EU’s længe ventede landbrugspolitik får hug af naturorganisationer

Efter flere års forsinkelse er EU-politikerne nu omsider blevet enige om den kommende fælleseuropæiske landbrugsreform (CAP), som skal træde i kraft i 2023 efter to års forsinkelse.

Blandt stridspunkterne har været, hvor meget af CAP’ens landbrugsstøtte der skal målrettes grønne tiltag i landbruget - de såkaldte eco-schemes. Her er ministrene blevet enige om at øremærke 25 pct. af den direkte støtte (20 pct. i de første to år) og 35 pct. af landdistriktsmidlerne til grønne initiativer. En del af de 35 pct. kan dog bruges på initiativer som dyrevelfærd, der ikke direkte har et grønt aftryk på omgivelserne.

Derudover lægger aftalen større vægt på den sociale dimension i landbruget for at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Og så skal mindst 10 pct. af den direkte støtte gå til små og mellemstore landbrug.

Optimisme og bekymring

Selvom der ifølge Økologisk Landsforening er gode takter i aftalen, er der også bekymring for, at det går som med den forrige CAP, hvor de grønne elementer blev udhulet. Eksempelvis viser en ny rapport fra EU’s Revisionsret, at 100 mia. euro brugt til landbrugets klimaindsats siden 2014 er spildt: Der er ikke sket en reduktion i sektorens udledning af drivhusgasser.

»Vi vil gerne rose ministrene for at få indsat et minimumsbudget til eco-schemes, men vi er bekymrede for, at det går eco-schemes, som det gik grønningselementerne. Masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger,« siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Samme bekymring gælder for bruttoarealmodellen, som Danmark har forhandlet hjem.

Modellen skal sikre, at naturen kan udvikle sig på landbrugsarealerne, uden at landmanden skal betale sin støtte tilbage.

»Vi er meget stolte af, at ministeriet valgte bruttoarealmodellen som et højt prioriteret punkt i forhandlingerne. Den har sin oprindelse i Økologisk Landsforening tilbage i 00’erne. Den er vigtig for naturen i det åbne land, men vi kan frygte, at den kvæles i bureaukrati,« siger Sybille Kyed.

Tilfreds minister

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er tilfreds med aftalen, som han har forhandlet på baggrund af et grønt mandat fra et bredt flertal af Folketingets partier.

»For tre år siden startede Kommissionen ud med et reformforslag uden en grøn øremærkning af den direkte støtte. Heldigvis har de lange forhandlinger båret frugt, og nu er vi enedes om en grøn øremærkning på 25 pct. af landbrugsstøtten. Og det er ambitiøst, at landbrugsstøtten nu i højere grad skal bruges til at belønne de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima. Det er også det, vi lægger op til med vores udspil i Danmark,« siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

Til gengæld har flere miljø- og naturorganisationer svært ved at få øje på de grønne elementer i aftalen, særligt fordi der mangler forpligtelser.

Marco Contiero, der er politisk chef hos Greenpeace EU, kalder CAP’en for »en stor fiasko« både for klimaet, kloden, skatteyderne og de små landbrug, der er forsvundet i tusindvis de seneste år.

»Det er en fiasko for klimaet, fordi der ikke er nogen bestemmelse i reformen, som forpligter medlemslandene til at iværksætte nye praksisser for at nedbringe udslippet af drivhusgasser,« siger Marco Contiero til euronews.com.

En sabotage

WWF Verdensnaturfonden EU mener, at ministrene har »saboteret« en grøn styrkelse af CAP’en, bl.a. fordi de er blevet enige om, at naturen skal udgøre mindst 3 pct. af arealet på et landbrug, frem for 10 pct. som ifølge forskning er nødvendigt for at fremme naturen.

Desuden efterlyser WWF EU krav til sædskifter og beskyttelse af landbrugsjorden, som skulle mindske brugen af pesticider - hvilket EU har en ambition om at halvere frem mod 2030 - og reducere erosion.

»Trods videnskabens advarsler om industrilandbrugets aftryk på klimaet og naturen fastholder denne CAP status quo, når den ikke guider eller støtter EU’s landmænd i omstillingen til et klima- og naturvenligt landbrug,« siger den politiske seniorchef, Jabier Ruiz.

Dræber naturen

Naturorganisationen Birdlife Europe mener ligefrem, at aftalen er et skridt mod at »dræbe naturen«, fordi en væsentlig del af landbrugsbudgettet fortsat vil gå til intensivt landbrug:

»Denne CAP-aftale er en gavebod forklædt som en systemforandring. Der er intet, som stopper EU-landene fra fortsat at finansiere ødelæggelsen af naturen. Den strider fuldstændig imod EU-Parlamentets løfter om at omstille landbruget og forpligtelserne i klimaloven og biodiversitetsstrategien. Europa-Parlamentets medlemmer må stemme imod CAP’en, hvis de virkelig mener, at de vil redde vores planet,« siger Harriet Bradley, der er landbrugspolitisk seniorchef i BirdLife Europe.

EU’s landbrugspolitik indeholder et årligt landbrugsbudget på ca. 55 mia. euro - over 400 mia. kr.

Den nye aftale træder i kraft 1. januar 2023, såfremt den stemmes igennem i Europa-Parlamentet.