Annonce

Annonce

Køer står på række i en udendørs stald

I 2020 købte Arla RTRS-kreditter for 330.000 tons soja. Foto: Karen Munk Nielsen

Arla får kritik for at holde fast i brug af soja til øko-køerne

Både Thise og Naturmælk udfaser brugen af soja i foderet til økologiske køer, men Arla fortsætter sin import af soja.

Arla følger ikke i hælene på Thise Mejeri og Naturmælks ambitioner om en snarlig udfasning af sojafoder til de økologiske køer. Det fortæller Kristian Østerling Eriknauer, der er CSR-direktør i Arla, til agriwatch.dk. I stedet har mejerigiganten valgt at købe GMO-fri soja samt købe RTRS-kreditter.

RTRS-kreditter betyder, at Arla beregner forbruget af soja og køber kreditterne for en tilsvarende mængde, der støtter en certificeret producent et sted i verden.

Kreditterne er dog ikke nogen sikkerhed for en bæredygtig produktion, påpeger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace Danmark, og Aske Bosselmann, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi hos Københavns Universitet.

"Man støtter RTRS-certificeret produktion ved at købe kreditterne, men den fysiske vare, Arla køber er ikke RTRS-certificeret og ansvarligt produceret af den grund," siger Aske Bosselmann til agriwatch.dk.

Til gengæld får Arla ros for at købe GMO-frit soja, da den genmodificerede variant medfører et betydeligt pesticidforbrug.

Arlas Kristian Eriknauer forklarer, at en udfasning af soja til fordel for lokalproducerede planteproteiner vil lægge et større pres på denne dyrkning, hvilket kan føre til import af rapsskrå i stedet.

"Vi ved vi ikke, hvor den sojaen, vi køber, kommer fra, men vi estimerer, hvor meget vores landmænd bruger, og køber RTRS-certifikater derefter, så vi sikrer en tilsvarende mængde bliver dyrket ansvarligt," siger han desuden til landbrugsmediet.

Fremrykker sojastop

I 2020 købte Arla RTRS-kreditter for 330.000 tons soja. Sidste år undersøgte forskere - heriblandt Aske Bosselmann - fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet den danske import af soja fra Brasilien og kunne se, at manglende sporbarhed i forsyningskæden betyder, at kreditterne ikke nødvendigvis afhjælper problemerne med skovrydning.

I efteråret kunne det britiske medie The Bureau of Investigative Journalism i samarbejde med Greenpeace Unearthed, ITV News og Daily Mirror fortælle, at malkekvæg hos Arlas engelske smørvirksomhed Ancher Butter fodres med soja købt af den kontroversielle fodergigant Cargill, som har solgt soja fra ryddede områder i Brasilien.

I den forbindelse udtalte Kristian Eriknauer til mediet Danwatch, der dækkede sagen:

“Det er jo ikke os, der køber den soja, som landmændene måtte bruge i deres foder. Det gør landmanden selv. De køber det af et foderfirma i England i det her tilfælde. Og herhjemme køber landmændene fra fodervirksomheder i Danmark."

For nylig meldte Thise Mejeri ud, at man vil fremrykke udfasningen af soja, fordi erfaringerne med alternativer har været så gode. I stedet for den oprindelige slutdato i oktober 2023 har landmændene nu frem til oktober næste år til at have fundet alternativer.

Næsten 80 pct. af verdens sojaforbrug går til dyrefoder, og efterspørgslen på soja er mere end fordoblet i løbet af de seneste to årtier.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed