte den udvikling via et forslag om særlige støtteordning til de landmænd, der omlægger til økologi. Ifølge Carsten Daugbjerg kan det ikke stå alene, hvis man vil nå målet om 25 pct. økologi.

I den danske strategi har man efter hans vurdering været god til at få aktiveret alle de aktører, der er i branchen for at skabe et voksende marked for økologiske varer. Her har samarbejdet mellem Fødevareministeriet og økologiske branche og ikke mindst Økologisk Landsforening, som efter hans vurdering spillet en stor rolle, og han mener, at den danske model formentlig vil være mest velegnede til at overføre til de øvrige EU-lande.

''I Danmark har vi haft meget fokus på, at efterspørgslen skulle være til stede i takt med at produktionen udbygges, og den strategi har båret frugt. Ved at fokusere på at øge udbuddet gennem økonomiske incitamenter for landmanden, risikerer man, at varerne ikke kan afsættes, og priserne derfor falder,'' forklarer Carsten Daugbjerg.

Han peger på, at erfaringerne fra Sverige viser, at det betyder meget hvordan man italesætter økologien, men på EU-plan tror han, at den danske økologi-model vil have størst effekt.

''Gennem tiden har indsatsen for at stimulere efterspørgslen spændt lige fra at motivere og assistere butikskæderne i deres markedsføring af økologiske varer til at engagere køkkenpersonale i det offentlige. Det er sket samtidig med, at produktionen er sat i vejret, og det tror jeg, EU kan lære meget af,'' siger professoren.