Banebrydende studie: Verdens brug af kemikalier presser kloden langt over dens grænse

Vores brug af kemikalier, herunder plast, pesticider, kemikalier i husholdningsprodukter, antibiotika og anden medicin skrider langt over klodens bæredygtige grænse og udgør en sundhedsfare for os og verdens økosystemer.

Det fastslår 14 forskere i et nyt studie, som nu har fundet en af de manglende brikker i puslespillet over klodens ni planetære grænser.

Grænserne blev defineret i 2009 og relaterer sig til den stabilitet, som kloden har befundet sig i de seneste 10.000 år. De omhandler bl.a. drivhusgasser, ozonlaget, skove, ferskvand og biodiversitet, men hidtil har man manglet at undersøge to af grænserne: Den ene vedrørende brugen af kemikalier og den anden om aerosoler i atmosfæren.

Med de nye data for brugen af kemikalier kan forskerne konstatere, at vi ikke "kun" bryder fem af syv planetære grænser, men seks ud af otte.

"Siden 1950 er produktionen af kemikalier 50-doblet. Og man forventer, at den er yderligere tredoblet i 2050," siger medforfatter på studiet Patricia Villarubia-Gómez fra det svenske Stockholm Resilience Centre i en pressemeddelelse.

Plast fylder dobbelt så meget som pattedyr

Forskerne har været udfordret af, at der ikke har været nogen baseline at sammenligne med, som man for eksempel har med klimaforandringer, hvor man ved, hvad CO₂-koncentrationen i atmosfæren var før den industrielle revolution. Samtidig florerer mange midler, som ikke er registreret.

De har derfor brugt en kombination af målemetoder for at sandsynliggøre kemikaliernes produktion og miljøbelastning. Disse inkluderer, hvor hurtigt kemikalier produceres, og i hvilket omfang de findes i miljøet. De vurderer, at der er omtrent 350.000 forskellige typer kemikalier på det globale marked; mange ender i miljøet, er uregulerede, og hvor den akkumulerede effekt reelt set er ukendt.

Både produktionen og brugen er derfor langt over grænsen for, hvad myndighederne kan nå at håndtere.

"Den hastighed, som man finder forureningskilder i naturen på overskrider langt den kapacitet, som regeringer har til at vurdere den globale og regionale risiko - og i det hele taget til at håndtere eventuelle problemer," siger medforfatter Bethanie Carney Almroth fra University of Gothenburg.

Et andet opsigtsvækkende fund er, at massen af plast nu er mere end dobbelt så stor som massen af pattedyr på kloden, og omtrent 80 pct. af al plast, der nogensinde er blevet produceret, forbliver i miljøet. Derudover indeholder plast tusindvis af andre kemikalier, som i takt med plastens nedbrydning skaber nye kemiske forbindelser og dermed risikerer at skade miljøet på andre og nye måder.

"Nogle af disse forureningskilder kan findes globalt, fra Arktis til Antarktis, og kan være ekstremt vedholdende. Vi har overvældende evidens for en negativ påvirkning på klodens systemer, herunder biodiversiteten og de biogeokemiske cyklusser," siger Bethanie Carney Almroth.

Forskerne advarer desuden om, at der er så mange uvisheder forbundet med udledningen af nye kemikalier til forskellige dele af miljøet, at vi i fremtiden risikerer at opleve, at denne forurening skubber til andre af klodens planetære grænser. De henviser til forskning i, om kemikalier kan påvirke havets vandsprøjt, hvilket påvirker klimaet, som er en anden planetær grænse.

Behov for et cirkulært samfund

Ifølge Sarah Cornell er vi nødt til at sætte en begrænsning for vores produktion og brug af kemikalier og få omstillet samfundet til at være cirkulært.

"Det er virkelig vigtigt, at vi overgår til en cirkulær økonomi. Det betyder, at vi skal ændre vores materialer og produkter, så de kan genbruges frem for at blive smidt ud, at vi designer kemikalier og produkter til genanvendelse og laver en langt bedre screening af kemikaliers risici og bæredygtighed samt deres påvirkning på klodens systemer," siger hun.

Kate Raworth, der er forfatter til Doughnut Economics, medstifter af Doughnut Economics Action Lab og underviser på Environmental Change Institute på Oxford University i England, kalder studiets fund for "dystre".

"Det er nu tydeligt, at menneskeheden langt overskrider den sikre grænse for livet på Jorden," skriver hun på Twitter.

Selv godkendte midler er usikre

Professor sir Ian Boyd fra University of St Andrews, Skotland, medvirkede ikke i studiet, men siger i en kommentar til det, at kemikaliernes stigende byrde for miljøet er vidtrækkende og gradvist øger deres skadelige virkninger.

"Selvom den toksiske effekt af de individuelle kemikalier kan være svær at måle, betyder det ikke, at den samlede effekt formentlig er irrelevant," siger han til avisen The Guardian og uddyber:

"Reguleringen er ikke designet til at måle eller forstå disse effekter. Som resultat af dette er vi relativt blinde over for, hvad der faktisk foregår. I denne situation, hvor vi har en lav videnskabelig sikkerhed vedrørende effekterne, er der behov for et langt større forsigtighedsprincip over for nye kemikalier og den mængde, som ryger ud i miljøet."

Sir Ian Boyd, der tidligere har været ledende videnskabelig rådgiver for den britiske miljøstyrelse, skrev med sin kollega dr. Alice Milner, lektor i fysisk geografi, i 2017 en videnskabelig artikel om, at brugen af selv godkendte pesticider ikke er sikker.

'Den nuværende formodning forbundet med regulering af pesticider - at kemikalier, som gennemgår en række forsøg i laboratorier eller feltstudier, er uskadelige for miljøet, når de bliver brugt på industriel skala - er forkert,' skrev de to i tidsskriftet Science.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Environmental Science & Technology.