Annonce
Annonce
I 2021 producerede biogas i gasnettet 20 petajoule, og målet er altså at kunne producere omkring 60 petajoule i 2027-2028. Genrefoto: Colourbox
Biogasforening vil gøre Danmark uafhængig af russisk gas
Allerede om fem år kan Danmark være forsynet med sin egen grønne gas, mener Biogas Danmark. Det er ikke urealistisk, men en udfordring, siger professor om den korte tidshorisont.
Det danske gasforbrug kan blive helt uafhængigt af russisk gas inden for få år, lyder det fra brancheforeningen Biogas Danmark.
Ifølge foreningen vil en fremrykning af allerede vedtagne puljer og højere kapacitetsudnyttelse i eksisterende biogasanlæg betyde, at biogasproduktionen kan dække 75 pct. af det danske gasforbrug i fyringsåret 2025-2026 og sikre et 100 procent grønt gasforbrug allerede fra 2027.
"Folketinget vedtog i 2020 en aftale om nye biogasudbud, som er fordelt ud over årene frem til 2030. Vi foreslår, at udbuddene rykkes frem, så de realiseres i årene 2024 og 2025. Det vil udfase det fossile gasforbrug i Danmark meget hurtigt", siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i en pressemeddelelse.
Målet forudsætter også nye rammevilkår, som stimulerer biogasproduktionen yderligere efter 2025, og at gasforbruget falder, hvilket ventes at ske i takt med udfasningen af fossil gas til lavtemperatur-varme i husholdninger og industri.
I 2021 producerede biogas i gasnettet 20 petajoule (én petajoule svarer til 15.500 husstandes varmeforbrug, red.), og målet er at kunne producere 48 petajoule i 2027-2028, hvilket ifølge foreningens fremskrivning vil dække 102 pct. af gasforbruget.
Professor: Ikke umuligt
Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, anser det som en udfordring, men ikke som umuligt.
"Hvis de kan det, så lad os da få det gjort. Det eneste problem er, om det kan lade sig gøre at få bygget anlæggene hurtigt nok: Er der nok entreprenører, håndværkere, og er myndighedsbehandlingen hurtig nok? Men lykkedes det ikke at nå det til tiden, så når man det jo så hurtigt, man kan. Der ér en udfordring i at kunne gøre det så hurtigt, og det er imponerende, hvis det kan lade sig gøre," siger han til Økologisk Nu.
Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet og leder af SDU Life Cycle Engineering skriver i en mail, at han også finder målsætningen realistisk.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.