Knap seks mia. kr. skal få livet tilbage i det danske vandmiljø

Snart går man i Frederikshavn Kommune i gang med at genslynge og fjerne spærringer i Elling Å for at få livet tilbage i åen.

Det er en af de indsatser for det danske vandmiljø, der nu igangsættes i forbindelse med den såkaldte Vandområdeplan 3, som med 5,7 mia. kr. i ryggen skal forbedre miljøtilstanden i danske vandløb, søer og kystvande.

Gennem årene har det danske vandmiljø nemlig fået det ganske skidt, fordi vi har rettet vandløb ud eller lagt i rør og mange steder lavet spærringer i vandløbene. Læg dertil vores udledning af spildevand, kvælstof og fosfor, som har gjort betingelserne for livet svære.

"Vandmiljøet er under voldsomt pres herhjemme, og udviklingen i vandmiljøets tilstand har stået stille for længe. Jeg tror, vi var mange, som blev bekymrede, da vi for nylig så optagelser i medierne fra Vejle Kommune, som det i løbet af 70 timers fotooptagelse fra bunden af Vejle Fjord kun lykkedes at finde én skrubbe. Der var kun én fisk. Det er skræmmende, når havbunden ligner en ørken, og at vi år efter år hører om iltsvind, fiskedød og arter, der er i fare for helt at forsvinde," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse. 

"Det skal være slut med uklart vand. Vi skal have bundplanter, smådyr og fisk tilbage i vores vandmiljø, og det lancerer vi nu en plan for med konkrete indsatser i hele Danmark," fortsætter han.

Planen afhænger af frivillige aftaler

Indsatserne i planen er besluttet lokalt rundt om i Danmark i samarbejde med kommuner, lodsejere og lokale interessenter i 23 såkaldte Vandråd. De har sammen lagt en plan for, hvordan 5.500 km vandløb skal forbedres, hvilket bl.a. indebærer at genslynge 450 km vandløb og fjerne ca. 750 spærringer.

Derudover skal 41 søer renses, bl.a. Skarresø i Holbæk Kommune.

En anden væsentlig indsats er at nedbringe udledningen af kvælstof, som i høj grad stammer fra landbrugets gødning af afgrøder. Udvaskningen af kvælstof fører til algevækst og dermed iltsvind i vandmiljøet.

I alt skal udledningen af kvælstof reduceres med ca. 13.000 ton årligt for at sikre et sund vandmiljø langs kysterne, og Vandområdeplan 3 vil ifølge Miljøministeriet nedbringe udledninger med 10.400 ton årligt, bl.a. ved at landbrugsjord omdannes til skov eller vådområder. Det skal bl.a. ske ved frivillige aftaler, hvor lodsejere vil blive kompenseret for evt. tab.

Magnus Heunicke erkender, at planen ikke i første omgang bringer os helt i mål, men det er tæt på, vurderer han.

"Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Men vi vil i regeringen tage de nødvendige skridt for at sikre, at kommende generationer også kan bade, fiske og nyde godt af Danmarks rige natur og kyststrækninger. Vandområdeplan 3 bringer os 80 pct. i mål i forhold til udledningen af kvælstof, og der er sat en række udviklingsinitiativer i gang, så vi kan blive klar til at lave en plan for de sidste 20 pct.," siger Magnus Heunicke.

Eksperter tror ikke på det

Vandområdeplanen skal være med til at få Danmark i mål med at leve op til EU's Vandrammedirektiv om, at alt vand skal være i "god tilstand" i 2027.

Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, kalder imidlertid planen for utilstrækkelig og siger, at den kommer for sent.

Ifølge ham er man nødt til næsten at fordoble reduktionen af kvælstof, hvis man for alvor skal rykke ved noget for det danske vandmiljø, og over for dr.dk garanterer han, at Danmark ikke kommer til at nå målet.

"Der er vi alt for sent på den. Det tager 10 til 30 år fra man gør noget, til det rigtigt hjælper," siger han til dr.dk.

Han får desuden opbakning fra Martin Søndergaard, der er seniorforsker på Institut for Sø-økologi på Aarhus Universitet. Han mener, at for meget af planen hviler på usikre og frivillige virkemidler, som tidligere har vist sig at have en tvivlsom effekt.

Hertil svarer Magnus Heunicke, at hvis man ikke indgår nok frivillige aftaler, kan man tage "skarpere midler i brug".