Annonce

Annonce

Død sule på strand

I sommeren 2022 forårsagede fugleinfluenza massedød blandt suler i Nordsøen, og forskere peger på, at industrilandbrug med store besætninger kan bære en del af skylden for de mange sygdomsudbrud blandt vildlevende dyr. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard

Eksperter advarer: Fabrikslandbrug øger risikoen for smitteudbrud

Storindustrielle landbrug med mange husdyr på lidt plads øger risikoen for udbrud af dødelige sygdomme blandt vildtlevende dyr, lyder det fra to eksperter, som råder til, at vi reducerer antallet af landbrugsdyr.

De seneste 50 år er antallet af landbrugsdyr - fjerkræ, grise og køer - vokset, og landbrugene blevet større.

Men i takt med at landbruget er blevet mere intensivt over det meste af verden, stiger risikoen for smittespredning mellem husdyr og vilde dyr, og det får nu eksperter til at advare om udviklingen.

”Disse store besætninger, der er forbundet via handel, danner reservoirer, hvor smitsomme sygdomme kan udvikle sig og smitte videre til vildtlevende dyr – ind i mellem med nedslående konsekvenser til følge,” skriver Thijs Kuiken, professor ved institut for virosience ved Erasmus University Medical Center i Rotterdam, og Ruth Cromie, konsulent ved Wildlife Health for the Convention on Migratory Species, i en leder i tidsskriftet Science.

De skriver, at sommerens store udbrud af den højpatogene fugleinfluenza H5N1 blandt havfugle i Europa var en ”advarsel med ødelæggende konsekvenser, hvis ikke der gøres noget”.

Den højpatogene H5N1 blev første gang konstateret blandt en flok domesticerede gæs og er et eksempel på, hvordan lavpatogene vira fra vilde dyr kan mutere til farligere udgaver og sprede sig via husdyrlandbrug.

FN's miljøprogram, Unep, har også tidligere advaret om, at store flokke samlet på lidt plads giver gode forhold for vira og øger risikoen for at smitte videre til mennesker.

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) bød sæsonen 2021-2022 på 2.467 udbrud af smitte blandt fjerkræ, hvortil 48 mio. fugle i berørte besætninger blev aflivet. Derudover konstaterede ECDC 3.573 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle i Europa.

De to eksperter nævner desuden, at en anden frygtet sygdom afrikanske svinepest kan få alvorlige konsekvenser for dyrelivet i hele verden. Ifølge eksperterne kan smitten med sygdommen gennem Europa og Asien fra handel med grise og grisekød, påvirke vildsvin samt andre mere truede arter af vildtlevende svin blandt andet i Sydøstasien.

"Husdyrsygdomme er primært anset som et økonomisk problem for landbrugssektoren (samt en bekymring for vores sundhed, hvis sygdommene potentielt set kan smitte fra dyr til menneske) og er håndteret ud fra dét synspunkt i landene. Men baseret på den høje hyppighed, som disse sygdomme spreder sig i til naturen, og deres potentielle påvirkninger, er de helt klart en stor trussel mod beskyttelsen af biodiversiteten. Det er et pres, der kommer oven i de andre trusler i form af nedbrydning af habitater, forurening og klimaforandringer," skriver de.

Sådan undgår vi smitte

For at mindske fremtidige udbrud af disse sygdomme, foreslår Thijs Kuiken og Ruth Cromie, at Europas regeringer sætter ind overfor det stigende problem ved at reducere husdyrbesætningernes størrelser og tætheden på bedrifterne, begrænse transporten af husdyr fra bedrift til bedrift samt begrænse kontakten mellem opdrættede dyr og beslægtede vilde dyr. Derudover anbefaler de, at høj- og mellemindkomstlande bør fokusere mere på plantebaserede proteiner fremfor kød.

De seneste 50 år er antallet af fjerkræ i landbruget mere end seksdoblet og vurderes at ligge på godt 35 mia. Antallet af grise er næsten fordoblet fra 547 mio. til 953 mio., mens antallet af kvæg er steget med næsten 50 pct. til 1,5 mia.

Sam Sheppard, professor i mikrobiel genomik og evolution ved Oxford University og ikke bidrog til lederen, er enig i, at vi er nødt til at bevæge os væk fra intensive husdyrbrug, hvis vi skal sænke risikoen for spredning af disse sygdomme.

"Jo større flokken er, jo højere er antallet af patogener og desto hurtigere kan de udvikle sig. Landbrug kan mindske smitterisikoen ved hjælp af biosikkerhed, men det forhindrer ikke patogenerne i at udvikle sig. Du kan kun ændre hastigheden, de udvikler sig med, ved at drive landbrug på en anden måde," siger han til The Guardian, der også omtaler lederen.

Flere artikler fra samme sektion

Trods inflation: Flere danskere accepterer klimaafgifter på fødevarer

En ny måling viser, at et stigende antal danskere er klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Man kan godt indføre en afgift, uden det nødvendigvis bliver dyrere at handle, lyder det fra en tænketank.

25-11-2022 2 minutter Klima,   Forbrug,   Politik

Klimarådet foreslår en todelt klimaafgift for at undgå skævvridning af priserne

Et politisk flertal er enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Hvordan det skal gøres, står dog stadig uklart. Klimarådet foreslår nu en todelt afgift, der både rammer landmændene og forbrugerne.

25-11-2022 3 minutter Politik,   Klima

Kødgiganter udleder næsten lige så meget metan som hele EU

Verdens udledning af den potente klimagas metan er støt stigende. Verdens 15 største kød- og mejeriproducenter udleder sammenlagt mere metan end Rusland og næsten lige så meget som EU. Se her hvad du som økolog kan gøre.

18-11-2022 7 minutter Klima,   Forbrug