Annonce
Annonce
Forskere vurderer, at forbruget af rødt kød skal falde markant af hensyn til klimaet - alligevel har EU brugt knap en halv mia. kr. på at støtte kampagner, der har til hensigt at øge forbruget. Foto: Colourbox
Midt i klimakrisen bruger EU millioner på at øge kødforbruget
Det vækker undren i Økologisk Landsforening, at EU har brugt næsten en halv mia. kr. på at støtte kampagner, der skal øge kødforbruget.
I løbet af tre år har EU brugt ca. 60 mio. euro, 448 mio. kr., på at støtte 21 markedsføringskampagner, som skal fremme kødforbruget.
Det sker, på trods af at flere rapporter og studier konkluderer, at man særligt i Vesten er nødt til at reducere forbruget af rødt kød - altså kød fra firbenede dyr - af hensyn til klimaet, biodiversiteten og sundheden, og at EU selv er ved at forhandle en grøn aftale, der skal gøre unionen klimaneutral i 2050.
Ifølge den britiske avis The Guardian har flere af kødkampagnernes målsætning været at bremse tendensen med, at dele af befolkningen er begyndt at spise mindre kød.
Avisen nævner en kampagne for svinekød - 'Pork Lovers Europe' - hvor der på EU's egen side står som begrundelse for kampagnen, at 'forbruget af svinekød i Europa er faldet de senere år', og at det bl.a. kan skyldes en frygt blandt forbrugerne, efter at WHO-organet IARC i 2015 kategoriserede rødt kød, herunder svinekød, som 'muligvis kræftfremkaldende'.
Vi kæmper for et dansk landbrug med større vægt på plantebaseret kost og en natur- og klimatilpasset husdyrproduktion, hvis størrelse er i harmoni med jordens ydeevne.
— Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Også kampagner for at øge forbruget af svinekød i Danmark og Sverige og kalvekød i Frankrig, Holland, Belgien og Italien er blandt de 21 kampagner, der har modtaget støtte - det er dog ikke dem alle, der promoverede rødt kød, altså kød fra firbenede dyr.
EU's prioritering undrer Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening.
"Vi har en ambition om, at danskerne fremover spiser mindre kød, men at det kød, vi spiser, er økologisk og dermed sikrer god dyrevelfærd, rent grundvand og mere liv i og under markerne. Vi ved fra videnskaben, at noget af det vigtigste, vi hver især kan gøre for klimaet, er at omlægge til en mere grøn kost med færre animalske produkter samt at minimere vores madspild. Derfor vækker det undren, at man fra EU's side vælger at bruge penge på kampagner, der har til formål at øge forbruget af animalske fødevarer, uagtet de forhold kødet er produceret under," siger han til okologisk.nu og tilføjer:
"Vi kæmper for et dansk landbrug med større vægt på plantebaseret kost og en natur- og klimatilpasset husdyrproduktion, hvis størrelse er i harmoni med jordens ydeevne. Derfor mener jeg, at EU's kampagnekroner specifikt bør bruges til at fremme en dagsorden om mere grønt og mindre kød – som naturligvis skal være økologisk – både af hensyn til klimaet, dyrene og vores fælles jord."
I august udgav FN's klimapanel, IPCC, klimarapporten ’Climate Change and Land’ om klimaforandringernes konsekvenser for fødevareforsyningen. Rapporten fastslog, at et af værktøjerne til at holde den globale opvarmning under 2ºC er en kostændring, hvor vi spiser mindre kød og erstatter det med nødder, frugt og grønsager.
Et halvt år forinden udgav EAT-Lancet Kommissionen rapporten ’Food in the Anthropocene’, der viste, at det er nødvendigt med en markant reduktion af vores indtag af rødt kød for at overholde klodens ressourcemæssige grænse. Rapportens vurdering lød, at i 2050 skal verdens gennemsnitlige forbrug af rødt kød og sukker mere end halveres i forhold til i dag - samtidig skal indtaget af frugt, grønt og nødder fordobles.
Og ser man længere tilbage, blev der i både 2010, 2014, 2015, 2017 og 2018 udgivet rapporter og studier fra hhv. FN, Bard College i New York, Chatham House, EU's vidensakademi og Potsdam Institute for Climate Impact Research, der alle konkluderede, at det er nødvendigt at sænke forbruget af rødt kød.
En talsperson for EU-Kommissionen forklarer til The Guardian, at vurderingen af, om kampagner skal modtage støtte, sker på baggrund af faste og "stringente" procedurer, der involverer eksterne folk, som skal evaluere hvert projekt.
"Producenternes organisationer sender forslag om deres idéer til kampagner og bidrager også til at finansiere kampagnerne," siger talspersonen, som tilføjer, der kan ske ændringer på området:
"Som del af en løbende evaluering og ændringer af den eksisterende politik vil Kommissionen snart åbne for en offentlig høring angående EU's markedsføringspolitik for landbrugsprodukter."
EU bruger hvert år ca. 200 mio. euro på at yde støtte til promovering af landbrugsprodukter.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.