EU vil gøre livet lettere for økologer - men kritikere ser grønne krav til landbruget fordufte
De økologiske landmænd kan se frem til færre dokumentationskrav med et nyt udspil fra EU-Kommissionen. Men hvad Kommissionen ser som forbedringer, ser kritikere som forringelser på miljøets og naturens vegne.
Et nyt forslag fra EU-Kommissionen skal lette den administrative byrde for landmænd – særligt for små bedrifter og økologer. Udspillet møder dog kritik fra flere miljøorganisationer, som mener, at EU er på vej til at udvande de grønne ambitioner for landbruget.
Udspillet er EU-Kommissionens omfattende pakke med forslag, der skal forenkle den fælles landbrugspolitik (CAP). Ifølge Kommissionens egne beregninger kan ændringerne spare europæiske landmænd for op mod 12 mia. kr. årligt i administration.
Blandt de konkrete forslag er, at økologiske landmænd automatisk opfylder en række grønne krav – de såkaldte GAEC-standarder. Det betyder, at de ikke længere skal dokumentere, at de opfylder krav, som de allerede opfylder via økologireglerne. Det gælder eksempelvis krav om beskyttelse af jord og vandmiljø samt opretholdelse af permanent græs. Økologer vil altså med andre ord være at betragte som 'green by definition', så man undgår dobbeltregulering.
"Det er vi i Økologisk Landsforening naturligvis glade for," skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen, på LinkedIn.
"Med det sagt, så er det helt afgørende at fastholde målet om at afvikle den passive arealstøtte til fødevareproduktion og erstatte den med betaling for fælles goder, altså lavere klimaaftryk, mere plads til natur og biodiversitet i det dyrkede land, sundt vandmiljø, rent drikkevand og gode dyreliv," skriver hun desuden.
Færre kontrolbesøg og højere støtte
For økologer skal det også blive lettere at få støtte til visse miljø- og klimavenlige tiltag – fx naturafgræsning eller pleje af kulstofrige jorde – fordi støtten fremover skal kunne udbetales som et fast årligt beløb pr. husdyr eller bistade. Det skal gøre både administration og udbetaling mere enkel og retvisende, især for dem der arbejder med dyr frem for store arealer.
Dertil kommer, at støtten til små landbrug kan fordobles fra 1.250 euro til 2.500 euro, og at de samtidig fritages for en række af de grønne krav.
Kommissionen foreslår også, at landmænd skal kontrolleres i mindre omfang, og at kontrollen i højere grad skal være risikobaseret og suppleres af satellitovervågning og digital rapportering.
"Jeg er overbevist om, at disse tiltag vil skabe konkrete resultater i marken. Jeg opfordrer medlovgivere til at implementere disse forslag, inden året er omme, så ændringerne kan være hos landbrugerne i 2026," siger landbrugskommissær Christophe Hansen.
Organisationer frygter for de grønne tiltag
Sybille Kyed nævner i sin kommentar på LinkedIn, at Økologisk Landsforening ikke efterspørger særbehandling, men ønsker en reform af EU's landbrugsstøtte, og at EU-Kommissionen holder fast i sin Farm to Fork-strategi og lytter til anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe om fremtiden for EU's landbrug.
Det nye udspil puster da også til frygten for, at EU er ved at sænke sine grønne ambitioner.
Både European Environmental Bureau og Verdensnaturfonden WWF kritiserer Kommissionens udspil for at være et tilbageskridt for natur- og klimapolitikken. De peger blandt andet på, at CAP-planerne ikke længere automatisk skal følge nye EU-love, at de mindste landbrug fritages for visse miljøkrav, og at grænsen øges for, hvor meget arealet med permanent græs må reduceres på landsplan: Fra 5 til 10 pct. i forhold til referenceåret 2018.
WWF kalder det "et slag i ansigtet på sårbare landmænd og endnu et tilbageslag for naturen".
Faktisk underskrev hele 60 NGO'er i marts et dokument, som advarer om, at regelforenkling på miljøområdet ikke hjælper landbruget - tværtimod frygter de, at svækkelserne vil undergrave landbrugets langsigtede modstandsdygtighed over for klimaforandringerne og tabet af biodiversitet.
“Den virkelige fare ved denne pakke er, at den åbner døren for naturfjendtlige beslutningstagere, som kan få indflydelse på den fælles landbrugspolitik og fjerne endnu flere miljøbeskyttelser. Det kan fremskynde ødelæggelsen af vores landskaber og gøre livet endnu mere usikkert for de landmænd, der er afhængige af sunde økosystemer for at kunne overleve,” siger WWF's fødevarepolitiske chef, Giulia Riedo.
Kommissionen afviser dog, at den ændrer kurs på det grønne:
"Vi har den grønneste landbrugspolitik nogensinde. Den retning ændrer vi ikke på. Men det er svært at indføre et unikt og standardiseret sæt regler til en meget forskelligartet sektor, som står over for meget forskellige miljøbetingelser," siger landbrugskommissær Christophe Hansen ifølge Altinget.
For Kommissionen handler det om at gøre reglerne mere fleksible og tilpasset virkeligheden på bedrifterne – ikke om at opgive de grønne mål, forklarer han.
Nyt udspil fra EU-Kommissionen
Miljøorganisationer kritiserer bl.a. udspillets forslag om ændringer for smålandbrug, miljølovgivningen og permanent græs. De mener, at det forringer landbrugets miljø- og naturindsats. Herunder følger baggrunden for Kommissionens valg:
Færre krav til smålandbrug
Ifølge Kommissionen bør man hæve grænsen for smålandbrugsordningen fra 1.250 til 2.500 euro i årlig støtte, fordi mange landmænd vælger ikke at søge grundbetalingen, da de oplever den som for bureaukratisk og uforudsigelig i forhold til gevinsten. Ved at forenkle reglerne og fritage disse landbrug for visse grønne krav, ønsker man at gøre det attraktivt for små landbrug at forblive i ordningen. Kommissionen vurderer, at disse mindre bedrifter har en begrænset samlet miljøpåvirkning.
Afkobling fra nye miljølove
Ifølge Kommissionen skaber det usikkerheder og vil føre til rullende justeringer af støtteregler og betingelser, Hvis CAP-planerne automatisk skal tilpasses, hver gang der vedtages ny EU-miljølovgivning. Kommissionen ønsker i stedet, at nationale CAP-planer kan integrere ny lovgivning frivilligt og i takt med nationale behov og prioriteringer – men uden at det bliver et automatisk krav.
Ændring af permanent græsareal
Andelen af permanent græs må ikke falde med over 5 pct. i et medlemslands landbrugsareal. Kommissionen mener, at den grænse er for lav, fordi selv mindre ændringer i landbrugsstrukturen kan føre til administrative sanktioner eller krav om genetablering. Ved at øge grænsen til 10 pct., får medlemsstaterne et bredere manøvrerum, som gør det muligt at tilpasse landbrugsdriften mere smidigt.
Begrænset i dansk kontekst
Den økologiske paraplyorganisation Ifoam glæder sig over, at økologien betragtes som grøn per definition, men løfter også pegefingeren som advarsel mod at udvande de grønne elementer i landbrugspolitikken. Ifoam kalder det "afgørende", at EU fastholder en klar retning for omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer, og at medlemslandene fastholder fokus på en grøn indsats i den fælles landbrugspolitik.
Hos Landbrug & Fødevarer roser man Kommissionens fokus på regelforenkling, men kalder ændringerne begrænsede i dansk kontekst.
Udspillet skal til afstemning i Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden for de kommende måneder, hvor begge institutioner kan foreslå ændringer.