Annonce

Annonce

Fødevareminister Rasmus Prehn (S)

Finansminister Rasmus Prehn (S) kunne tirsdag aften præsentere et bredt landbrugsforlig, der indeholder bindende reduktionsmål for landbruget. Det skal bl.a. ske ved en investering i en større plantebaseret produktion og afsætning. Foto: Jakob Brandt

Aftalen er landet: Landbruget skal som minimum halvere sit klimaaftryk

Dansk landbrug skal skære mindst 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser i 2030. Samtidig fik de borgerlige partier regeringen til at ændre holdning på et væsentligt punkt.

Rettelse: Det fremgik oprindeligt af artiklen, at landbruget skulle reducere sin udledning med 7,4 mio. ton CO2æ, men den bindende målsætning er 6,1 mio. ton. De 7,4 mio. ton er reduktionen, som man forventer at nå på baggrund af aftalen.

Et bredt politisk flertal er blevet enigt om en landbrugsaftale, der skal sikre bindende reduktioner i landbruget.

Aftalen, der blev præsenteret tirsdag aften, er indgået af alle Folketingets partier undtagen Alternativet, og den betyder, at landbruget skal reducere sin udledning af CO2 og andre drivhusgasser med mindst 6,1 mio. ton i 2030 med ambitionen om at nå op på otte mio. ton. Det svarer til en reduktion på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Aftalen har lagt an til et udviklingsspor, der skulle reducere udledningen med 7,4 mio. ton.

"Det er fantastisk, at så mange i Folketinget bakker op om så ambitiøs en plan for landbruget og så ambitiøs en klimaplan. Det er danmarkshistorisk, at vi kan samle så mange partier bag så ambitiøs en aftale som denne," sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S) til pressen, da partierne kunne præsentere aftalen efter flere end 60 forhandlingsmøder.

Derudover fik de borgerlige partier regeringen til at fravige sin oprindelige holdning om, at der ikke skulle tilføres flere penge til den grønne omstilling, idet der nu tilføres 3,8 mia. kr. ekstra fra statskassen. Regeringen har tidligere afvist at tilføre mere end 22,6 mia. kr., hvoraf 780 mio. kr. kom fra statskassen - resten var EU-midler.

"Det er en historisk aftale for vores danske landbrug og for vores klimaindsats. Vi sætter nu bindende mål for dansk landbrug, så landbruget kommer til at bidrage mere til vores omstilling, så vi kan nå 70 procents målsætningen i 2030. Men vi gør det også for at holde hånden under dansk landbrug og de følgeerhverv, der er, og det er vigtigt, at vi kunne indgå en bred aftale for klimaet og de danske arbejdspladser," sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Det er imidlertid kun 2,4 mio. ton, der er konkrete reduktioner - resten afhænger af teknologiske løsninger. I 2023 skal aftaleparterne gøre status og drøfte mulighederne for at nå reduktionen på otte mio. ton.

"Vi har givet den gas med de håndtag, vi kender i dag, så vi både sikrer en grøn omstilling og sikrer danske arbejdspladser," sagde Nicolai Wammen.

Netop manglen på konkrete reduktioner de nærmeste år fik Enhedslisten til at overveje, om man skulle træde ud af aftalen. Alligevel valgte partiet at blive i forhandlingerne, da det ifølge partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, fik indrømmelser, bl.a. ifm. en fordobling af økologien og finansiering til en øget plantebaseret indsats.

"Vi har tænkt os at være den grønne vagthund i denne aftale for at sikre, at der kommer handling bag ordene. Hvis ikke de kollektive virkemidler og landmændenes frivillige indsats for at reducere kvælstof fungerer, vil vi råbe op og sikre os, at det så sker med reguleringer. Det er det samme med klimaet. Og vi synes, der er for få konkrete virkemidler her og nu," siger Mai Villadsen og tilføjer, at første skridt er taget mod en CO2-afgift i landbruget.

Ud over et lavere klimaaftryk, skal landbruget også reducere udledningen af kvælstof med 10.800 ton i 2027 for at leve op til EU's vandrammedirektiv.

Landbrugsaftalen

Væsentlige punkter

  • Der fastsættes et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen, svarende til at sektorens udledning skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. ton CO2æ i 2030 pba. Klimafremskrivningen 2021.
  • EU's landbrugspolitik er den overordnede finansieringsramme for aftalen. Der er i perioden 2023-2024 afsat 3 mia. kr. i statslige midler til udtag af lavbundsjorder og frivillige kollektive virkemidler.
  • Det skal være nemmere at etablere skovlandbrug, og der afsættes én mio. kr. til at undersøge potentialet for skovlandbrug og regenerativt landbrug.
  • Aftalen viser vejen frem for en reduktion på 7,4 mio. ton CO2æ - med ambitionen om otte mio.
  • De konkrete initiativer reducerer dog kun med 1,9 mio. ton CO2æ - i forvejen er der aftalt reduktioner for 0,5 mio. ton, hvilket samlet giver 2,4 mio. ton.
  • Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med 10.800 ton i 2027.
  • Ambitionen er at udtage 100.000 ha lavbundsjorder.
  • Til ambitionen om at fordoble økologien frem mod 2030 afsættes 3,556 mia. kr. til økologisk arealstøtte, og der udarbejdes en strategi, der kan understøtte en fordobling af både det økologiske areal, forbrug og eksport.
  • Samlet afsættes over én mia. kr. til plantebaserede initiativer.
  • Fonden for Plantebaserede Fødevarer etableres. Den kan bl.a. understøtte sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgs-, og eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.
  • Der skal gøres status på forliget i 2023.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed