Annonce

Annonce

Plasticemballage affald i naturen

Der skal skæres ned på vores emballageforbrug i EU - men en lovgivning, som aktuelt debatteres, rejser nogle dilemmaer. Foto: Plastic Change

EU-krav om mindre emballage kan ende med smuthul for økologien

Europæerne er nødt til at bruge mindre emballage for at mindske forbruget af klodens ressourcer, og derfor vil EU stramme lovgivningen på området. Økologisk Landsforening frygter, at det kan ramme økologiske fødevarer, men lovforslaget er lempet på flere områder, da EU-Parlamentet stemte om det onsdag.

En ny europæisk emballage-lov kommer formentlig ikke til at få de negative konsekvenser for økologien, som branchen har frygtet. Europa-Parlamentet stemte nemlig for et revideret forslag, der bl.a. undtager engangsemballage til fødevarer. Næste skridt er nu trilogforhandlingerne.

Forslaget var oprindeligt mere vidtgående og har til hensigt at skære ned på forbruget af engangs- og anden unødig emballage.

Det er en revidering, der møder kritik fra flere miljøorganisationer og parlamentsmedlemmer, men hos Økologisk Landsforening er ændringen om emballage på fødevarer vigtig.

Årsagen skal findes i økologiforordningen, der stiller særlige krav til, hvordan økologiske og konventionelle fødevarer skal være adskilt. Forbydes emballage til frugt og grønt, kan økologiske fødevarer ikke mærkes og adskilles fra konventionelle varer som i dag, og det vil medføre økologikontrol i butikkerne, hvilket ifølge Miljøministeriet vil koste op mod 2,2 mia. kr. årligt.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi som økologer gerne vil bruge så få af planetens ressourcer som muligt, men det vil være bedre i stedet at få ændret økologiforordningen, som stiller kravene om økologikontrol," siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.

Ekstra kontrol kan koste milliarder

Ifølge forordningen skal der være økologikontrol af uindpakkede økologiske fødevarer, hvis deres samlede vægt i en butik overstiger 5.000 kg om året eller omsætningen af dem 20.000 euro (ca. 150.000 kr.), men fjernes kravet og lægges adskillelsen af øko-varer i stedet ind under den såkaldte risikoanalyse, kan kontrollen i stedet gå ind under den almindelige fødevarekontrol, som i forvejen finder sted, forklarer Louise Køster.

"Kunne det lykkes, vil det være en ligestilling af de forskellige produkter, frem for nu hvor økologien behandles unfair," siger hun og understreger, at hun bakker fuldt op om både mere genanvendelse og et lavere ressourceforbrug.

"Men vi er også nødt til at opveje ressourceforbruget mod madspild," siger hun, med henvisning til at plastemballage forlænger madens holdbarhed.

Parlamentsmedlem for De Grønne Grace O'Sullivan kritiserer det reviderede forslag. Hun mener ikke, at øget genanvendelse er en holdbar løsning.

"Vi kan ikke genanvende os ud af det her rod. Det er ikke bæredygtigt, at dit engangskrus bliver lavet om til en engangsplastikpose. Det er ikke bæredygtigt, hvis dit plastikskrald bliver skiftet ud med papaffald. Og hvis vi fortsætter med at lave så store mængder affald som nu, er det per definition ubæredygtigt," siger hun til Euractiv.com.

Louise Køster anerkender synspunktet og opfordrer til, at der forskes mere i bæredygtig emballage, eksempelvis komposterbar eller ligefrem spiselig emballage, som der har været forsøg med.

Ifølge EU-Kommissionen bruger en gennemsnitlig EU-borger hvert år 177 kg emballage.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet