Annonce
Annonce
Biomasseklip baner vejen for præcis kvælstoftildeling i raps
Med et biomasseklip kan man måle, hvor meget kvælstof rapsen har optaget i efteråret og ud fra det optimere gødningstildelingen i foråret.
En simpel vejning af rapsblade kan bruges til at bestemme kvælstofoptaget i efteråret. Foto: Jannie Bak Pedersen.
Det er muligt at komme endnu nærmere kvælstofbehovet i vinterraps med forårsgødskningen. Det sker ved hjælp af målinger af biomassen i det sene efterår, når afgrødens vækst er aftagende. Med målingerne kan man bestemme afgrødens optag af kvælstof i efteråret, og dermed hvor meget der mangler til foråret.
Metoden kaldes biomasseklip. Man klipper alle plantedele af på én kvadratmeter i marken, og vægten af denne biomasse indgår dernæst i en beregning, der viser kvælstofoptaget pr. hektar. Det giver mulighed for at være mere præcis i tildelingen, samtidig med at man bedre kan prioritere forskellige marker i gødningsplanen.
”Vi laver biomasseklip for at optimere gødningstildelingen og for at undgå over- eller undergødskning,” fortæller Mads Juul, planterådgiver ved ØkologiRådgivning Danmark.
Ved hjælp af metoden har ØkologiRådgivning Danmark i videoen herunder målt en markant forskel på efterårets kvælstofoptag i to rapsmarker med henholdsvis korn og kløvergræs som forfrugt. Rapsen vurderes i efteråret at have optaget mellem 23 og 48 kg N pr. ha med korn som forfrugt, mens samme tal i marken med kløver som forfrugt ligger på hele 102 kg N pr. ha.
Der er dermed grundlag for to forskellige gødningsstrategier i de to rapsmarker og formentlig en korrektion af den planlagte gødningstildeling.
Mads Juul håber, at biomasseklip i fremtiden udvikles til flere afgrøder end raps.
”Det kunne være interessant, hvis man kunne bruge biomasseklip i efterafgrøder,” siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.