Annonce
Annonce
En simpel vejning af rapsblade kan bruges til at bestemme kvælstofoptaget i efteråret. Foto: Jannie Bak Pedersen.
Biomasseklip baner vejen for præcis kvælstoftildeling i raps
Med et biomasseklip kan man måle, hvor meget kvælstof rapsen har optaget i efteråret og ud fra det optimere gødningstildelingen i foråret.
Det er muligt at komme endnu nærmere kvælstofbehovet i vinterraps med forårsgødskningen. Det sker ved hjælp af målinger af biomassen i det sene efterår, når afgrødens vækst er aftagende. Med målingerne kan man bestemme afgrødens optag af kvælstof i efteråret, og dermed hvor meget der mangler til foråret.
Metoden kaldes biomasseklip. Man klipper alle plantedele af på én kvadratmeter i marken, og vægten af denne biomasse indgår dernæst i en beregning, der viser kvælstofoptaget pr. hektar. Det giver mulighed for at være mere præcis i tildelingen, samtidig med at man bedre kan prioritere forskellige marker i gødningsplanen.
”Vi laver biomasseklip for at optimere gødningstildelingen og for at undgå over- eller undergødskning,” fortæller Mads Juul, planterådgiver ved ØkologiRådgivning Danmark.
Ved hjælp af metoden har ØkologiRådgivning Danmark i videoen herunder målt en markant forskel på efterårets kvælstofoptag i to rapsmarker med henholdsvis korn og kløvergræs som forfrugt. Rapsen vurderes i efteråret at have optaget mellem 23 og 48 kg N pr. ha med korn som forfrugt, mens samme tal i marken med kløver som forfrugt ligger på hele 102 kg N pr. ha.
Der er dermed grundlag for to forskellige gødningsstrategier i de to rapsmarker og formentlig en korrektion af den planlagte gødningstildeling.
Mads Juul håber, at biomasseklip i fremtiden udvikles til flere afgrøder end raps.
”Det kunne være interessant, hvis man kunne bruge biomasseklip i efterafgrøder,” siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser
Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.
Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?
Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.
Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer
Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.