Bio-baseret gødning kan afhjælpe store udfordringer i landbruget

Bio-baseret gødning skal løsne landbruget fra sin afhængighed af importeret handelsgødning og samtidig understøtte den cirkulære økonomi.

Det er i hvert fald, hvad folkene bag projektet LEX4BIO forventer. I det fire år lange projekt, der igangsættes i denne måned og har fået tildelt seks mio. euro i finansiering, skal forskere undersøge, hvordan bio-baseret gødning fra bl.a. slam kan reducere anvendelsen af mineralbaseret gødning til gavn for miljøet og klimaet. 

"LEX4BIO understøtter en omstilling mod en cirkulær økonomi ved at øge brugen af næringsrige kilder som biobaseret gødning. Ved at optimere brugen af gødning i relation til afgrødernes behov, kan den miljømæssige påvirkning minimeres og landbrugets profit forbedres," siger projektkoordinator Kari Ylivainio, der er seniorforsker ved Luke Natural Resources Institute Finland, i en pressemeddelelse fra instituttet.  

Det bliver også en fordel for økologerne, idet branchen arbejder på at gøre det muligt at bruge slam som gødning på de økologiske marker.

"I økologien er mere recirkulering og dermed bedre adgang til næringstoffer fra organisk rest- og affaldsprodukter og spildevand en forudsætning for fortsat vækst, og ikke mindst en bæredygtig vej til flere lokalt producerede økologiske fødevarer og fodermidler. Økologisk Landsforenings beregninger viser i runde tal, at når det nuværende økologiske areal fordobles, så firedobles de næringsstoffer, der bortføres fra land til by med afgrøder, mælk, æg og kød.  Derfor er det vigtigt, at vi lykkes med at tilbageføre næringstofferne fra by til land," siger Anton Rasmussen, der er økologikonsulent med speciale i planteavl ved Økologisk Landsforening.

Projektet skal bl.a. udvikle et værktøj, som kan bruges på tværs af landbrugslandene i EU til at undersøge, hvilket konkret behov for næring, afgrøderne har, og hvor meget fosfor der er tilgængeligt i jorden, og hvor der er overskud. P.t. er der flere forskellige metoder til at teste dette, men LEX4BIO har til hensigt at udvikle en ensartet metode.

Risici skal minimeres

Desuden skal projektet undersøge afgrødernes reaktion på bio-baseret gødning i forskellige landbrugsområder for på den måde at finde ud af, hvilke typer bio-baseret gødning der egner sig bedst under de forskellige forhold.

Lykkes projektet med at styrke inputtet fra bio-baseret gødning, vil det nedbringe behovet for handelsgødning, der er baseret på fosfor, der er en ikke-fornybar ressource, som verden snart løber tør for, og kunstgødningen, der er ekstremt klimabelastende at producere. Samtidig er det i tråd med den cirkulære økonomi, hvis man formår at genanvende en større del af den affald, som vi skaber.

Der er imidlertid en risiko for, at bio-baseret gødning kan føre til forurening med eksempelvis tungmetaller og medicinrester, og derfor skal projektet ydermere finde ud af, hvordan man kan udvikle den mest sikre form for bio-baseret gødning.

I alt medvirker 21 universiteter og virksomheder fra 14 EU-lande, i løbet af de fire år som projektet løber. Fra dansk side bidrager Københavns Universitet og Fieldsense A/S FS til projektet, hvis finansiering kommer fra EU's program Horizon 2020.

Også økologisk projekt er i gang

I øjeblikket kører også et andet internationalt projekt - RELACS - som omhandler næringsstoffer specifikt i økologien. Her er hensigten at reducere økologernes behov for tilførsel af kontroversielle input såsom konventionel gødning og mineralske planteværnsmidler som kobber og mineralolie på økologiske planteavlsbedrifter.

Projektet koordineres af Research Institute of Organic Agriculture i Schweiz og har deltagelse af 29 partnere fra 13 lande, heriblandt Økologisk Landsforening, hvis rolle bl.a. består af at analysere behovet for tilførsel af eksterne næringsstoffer på forskellige typer økologiske ejendomme og optimere anvendelsen af recirkulerede næringsstoffer.

Projektet blev igangsat 1. januar 2018 og kører frem til udgangen af 2021. Ligesom LEX4BIO er det en del af EU's Horizon 2020-program.