Annonce

Annonce

En bøgeskov syd for Aarhus

Flere hundrede nye skove på vej rundt om i hele landet, men især jyske landmænd er klar til at plante deres marker til med træer. Foto: Peter Leth/flickr/CC By 2.0

Danmarks grønne lunger vokser

381 landmænd vil erstatte deres marker med nye skove, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Danmarks grønne lunger bliver snart endnu større. Der er nemlig meget mere skov på vej. Landbrugsstyrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd, som ønsker at få tilskud til at rejse skov på deres marker.

"Vi oplever stor interesse fra landmænd, der vil erstatte deres marker med skov. Vi hører ligeledes fra mange, der tidligere har fået støtte til at plante nye skove, og de fremhæver glæden ved at skabe mere natur, og samtidig løfte gårdens herlighedsværdi," siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo fra Landbrugsstyrelsen.

De nye skove er ikke kun med til at optage CO2 fra atmosfæren. De er også med til at optage kvælstof via rødderne. På den måde beskytter de også det lokale vandmiljø, fordi skovene reducerer udledningen af kvælstof til søer og fjorde.

Flest nye skove i Jylland

Kommuner med flest ansøgning om støtte til skovrejsning:

  • Vejle: 34
  • Ringkøbing-Skjern: 25
  • Varde: 20
  • Herning: 16
  • Kolding: 16

Tilskuddet finansieres 100 procent af EU. Puljen er i år på 70 mio. kr.

Med alle 381 skove realiseret, er det Landbrugsstyrelsens forventning, at de nye skove kan reducere udledningen af kvælstof med over 25 tons pr. år.

Stor jysk skoventusiasme

Der er søgt om nye skove i hele Danmark, men det er især landmænd i Jylland, der er interesseret i at plante nye skove. Det er nemlig ni jyske kommuner, der topper listen med flest ansøgere. Vejle Kommune tager førstepladsen, idet hele 34 landmænd har søgt om at udskifte deres marker med skov.

"Nu skal vi i gang med at se på ansøgningerne og her fordeler vi støtten, så den giver den største miljøgevinst for pengene. Det betyder blandt andet, at ny skov i områder, hvor kvælstofbelastningen er størst, bliver favoriseret," siger Frank Josephsen Kargo, som allerede nu kan love, at der bliver penge til alle korrekt udfyldte ansøgninger.

For at bidrage til biodiversiteten skal der være tale om træer som er naturligt hjemmehørende i Danmark, da de giver de bedste livsbetingelser for insekter og dyr.

"Vi kan se, at der er søgt om tilskud til et sted mellem 1900 og 2000 ha skov, og hovedparten vælger at plante løvskov," siger Frank Josephsen Kargo, som oplyser at det er populært at plante skov omkring vandboringer for at beskytte dem mod sprøjterester fra landbruget.

Tilskud til privat skovrejsning er en støtteordning under det danske landdistriktsprogram for private ejere af landbrugsjord, som ønsker at plante skov mindst to ha skov. De nye skove vil blive pålagt fredskovspligt efter skovloven. Det betyder blandt andet, at skoven aldrig må fjernes, og at der altid skal plantes ny skov, hvis skovejeren fælder træerne.

Det maksimale støttebeløb pr. ha er 28.000 kr ved plantning af løvskov, mens der er 14.000 kr i støtte til nåleskov, og jordejerne kan både få støtte til køb af planter, plantning og hegning af de unge træer for at skærme dem for vildtskader.

Gennemsnitsstørrelsen på de nye skove ligger på fem-seks ha.

Flere artikler fra samme sektion

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.