Data bag klimaberegninger i økologien er misvisende - nu arbejdes der på at lappe hullerne

Det er et problem, at klimaberegningerne i økologien er baseret på tal fra konventionelt landbrug, mener Julie Henriksen, chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel).

Derfor inviterede hun forleden 30 konsulenter og forskere fra branchen til en workshop i Agro Food Park for at diskutere problemstillingen. Sammen fandt deltagerne frem til de mest betydningsfulde forskelle mellem konventionelle og økologiske produktionsformer, samt hvor og hvorfor der mangler data og viden inden for netop klimaberegninger i økologisk produktion.

Særligt manglen på danske økologiske produktionsforsøg blev en af hovedkonklusionerne for dagen.

Ifølge Julie Henriksen er det bl.a. paradoksalt, at datagrundlaget for klimaberegningerne ikke er på plads, før politikerne begynder at snakke om klimaafgifter i landbruget:

»Vi står på en brændende platform, hvor økologien er udpeget som et klimavirkemiddel, og hvor klimaafgifter er på vej fra det politiske bagland. Men desværre er klimaberegningerne for den økologiske produktion ofte mangelfulde både i forhold til videns- og datagrundlag,« forklarede hun og tilføjede:

»Der er store forskelle på det konventionelle landbrugssystem og det økologiske landbrugssystem. Det gælder alt lige fra brugen af gødning, pesticider og foder til staldsystemer, afgræsning og sædskifte. Det mangelfulde datagrundlag sikrer ikke, at der sker en fair beregning på de økologiske bedrifter, når der for eksempel skal udregnes klimaafgifter.«

Pesticider og udbytter

Deltagerne blev efter den korte præsentation inddelt i 3 arbejdsgrupper med overskrifterne kvæg, planteavl og svin-fjerkræ.

Her blev emner som blandt andet afgræsning, foder, additiver, udbytter, staldsystemer, pesticider og gødning diskuteret som værende store forskelle, hvor der kan forekomme ukorrekt data, når der foretages klimaberegninger på økologiske bedrifter.

For arbejdsgruppen, der arbejdede med kvægproduktion, fyldte emnet om afgræsning en hel del:

»Der er jo lavet flere forsøg og undersøgelser i for eksempel Holland, hvor de har målt, at metanudledningen er mindre, når dyrene går på græs. Når vi laver beregninger i dag på de økologiske landbrug, bruger vi standardtal fra den konventionelle produktion, hvor dyrene går indendørs langt størstedelen af tiden. Det giver ikke et retvisende billede,« pointerede en af de deltagende.

Kan ikke overføres 1:1

Selvom flere udenlandske studier har påpeget, at metanudledningen er op til 30 pct. mindre hos økologiske, frit-gående kvæg, er det dog ikke sikkert, at resultaterne kan oversættes én til én til dansk produktion:

»Temperatur, sammensætningen af græsset og mange andre faktorer kan spille ind, når der laves undersøgelser om afgræssende dyr. Det er ikke sikkert, at vi vil få de samme resultater her i Danmark,« pointerede en anden deltager.

Og netop manglen på økologiske forsøg udført i Danmark gik igen og blev drøftet i alle tre arbejdsgrupper, som værende den største akilleshæl for at kunne gennemføre korrekte klimaberegninger for økologiske landbrug.

Midlerne mangler

Sidst på dagen mødtes de tre arbejdsgrupper igen og præsenterede hver sit bud på, hvor og hvorfor datagrundlaget er mangelfuldt.

»Den økologiske produktion er stadig forholdsvis lille, og det betyder, at der er begrænsede midler til at lave forsøg og projekter. Det er klart, at midlerne går til de konventionelle forsøg, hvor markedsandelen er størst,« sagde en af deltagerne ved den afsluttende fælles opsamling.

Det gav Julie Henriksen anledning til at spørge de tre konsulenter fra Landbrugsstyrelsen, som også var mødt op, om, hvad de havde fået ud af at være med på dagen:

»Vi kan endnu engang bekræfte, at der er for få midler på vores myndighedsaftale,« fortalte Rasmus Bak Nimgaard fra Landbrugsstyrelsen, mens hans kollega supplerede:

»Det er interessant at høre, hvad det er, I tænker på, og hvad der fylder ude ved jer, der arbejder med det. Vi ser de problematikker, som I oplever, og som vi skal arbejde videre med i det politiske land.«

Kortlægning på vej

For Julie Henriksen gav dagens workshop ligeledes nye perspektiver og mange interessante emner at arbejde videre med:

»I Icoel arbejder vi på at udarbejde en ’roadmap’, der giver overblik over, hvilke områder der er mangelfulde mht. klimaberegninger fra økologiske produktioner, og hvilke indsatser der skal til for at forbedre dette. De faglige input fra dagen var meget givende for den proces. Derudover var det vigtigt at opleve den faglige opbakning fra eksperter med forskellige baggrunde,« fortalte hun, da workshoppen var ovre.

Arbejdet med roadmappen fortsætter som minimum året ud, og der ansøges om mulighed for forlængelse.

Den afholdte workshop er en del af projektet ”Optimering af datagrundlag til beregning af klimaaftryk fra økologiske produktioner”, der ledes af Icoel med deltagelse af Aarhus Universitet.