EU-krav om mindre emballage kan ende med smuthul for økologien

En ny europæisk emballage-lov kommer formentlig ikke til at få de negative konsekvenser for økologien, som branchen har frygtet. Europa-Parlamentet stemte nemlig for et revideret forslag, der bl.a. undtager engangsemballage til fødevarer. Næste skridt er nu trilogforhandlingerne.

Forslaget var oprindeligt mere vidtgående og har til hensigt at skære ned på forbruget af engangs- og anden unødig emballage.

Det er en revidering, der møder kritik fra flere miljøorganisationer og parlamentsmedlemmer, men hos Økologisk Landsforening er ændringen om emballage på fødevarer vigtig.

Årsagen skal findes i økologiforordningen, der stiller særlige krav til, hvordan økologiske og konventionelle fødevarer skal være adskilt. Forbydes emballage til frugt og grønt, kan økologiske fødevarer ikke mærkes og adskilles fra konventionelle varer som i dag, og det vil medføre økologikontrol i butikkerne, hvilket ifølge Miljøministeriet vil koste op mod 2,2 mia. kr. årligt.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi som økologer gerne vil bruge så få af planetens ressourcer som muligt, men det vil være bedre i stedet at få ændret økologiforordningen, som stiller kravene om økologikontrol," siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.

Ekstra kontrol kan koste milliarder

Ifølge forordningen skal der være økologikontrol af uindpakkede økologiske fødevarer, hvis deres samlede vægt i en butik overstiger 5.000 kg om året eller omsætningen af dem 20.000 euro (ca. 150.000 kr.), men fjernes kravet og lægges adskillelsen af øko-varer i stedet ind under den såkaldte risikoanalyse, kan kontrollen i stedet gå ind under den almindelige fødevarekontrol, som i forvejen finder sted, forklarer Louise Køster.

"Kunne det lykkes, vil det være en ligestilling af de forskellige produkter, frem for nu hvor økologien behandles unfair," siger hun og understreger, at hun bakker fuldt op om både mere genanvendelse og et lavere ressourceforbrug.

"Men vi er også nødt til at opveje ressourceforbruget mod madspild," siger hun, med henvisning til at plastemballage forlænger madens holdbarhed.

Parlamentsmedlem for De Grønne Grace O'Sullivan kritiserer det reviderede forslag. Hun mener ikke, at øget genanvendelse er en holdbar løsning.

"Vi kan ikke genanvende os ud af det her rod. Det er ikke bæredygtigt, at dit engangskrus bliver lavet om til en engangsplastikpose. Det er ikke bæredygtigt, hvis dit plastikskrald bliver skiftet ud med papaffald. Og hvis vi fortsætter med at lave så store mængder affald som nu, er det per definition ubæredygtigt," siger hun til Euractiv.com.

Louise Køster anerkender synspunktet og opfordrer til, at der forskes mere i bæredygtig emballage, eksempelvis komposterbar eller ligefrem spiselig emballage, som der har været forsøg med.

Ifølge EU-Kommissionen bruger en gennemsnitlig EU-borger hvert år 177 kg emballage.