Eksperter kritiserer brancheorganisation for at vildlede om rapport, som den selv har betalt for

”Ny rapport: Den danske muld er robust – men vi skal passe på den”, og ”Dansk landbrugsjord er robust, og byernes organiske reststrømme, som f.eks. spildevandsslam, bidrager positivt til jordens sundhed uden større risici.”

Sådan indleder Brancheforeningen Genanvend Biomasse en pressemeddelelse, der siden sin udgivelse i december er blevet delt og citeret i flere medier. Brancheforeningens arbejder for at fremme brugen af organiske restprodukter, og sekretariatet varetages af Landbrug & Fødevarer.

På foreningens hjemmeside står der desuden om spørgsmålet ”Er recirkulering fra by til land sikkert”, at rapportens forskere konkluderer, at ”landbrugsjord har en bemærkelsesværdig robusthed i forhold til at håndtere uønskede stoffer som tungmetaller, mikroplast, PFAS, medicinrester og antibiotikaresistens”.

Samme budskab møder man i et opslag på LinkedIn.

Ifølge foreningen bygger den positive konklusion på en nyligt udgivet rapport udarbejdet af Jakob Magid, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Rapporten er bestilt og betalt af brancheforeningen selv.

Men konklusionerne, som de bliver formidlet i offentligheden, er misvisende, mener Mogens Greve, der er professor ved Institut for Agroøkologi, Jordfysik og Hydropedologi på Aarhus Universitet og ansvarlig for De Danske Jorddatabaser.

Han har gennemlæst både rapporten og foreningens kommunikation og peger på en række væsentlige problemer.

Også rapportens forfatter, Jakob Magid, tager afstand fra dele af kommunikationen.

Forsøg på en særlig type jord

Rapporten bygger på forsøg fra den såkaldte CRUCIAL-forsøgsmark, hvor man gennem en længere årrække har undersøgt effekter af blandt andet spildevandsslam på landbrugsjord.

Forsøget er dog udført på en særlig type jord med et højt indhold af ler og kulstof – egenskaber som ifølge Mogens Greve kun kendetegner dele af den danske landbrugsjord.

Skal han give et kvalificeret estimat, vurderer han, at omkring 800.000 ha ud af Danmarks samlede landbrugsareal på cirka 2,4 mio. ha kan betegnes som robust jord. 

Rapportens resultater kan derfor højest sammenlignes med omkring en tredjedel af landets landbrugsjord, og Mogens Greve understreger, at det er misvisende at tale om dansk landbrugsjord som generelt robust.

Samme pointe fremgår også af selve rapporten, hvor forfatteren flere steder understreger, at resultaterne ikke kan generaliseres til alle jordtyper.

Ønsker mere viden

Mogens Greve understreger på trods af sin kritik, at han grundlæggende bakker op om ideen om at recirkulere næringsstoffer fra spildevandsslam, og at han glæder sig over, at der bliver lavet forskning på området.

Han håber derfor også, at Jakob Magid kan få midler til at udvide undersøgelserne, så de omfatter flere stoffer og flere jordtyper, så man kan få mere viden på området.

”Det er faktisk meget vigtigt for os, at vi kan recirkulere næringsstoffer. Perspektiverne er utroligt lovende”, siger han og tilføjer:

”Men netop derfor er det afgørende at kende konsekvenserne fuldt ud, før slammet spredes på markerne.” 

Han anerkender, at rapporten har undersøgt nogle stoffer, som har vist sig at være et mindre problem i en særlig type jord. Men på den baggrund kan man ikke konkludere, at spildevandsslam generelt ikke udgør en større risiko for dansk landbrugsjord.

”De negative konsekvenser kan være ret så dramatiske, hvis vi tager fejl. Hvis vi, som et tankeeksperiment, begynder at sprede slam ud på alle sunde jorde, og de så lige pludselig er forurenet med organiske forbindelser. Det vil være en katastrofe. Derfor mener jeg, at vi skal anvende et forsigtighedsprincip i den her sammenhæng,” siger han.

Forfatter ville have formuleret det anderledes

Jakob Magid fortæller i et interview med Økologisk Nu, at han ikke selv havde set brancheforeningens endelige kommunikation af rapportens konklusioner, før den blev offentliggjort.

Tager du afstand fra den måde, de bruger din forskning på?

”Jeg ville i hvert fald sige det på en anden måde. Jeg ville have formuleret det mere nuanceret,” fortæller han og uddyber:

"At al dansk landbrugsjord er robust, vil jeg nødig citeres for. Det er ikke det, der står i rapporten. Så der er noget med, hvor langt man kan trække den konklusion, og de er gået lige lovligt langt i det, de skriver.”

Han understreger, at forsøget har haft et snævert formål: at undersøge, hvordan en velkendt og relativt robust jordtype reagerer på meget høje tilførsler af forskellige restprodukter.

"Vi har ikke undersøgt grundvandspåvirkning, og vi har ikke testet for alle typer forurening. Rapporten kan ikke bruges til at sige, at der ikke er nogen risiko ved recirkulering," siger han og tilføjer samtidig:

”Men det er et principielt problem, at videnskab ikke kan bevise fravær af risiko. Det gælder ikke kun gødning og restprodukter, men medicin, fødevarer, teknologi og så videre. At kræve bevis for ingen risiko er at stille et logisk uopfyldeligt krav.”

Afviser kritikken

Debatten om spildevandsslam er ifølge Mogens Greve præget af mange interesser. I Danmark har vi en national målsætning om at 80 pct. af fosforen fra spildevandsslam skal genanvendes.

Han fortæller, at han i sit akademiske arbejde med at kortlægge risikofaktorer for jords sundhed flere gange er blevet kontaktet af aktører, som ønskede, at spildevandsslam ikke skulle indgå i hans risikovurderinger.

”De var ret utilfredse med, at det var på listen. De beder mig om at tænke mig om”, siger han.

Henvendelserne kom bl.a. fra et bestyrelsesmedlem fra Brancheforeningen Genanvend Biomasse og en chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. 

”De er meget optagede af det her. Det er klart, det er et forretningsgrundlag, de har.”

I et skriftligt svar oplyser Julie Lykke Jacobsen, der både er sekretariatschef i Brancheforeningen Genanvend Biomasse og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, at foreningen ikke kan genkende kritikken af deres kommunikation.

”Når Genanvend Biomasse kommunikerer om resultaterne, så er det med reference til detaljegraden og konklusionerne i rapporten.”

Hun fremhæver, at pressemeddelelsen henviser til rapportens beskrivelse af jordtypen i tekstens andet afsnit, og at man ikke uddyber dette yderligere, da formålet ikke har været at gengive alle detaljer fra forsøgsdesignet.

Foreningen afviser samtidig, at dens henvendelser til Mogens Greve har været andet end et ønske om dialog og videndeling.

Mener forsøg giver grund til optimisme

På trods af forsøgets begrænsninger mener Jakob Magid stadig, at resultaterne giver grund til en vis optimisme:

”Det, jeg kan sige ud fra vores forsøg, er, at vores jord hjælper os på nogle måder, som vi ikke helt har forstået. I hvert fald de robuste jorde. Det er noget, vi bliver nødt til at forholde os til, hvis vi ønsker en cirkulær økonomi,” siger han.

I forsøget er affaldsmaterialer som spildevandsslam systematisk blevet udbragt på den robuste jord. Selvom man gentagne gange har overskredet de lovlige anvendelsesgrænser, er der ikke observeret stressreaktioner i jorden. Tværtimod har man set flere positive effekter, blandt andet øget organisk materiale, større biologisk aktivitet og forbedret frugtbarhed. 

”Her taler vi altså om en lang serie af biologiske, fysiske og kemiske målinger, hvor vi efter bedste evne forgæves har søgt efter ’den rygende pistol’, og ikke har kunne finde tegn på risiko, som giver anledning til bekymring,” forklarer han og tilføjer:

”Der er en tendens til, at man har et stort fokus på spildevandsslam, men der kan også være udfordringer i f.eks. konventionel husdyrgødning. Det har man bare ikke rigtig blik for.”

Jakob Magid understreger, at havde han været yngre og haft flere penge og mere tid, så ville han gerne have lavet forsøget på andre jordtyper.

”Hvis man laver yderligere undersøgelser, så vil man formentlig finde, at der er mere jord, som er ret robust, og så vil der være noget, som ikke er det. Det ved vi bare ikke nok om.”