Annonce
Annonce
Der er uenighed blandt EU-landene om størrelsen på CAP'ens kommende budget. Foto: Colourbox
Flere lande kræver mere betaling til landbrugsstøtten
Briternes EU-exit efterlader et økonomisk hul i landbrugsstøtten, som skal dækkes, mener flere EU-lande.
Der er lagt op til en kamp om det kommende landbrugsbudget i EU. Tidligere har Europa-Kommissionen foreslået at skære landbrugsstøtten med fem pct., men nu kræver 17 medlemslande, at budgettet fastholdes, hvilket betyder, at medlemslandene skal øge deres bidrag, fordi der efterlades et økonomisk hul, når Storbritannien som nettoindbetaler til landbrugsbudgettet forlader EU.
Holdningen blev fremsat af den franske landbrugsminister, Didier Guillaume på et møde mellem EU's landbrugsministre, og han bakkes op af 16 andre lande - blandt andet Polen, der mener, at landbruget kun kan øge klimaindsatsen, hvis der tilføres flere midler til landmændene. Det skriver AgriWatch.
Dog er hverken Danmark eller et andet stort landbrugsland Tyskland blandt forslagsstillerne.
Udenrigsminister Jeppe Kofoed gav i sommer udtryk for, at Danmark ikke ønsker at øge sit bidrag til budgettet.
"Inden for den ene procent (af BNI, red.) mener jeg, at vi sagtens kan nå vores mål. Det er ret store summer, vi bruger. Over en tredjedel af budgettet går for eksempel til landbrugsordningen, så man kan sagtens finde pengene til klimakamp, migration, forskning og så videre," sagde han til PolicyWatch.
EU's kommende landbrugspolitik, CAP, gælder fra 2021 til 2027.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.