Fire partier danner alliance for at redde vandmiljøet

Der er brug for skrappere krav til landbruget, hvis det danske vandmiljø skal få bedre forhold, mener de fire oppositionspartier SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Derfor lancerer de nu i fællesskab en akutpukke bestående af i alt ni tiltag, der skal sikre god økologisk tilstand i de berørte vandmiljøer.

I september blev de indre danske farvande ramt af et omfattende iltsvind, der bredte sig over et areal større end Sjælland, og var på det højeste niveau siden 2002 som dokumenteret af den seneste rapport om iltsvind fra DCE - National Center for Miljø og Energi.

De fire partier foreslår i deres plan konkret:

1) Bindende mål om at den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet højst må være 38.000 ton i 2027.

2) Der skal vedtages en ny samlet plan for kvælstofreduktioner, som tager afsæt i realistiske forventninger til, hvad der kan opnås via frivillige aftaler med landmændene.

3) Der skal indføres en klimaafgift på lavbundsjorde.

4) Der skal indføres et trawlforbud, hvor de indre farvande er mest pressede.

5) Skovrejsning skal anvendes osm aktivt middel til at begrænse udvaskningen af kvælstof.

6) Styrke Biodiversitetsrådet og give det en bemyndigelse på linje med Klimarådet til at evaluere indsatserne.

7) Forbud mod at sprøjte nær åbne vandløb.

8) Myndighederne skal få ekspropriationsbeføjelser til at udtage de allermest kritiske landbrugsjorde i områder tæt på vandmiljøet, hvor udledningen er størst og effekten af udtagelse ligeledes er størst.

9) Udtagningsindsatsen af lavbundsjorde skal styrkes ved at tilføre flere ressourcer til Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Udspillet skal finansieres gennem de kommende landbrugsforhandlinger, en kommende CO2-afgift på landbruget samt eventuelt af den grønne fond.

Den største synder

’De seneste ugers billeder – blandt andre Berlingskes - af ørkenlignende havbunde og døde fisk i strandkanten taler deres klare, dystre sprog. De danske farvande gisper efter vejret, og internationale forskere bekræfter det, vi alle er vidne til - massivt iltsvind i store dele af de danske farvande. Det står nu klart, at årtiers indsats for at reducere kvælstofudledning i Danmark har spillet fallit. Stærke landbrugsinteresser, slingrekurs fra skiftende regeringer og næsten blind tillid til frivillige aftaler har i årtier forsinket den nødvendige handling. Alt imens står det intensivt dyrkede landbrug stadig for udvaskning af store mængder kvælstof, og indsatsen med at udtage lavbundsjorde går ufatteligt langsomt,’ skriver Radikale Venstre på sin hjemmeside.

Ifølge eksperter er dansk landbrugs udledninger af kvælstof den største kilde til iltsvind i de indre farvande. En rapport fra 2014 viste, at ca. 70 pct. kommer herfra. 21 pct. stammer fra baggrundsforurening og 9 pct. kommer fra punktkilder.

»Der er ikke noget erhverv, der har ret til at ødelægge vores natur og slå vores fisk ihjel,« siger Pelle Dragsted (EL), da Berlingske møder de fire partiformænd til et interview om udspillet.

Da Berlingskes journalist spørger partilederne, om landbruget skal producere mindre som en konsekvens af deres udspil, svarer de alle ja.

»Det er ikke at afvikle landbruget. Det er at udvikle det. Men det er uomgængeligt, at der skal være mindre animalsk produktion og tages mere jord ud af drift,« siger Martin Lidegaard (R).

Eksperter bakker op

Både Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor i marin økologi ved DTU og Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, bakker op om udspillet og dets effekt på vandmiljøet.

Landbrug & Fødevarer er derimod skeptisk.

»Overordnet set mangler den allervigtigste faktor, der er, at staten laver en aftale med kommunerne om hvor meget landbrugsjord, der skal udtages, og derefter afsætter ressourcerne til det. Det savner jeg,« siger miljødirektør Anders Panum til Berlingske.

Til Økologisk Nu udtrykker Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, forståelse for initiativet.

»Hensigten er rigtig, om end det er overvældende at blive mødt med krav, der skal opfyldes på så kort tid, og vi er i Økologisk Landsforening nødt til at stille nogle modkrav,« siger hun.

Ministeren: Vi er i gang

Hun fortæller, at foreningen selv efterlyser en klimaafgift, men den skal være på visse betingelser:

»Den skal være helhedsorienteret, det vil sige, den skal ikke kun se på klima, men også på biodiversitet, vandmiljø, drikkevand og dyrevelfærd, og den skal indeholde en mulighed for, at landbruget får en betaling for ydelser, som ikke kan kommercialiseres, f.eks. græsning af arealer, der tages ud af dyrkning af hensyn til almenvellet.«

Hun pointerer, at nutidens landbrug er et resultat af den politik, man har ført, og at landbruget er finansieret med udgangspunkt i den førte politik.

»Introduktionen af en afgift på lavbundsjorde, som kan være rigtig nok, vil ændre på jordværdien og dermed landbrugets finansieringsgrundlag, og der er lavbundsarealer, som danner grundlag for det græsfoder, kvægbrugene har. Så hvis man indfører en afgift, særligt med så kort varsel, der ændrer på det økonomiske grundlag for ejendomme og dens finansiering, er vi nødt til at stille krav om, at staten hjælper til med at finansiere gældsafviklingen. Vi er ligeledes nødt til at bede staten sikre erstatning til landmænd, der med kort varsel fratages arealer, fordi de ligger op ad sårbare vandområder. Målet og hensigten er god, men staten skal påtage sig et ansvar, når der med kort varsel ændres på de grundlæggende vilkår,« siger Sybille Kyed.

104 af de 109 kystvande er generelt ikke i god økologisk tilstand, og tiden er ved at løbe ud, hvis Danmark skal nå at opfylde målet for EU’s vandrammedirektiv.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger til dr.dk, at regeringen allerede er i gang med at få reduceret udledningerne.

»Vi skal have fjernet mere kvælstof fra fjordene, hvis vi skal af med det iltsvind, der har ødelagt alt liv i store områder. Det her kræver konkrete indsatser på blandt andet marker, hvor en hårdere regulering af udledning af kvælstof træder i kraft ved årsskiftet,« siger ministeren.