Annonce
Annonce
92-gruppen har fremlagt en akutpakke for klimaet, der skal få Danmark i mål med sin klimamålsætning for 2025. Foto: Rasmus Skov Larsen/flickr/CC BY NC 2.0
Gruppe lancerer akutpakke for klimaet: Vil have mere økologi og færre husdyr for klimaets skyld
En bred sammenslutning af miljøorganisationer har netop præsenteret en "akutpakke" for klimaet, som skal sikre, at Danmark når sit klimamål for 2025.
Færre husdyr, mere økologi, en CO2-afgift og og en større omlægning fra enårige til flerårige afgrøder.
Det er nogle af de klimavirkemidler for landbruget, der vil hjælpe Danmark med at nå sin klimamålsætning for 2025, mener 92-gruppen, der er en sammenslutning af 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, som samarbejder om at fremme en global bæredygtig udvikling. Blandt disse er Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, Greenpeace, Klimabevægelsen og Dansk Ornitologisk Forening.
Gruppen har fredag fremlagt sin såkaldte 'akutpakke for klimaet'. Danmark har en delmålsætning om at reducere sin udledning med 50-54 pct. i 2025, og gruppen ønsker, at Danmark sigter efter det mest ambitiøse mål på 54 pct., fordi de årlige reduktioner hidtil har været for små, hvilket øger behovet for mere markante reduktioner fremover. Ifølge gruppen mangler Danmark således at finde 4,4 mio. ton CO2e-reduktioner, og den samlede reduktionssum af akutpakken ligger på 6,3 mio. ton.
For landbruget ønsker man helt konkret, at:
Kvælstofnormen reduceres med 15 pct.,
260.000 ha skal omlægges fra enårige til flerårige afgrøder,
dyrebestanden reduceres med 15 pct. i forhold til 2025-fremskrivningen,
det økologiske areal fordobles inden 2027 - eksempelvis ved at fjerne momsen på økologiske fødevarer. En fordobling af økologien vil ifølge landbrugsaftalen fra 2021 give en reduktion på 0,5 mio. ton CO2e.
Derudover indeholder akutpakken forslag, der vedrører transport, affald, elektricitet og industri:
"Vi ved hvad vi skal gøre for at redde klimaet her og nu. Der er nogle ting, vi bør stoppe med med det samme; Vi skal blandt andet stoppe salget af flere nye fossilbiler, reducere mængden af dyr i landbruget og minimere udbygning af flere CO2-tunge veje. Så er der andre ting, vi skal gøre langt mere af; flere solceller på tagene, flere flerårige afgrøder på vores marker, mere markedsregulering ved hjælp af CO2-afgifter. Vores forslag til en akutpakke skaffer de reduktioner, som klimaet så desperat har brug inden 2025," siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Stadig brug for langsigtede tiltag
Eftersom akutpakken forholder sig til perioden frem mod 2025, har den fokus på tiltag, der kan give en reduktion i løbet af de næste få år. Den indbefatter hovedsageligt tiltag, hvor effekten er mulig at måle, og hvor udledningerne indgår i Danmarks nationalt opgjorte udledninger.
Det er et bevidst valg for at vise, at 2025-målet kan opnås, lyder det fra gruppen, som samtidig gør opmærksom på, at listen ikke skal ses som en udtømmende liste over klimatiltag, der er vigtige at få vedtaget nu - der er stadig behov for langsigtede tiltag.
"Vi skal have klimatiltag med en effekt nu, men det er mindst lige så afgørende at få vedtaget klimatiltag med en effekt på mellem- og lang sigt. Desuden er det afgørende, at vi får begrænset vores biomasseforbrug og nedbragt vores globale fodaftryk, også selvom disse udledninger er ekskluderet fra vores nationale klimamål. Og til sidst skal man også have for øje, at den grønne omstilling også indbefatter tiltag, vi har sværere ved at måle effekten på, såsom at få sikret Klimarådets budget og fair klimabistand til det globale syd, men som kan være lige så store grundsten som de målbare tiltag. Denne akutpakke vil derfor bringe os noget af vejen, men der skal ske langt mere," siger Caroline Bessermann.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.