Finansloven giver dødsstødet til Det Økologiske Spisemærke

Opdateret d. 29/11 kl. 17:55 med kommentar fra fødevareminister Jacob Jensen (V).

Det Økologiske Spisemærke har drevet det økologiske salg frem i professionelle køkkener, og 3.463 køkkener har nu spisemærket i enten bronze, sølv eller guld.

Spisemærket, der har eksisteret siden 2009, og netop er blevet kopieret i Tyskland og har vakt interesse fra Storbritannien, ser imidlertid ud til at lukke og slukke nu. Det sker, efter at den nye finanslov for 2024 har valgt at fjerne de ca. 6,3 mio. kr., som hidtil har drevet spisemærket bl.a. ved at finansiere kontrollen med køkkenerne, rådgive dem, markedsføre mærket og drive hjemmesiden bag.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at regeringen decideret svigter sit eget regeringsgrundlag, fordi der ikke er afsat nye midler til økologien.

"Den vender økologien og sine egne ambitioner ryggen. Vi ved, at der er en økologistrategi lige på trapperne, der skal understøtte efterspørgsel og eksport. Hvor kan vi se det i finansloven? Vi kan roligt sige på forhånd, at ordene i økologistrategien ikke er det papir værd, den bliver skrevet på," siger Sybille Kyed og fortsætter:

"Vi er dybt skuffede over, at regeringen tilsyneladende er fuldstændig ligeglad med Det Økologiske Spisemærke, der har været med til at sikre menuer med mere grønt og mindre madspild. Det Økologiske Spisemærke er med til at sikre den grønne omstilling, og vi er rystede over, at den ikke engang forsøger at leve op til fordoblingsmålet, der er skrevet ind i landbrugsaftalen og regeringsgrundlaget."

Også Landbrug & Fødevarer (L&F) er skuffet over finansloven. Økologischef Kirsten Lund Jensen vurderer, at den slet ikke bereder vejen for at nå de ambitiøse politiske mål på økologiområdet.

"Jeg er en smule rystet over den ringe fokus og de få midler til den økologiske udvikling. Politikerne har erklærede og ambitiøse politiske mål for økologien, og ønsker en fordobling af produktion og forbrug, men den her finanslov er et tilbageskridt og vil trække udviklingen i modsat retning," siger hun.

"Det Økologiske Spisemærke har været en vigtig drivkraft i den bæredygtige omstilling af offentlige køkkener og en vigtig hjælp til forbrugere og erhvervsliv, der gerne vil vælge økologisk, når de er ude at spise. Det har bidraget til grøn omstilling i praksis for små midler. Det er på den baggrund meget svært at forstå, at man fravælger mærket," siger Kirsten Lund Jensen.

Usikkerhed om innovationscenter

Det er ikke kun de manglende midler til spisemærket, som bekymrer hende; hun hæfter sig ved, at flere midler fjernes fra økologien, og samtidig skaber politikerne usikkerhed om fremtiden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvis midler udløber på næste års finanslov, da de endnu ikke har valgt, om der skal tilføres midler til centret efter 2024.

"Innovationscentret har i sin korte levetid præsteret særdeles godt og er med til at skabe den nødvendige udvikling af økologien. Nu skaber man usikkerhed om fremtiden i stedet for at anerkende det gode arbejde og sikre det fremadrettet," siger Kirsten Lund Jensen, som også undrer sig over, at midler til afsætningsfremme og eksportfremme beskæres, samtidig med at der lægges op til at nedlægge de eksportunderstøttende økologiindsatser i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen

SF's landbrugsordfører Carl Valentin oplyser til Økologisk Nu, at partiet forsøgte at få penge tilført spisemærket i finansloven, og at partiet ikke har tænkt sig at give op endnu. Carl Valentin vil nu tage sagen op med fødevareminister Jacob Jensen (V) og landbrugsforligskredsen, med henvisning til at man har en landbrugsaftale med en målsætning om at fordoble økologien, hvilket ikke bør kunne ignoreres.

Økologisk Nu har sendt et spørgsmål til fødevareminister Jacob Jensen (V) om, hvordan regeringen kan have et fordoblingsmål for økologien og samtidig fjerne spisemærket, som har været et incitament for professionelle køkkener til at få mere økologi. Han svarer på mail:

"Det er en meget bred kreds af partier, der står bag finansloven. Jeg noterer mig reaktionerne fra organisationerne og forstår deres frustration. Det Økologiske Spisemærke er blot ét blandt flere initiativer på økologiområdet. Det er fortsat regeringens ambition at styrke økologien. Derfor er der afsat ca. 3,6 mia. kr. til økologisk arealstøtte, ligesom der er afsat et trecifret millionbeløb til Fonden for Plantebaserede Fødevarer frem mod 2030, hvor ambitionen er, at mindst halvdelen øremærkes plantebaserede økologiske fødevarer."

Penge til vandmiljø og lavbundsjord

Ud over spisemærket er der fundet penge til andre områder, der relaterer sig til landbrug. Regeringen og aftalepartierne har afsat 405 mio. kr. til at forbedre vandmiljøet, der lider af ilstvind.

"Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Med de afsatte midler kan vi gøre endnu mere for at forbedre det danske vandmiljø, og jeg vil nu indkalde partierne bag finansloven for at aftale nærmere om indholdet i akutpakken," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Derudover skal det være mindre kompliceret at få udtaget lavbundsjorder, og der er således afsat 15 mio. kr. årligt i 2024—2025 og 10 mio. kr. i 2026 til kommunernes faciliterende rolle.

Regeringen og aftalepartierne afsætter derudover 15 mio. kr. årligt i 2024-2025 og 10 mio. kr. i 2026 til lavbundskonsulenter, som skal understøtte projekternes fremdrift. Konsulenterne skal hjælpe lodsejerne med at navigere i ansøgningsprocesserne mv.